Til bund
Kina vandreferie på Muren
Den Kinesiske Mur
Gennem en periode
på flere tusind år er der bygget forsvarsmure i
Kina. I dag er indbegrebet af Den Kinesiske Mur, den mur, der
blev bygget under Ming-dynastiet fra slutningen af det 13.
årh. til begyndelsen af det 16. årh., for at
beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske og tyrkiske
stammer. Den 8852 km. lange mur løber gennem
tørre ørkenstrækninger og over smukke og
høje bjerge. Det er en af verdens mest fascinerende
bygningsværker.
De dele af Den Kinesiske Mur, som vi skal gå på
og langs med, er beliggende i de smukke og bjergrige egne nord
for Beijing og ud til Det Gule Hav. En vandring, der giver et
indblik i et enestående stykke kultur og historie.
Undervejs besøger vi små hyggelige landsbyer,
flotte templer og imponerende kejser-grave. Vi slutter turen i
Beijing, hvor vi bl.a. oplever Den Himmelske Fredsplads og Den
Forbudte by.
Maks. 15 deltagere
!
1. Dag.
København – Beijing
Fly fra København mod Beijing. Afrejse
om formiddagen.
2. Dag. Beijing - Mutianyu -
Jinshan
Efter ankomsten om morgenen til
lufthavnen i Beijing kører vi med vores bus til Den
kinesiske Mur ved Mutianyu, og da vi kan være
trætte efter den lange flyvetur, tager vi liften op til
toppen. Her er der mulighed for en god spadseretur på ca.
3 km på muren. Sidst på eftermiddagen
kører vi til vores hotel i Jinshan for aftensmad og
overnatning.
3. Dag. Jinshan -
Jingshanling
Tidlig afgang til Jinshanling, et af de
flotteste steder ved Den kinesiske Mur med ca. 90
vagttårne med 60-100 meters interval. Det meste af muren
ligger her i ruiner.
Efter ca. 10 km, til tider forholdsvis stejl vandring,
når vi hen på eftermiddagen frem til Gubeikou.
Vores medbragte madpakker spiser vi undervejs.
Vi overnatter ingen på vores hotel i Jinshan.
4. Dag Jingshanling -
Huangyaguan
Vi vandrer ca. 5 km på den flotte
strækning ved Jinshanling. Frokosten nyder vi på
hotellet, inden vi kører 2-3 timers kørsel ad
meget smukke bjergveje til vores hotel ved Huangyaguan (De Gule
Klippers Pas). Middag på hotellet.
5. Dag
Huangyaguan
En rolig dag venter os. Efter et besøg
på det lokale museum kører vi med vores bus til
Taipingzhai (ca. 15 min.), hvorfra vi har 2-3 timers vandring
til Huangyaguan passet. Resten af dagen kan bruges til at
bestige den anden side af dalen eller nyde de smukke og
afslappende omgivelser. Det er også muligt at
besøge det lille daoisttempel Beiji eller at gå en
tur i den nærliggende landsby. Senere på
eftermiddagen vil vi sammen finde skatten i den ca. 500
år gamle lokale BaGua labyrint.
6. Dag Huangyaguan –
Østlige Qing-grave
Vi starter dagen med at køre til et sted,
der er ukendt for de fleste vesterlændinge, nemlig De
Østlige Qing-grave. Her ligger 5 kejsere, 15 kejserinder
og 136 kejserlige konkubiner begravet. Vi besøger de to
imponerende gravkamre for Qianlong (1736-1796) og
enke-kejserinde Cixi (1835-1908). Her findes også et
lille interessant museum. Desværre blev det meste af det
værdifulde gravgods røvet af en nordkinesisk
krigsherre i 1928.
Efter frokosten fortsætter vi til
Shanguan-søen, hvor vi sejler over søens klare
vand til Den kinesiske Mur. Vi tilbringer nogle timer her, hvor
vi efter en lidt besværlig optur (bl.a. på grund af
buske og anden vegetation) støder på muren, som
på dette afsnit er omkring 1700 år gammel og meget
interessant.
Aftensmad og overnatning på hotel i
nærheden af gravene.
7. Dag
Zunhua
Vi starter tidligt for at kunne nyde den måske
smukkeste vandring på turen. Efter opturen skal vi
vandre 8 km på muren, som løber langs
højderyggene til Hongshankou. På dette stykke
ligger muren i ruiner og kan ind imellem være ret stejl.
Vores medbragte madpakker spiser vi undervejs på en top
med en fantastisk flot udsigt.
Efter at vi er kommet ned fra højderyggene,
besøger vi nogle små hyggelige og gæstfri
bjerglandsbyer, hvorefter vi har ca. to timers
kørsel til vores hotel i Qianán for aftensmad og
overnatning.
8.
Dag Qianán
Hele dagen bruger vi på at vandre
på Bai Yang Yu. Vi vandrer ca. 10 km. Det er et meget
flot afsnit af muren, hvis fundament her bl.a. er bygget af
marmor, deraf navnet “Marmormuren” for dette
afsnit. Her er nogle steder løse sten og grus.
Vores medbragte madpakker spises på muren, og vi slutter
turen i en lille landsby. Efter at vi er kommet ned fra denne
flotte dagstur, kører vi til vort hotel i Qianán
for aftensmad og overnatning.
Dag 9.
Qianán – Shanhaiguan
Om formiddagen kører vi til
Shanhaiguan, som kun ligger fem km fra kysten og havnebyen
Qinhuandao. Vi besøger det lokale museum, og derefter
bliver der tid til selv at “snuse” lidt
rundt.
Shanhaiguan er en gammel Ming-dynasti garnisonsby fra
1500-tallet, beregnet til både soldater og civile. Meget
af byens kerne er stadig bevaret med sine lave huse og smalle
gader med markeder og liv. Aftensmad på hotellet, som
ligger tæt ved bymuren og et marked.
Dag 10.
Shanhaiguan - Jiaoshan
I dag er det vores sidste vandredag, og vi skal med bus til
Jiaoshan og med liften op til toppen, hvor vi først
besøger et buddhisttempel. Efter ca. en times
nedstigning følger vi muren de sidste ca. 12 km forbi
Shanhaiguan. Det var her manchuerne trængte ned i Kina i
1644 og styrtede Ming-dynastiet. Vi fortsætter videre ud
til Laolongtou (Det Gamle Dragehoved), hvor Den kinesiske Mur
ender i Bohai havet.
Medbragt frokost spises på muren.
På denne dagstur, hvor vi fortrinsvis går på
Muren over fladt terræn, passerer vi både
omhyggeligt passede marker med travle bønder samt et
større bysamfund.
Efter endt tur kører vi tilbage til hotellet i
Shanhaiguan for et forfriskende bad og en velfortjent
middag.
Dag 11. Shanhaiguan –
Beijing
Efter morgenmaden forlader vi vores charmerende
omgivelser i Shanhaiguan og fortsætter med vores bus
tilbage mod Beijing. På turen gør vi et par stop,
inden vi ankommer til Beijing efter omkring fire timers
kørsel. Her spiser vi frokost, inden vi indlogeres
på hotellet. Resten af dagen til egen disposition.
Kig f.eks. rundt i de mange hutonger (smalle gader i den
ældre bydel), hvor meget af Beijings dagligliv
foregår, eller læg turen omkring Den himmelske
freds Plads for at indånde atmosfæren der. Om
aftenen er der middag på en lokal restaurant.
12. Dag
Beijing
Vi begynder dagen med et besøg på Den
Himmelske Freds Plads. Herfra går vi igennem Den
Himmelske Freds Port til Den Forbudte By. Et mesterværk i
arkitektur og hovedsæde for 24 regenter i ca. 500
år. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere
sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og
tjenestepiger. Beskyttet af den kejserlige livgarde havde det
store palads nærmest karakter af en lille by.
Efter frokost skal vi på besøg i det imponerende
Yonghegong-tempel, der er et meget smukt tempel for Lamaismen,
den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for
Tibet. Oprindeligt blev bygningerne opført som bolig til
en prins, den senere kejser Long Chen. Men på grund af en
særlig regel, der sagde at ingen kunne flytte ind i et
palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i
1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette
tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet.
Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det
at redde templet fra rødgardisternes hærgen under
kulturrevolutionen. Herefter går turen til
“Silkemarkedet”, et marked med en masse små
boder og en vrimmel af mennesker. Her kan man for absolut
rimelige penge forsyne sig med tøj i både silke,
bomuld og kashmiruld – men husk at “prutte”
om prisen.
Vi afslutter dagen med middag og Peking Opera.
13. Dag
Beijing
Dagen er fri til på egen hånd at
”snuse” rundt og opleve Beijing . Frokost på
egen hånd.
Om aftenen mødes vi og spiser Peking And på den
ældste restaurant, der findes til formålet i
Beijing. Anden er tilberedt over åben ild med
brænde fra appelsin-, fersken- eller pæretræ,
og mange timers forberedelse er gået forud, før vi
kan sætte tænderne i det sprøde og
lækre andekød.
14. Dag Beijing –
Afrejse
Dagen er fri til på egen hånd at
shoppe eller opleve det sidste i Beijing. Sidst på
dagen kører vi til lufthavnen for at flyve til
Danmark.
15.
Ankomst København
Vi ankommer om morgenen til
København.
Prisen dækker:
Fly København / Beijing retur
Hotelophold med helpension
undtagen dag. 13 og 14, hvor der er halvpension
Kørsel i minibus
Peking Opera
Alle udflugter og entréudgifter
Dansk rejseleder
Engelsktalende lokalguide
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Ikke
inkluderet:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Visum til Kina (p.t. 250 kr)
Andet
Da Muren på visse
strækninger kan være ret stejl, er det bedst, hvis
du er i almindelig god kondition og vant til traveture,
så vil du, og de andre, få mest glæde af
denne tur. Ligeledes bør du, et par steder på
turen, ikke lide af for megen højdeskræk.
Bagage bliver bragt fra hotel til hotel, så du skal blot
bære dagstursrygsæk på
vandreturene.
Til top