Den store Etiopienrejse

Efter morgenmad skal vi nordpå gennem frugtbare landsbrugsområder til klosteret Debre Libanos med et af landets vigtigste men etbenede helgen. Her får vi det første indtryk af den helt særlige og tidlige kristendom, der har slået rod i Etiopien. Klosteret ligger også nær den Blå Nil der skærer gennem kløfterne her før mødet med den Hvide Nil i Sudan. Vi spiser frokost nær en portugisisk bro over en lille kløft og nyder udsigten og fuglelivet. Overnatning på lille hotel i Debre Markos.

Tidligt om morgenen kører vi videre mod Bahir Dar, der ligger ved Tana søen. Byen Bahir Dar har brede boulevarder med palmer og blomster i mange farver. Byen er hjemsted for Amhara-folket, hvis sprog er Etiopiens nationalsprog.

Efter frokost sejler vi på Tana søen, der er Etiopiens største på 3500 km2 og kilden til Den Blå Nil, som herfra flyder 5223 km nordpå, før den løber ud i Middelhavet. Omkring denne sø er opstået både naturmæssige og kulturelle unikke ting. Der er 37 øer, og på 20 af disse blev der i 16-1700-tallet bygget klostre og kirker. Legenden siger, at det var her Pagtens Ark først blev bragt til af Kejser Menelik, søn af dronningen af Saba og kong Salomon. Vi besøger et af de mange kirker Ura Kidane Mihret, og får mulighed for at møde fiskere i papyrusbåde og måske også et par pelikaner på søen.

Efter sejlturen vender vi tilbage til Bahir Dar, hvor vi har en overnatning.

Vi kører rundt om Tanasøen mod Gondar, en gammel kongeby i det nordlige Etiopien. Byen Gondar (2200 m.o.h.) blev grundlagt i 1635 af Kong Fasilidas og var hovedstad i 250 år. Denne periode var de etiopiske kirkemaleriers ”guldalder”. Under kong Fasilidas og hans efterfølgere blev der udviklet en unik ”hofkultur”, med forfinede musikformer og poesi m.m., og der blev brugt rigtig mange ressourcer på smukke kirkemalerier. Her er mange historiske bygningsværker, paladser og kirker. Vi besøger byens paladskompleks, Fasil Ghebbi, badet som bruges til den årlige festival, som kaldes Fasika, samt den unikke Debra Berhan Selassie kirke fra 1706. Hele kirkens indre viser scener fra Bibelen, og loftet har mere end 80 malerier af ”afro-engle”.

Overnatning i Gondar.

En lang køretur gennem storslåede landskaber langs kløfterne ved Simiens bjerge bringer os til Lalibela. Vi passerer byen Debre Tabor og stopper undervejs og nyder de flotte udsigter. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Lalibela, hvor vi har to overnatninger.

Lalibela er en særpræget og isoleret bjergby (2630 m.o.h.). Besøget her er et af rejsens højdepunkter. Lalibela er kendt for sine mange klippekirker, hugget ud af en smuk rød vulkansk bjergart. 12 af disse særprægede kirker er stadig i brug og tiltrækker pilgrimme fra hele Etiopien. Kirkerne er forbundet via labyrintagtige underjordiske gange.

Legenden siger, at kong Lalibela efter besøg i Jerusalem ønskede at bygge en kopi her midt i Etiopien udformet som et jordisk og et himmelsk Jerusalem adskilt af ”Jordan”-floden. Ved en af kirkerne er desuden en stiliseret efterligning af Ararats bjerg, hvor Noahs Ark gik på grund efter syndfloden.

Vi udforsker kirkerne til fods. Vi ser bl.a. den største klippekirke i verden, Bet Medhane Alem. Kendt fra film og billeder er også Bet Giorgis, der er hugget ud som et kors.

Om formiddagen flyver vi tilbage til Addis Ababa, hvorefter vi kører mod Hawassa, hvor vi har én overnatning.

Om morgenen besøger vi fiskemarkedet ved sydbanken af Hawassa søen. Efter besøget kører vi syd på mod Arba Minch. Dette er indgangen til Etiopiens stammeområder.
Undervejs besøger vi en landsby tilhørende Alaba stammen, som lever af landbrug, og hvis befolkning primært er muslimer.
Arba Minch betyder direkte oversat fra amharisk ”De 40 kilder”. Ud over de mange kilder, der springer her, ligger Arba Minch ved Chamo søen.
Vi har en overnatning i Arba Minch.

Om morgenen sejler vi ud på Chamo-søen på udkig efter krokodiller og flodheste. Vi er også på udkik efter fugle som ibis, lille flamingo, kejserørn og tårnfalk. Bådturen på søen varer cirka 2-3 timer. Vi kører videre og indkvarterer os på lodge eller hotel nær Konso. Undervejs besøger vi en landsby tilhørende Dorze stammen.

Stammefolks liv og hverdag er i centrum for denne dag. Først besøger vi en Konso-landsby. Hjørnestenen i Konso-kulturen er et specialiseret – og succesrigt – landbrug, der får et produktivt levned ud af det kuperede landskab ved at anlægge terrassemarker. Konso-folket rejser totempæle fyldt med falliske symboler over de dødes grave, og de dyrker slangen som kult. Denne dag er et spændende møde med disse mennesker og deres kultur, der stort set ikke er blevet påvirket udefra gennem århundreder. En konso-landsby er opdelt i forskellige kvarterer, som hver er opdelt og afgrænset af rundmurer, der har tre funktioner – brandmur, forsvarsmur og fold til at holde husdyrene inde om natten.
I Konso-området kan vi også se de helt specielle landskabsformationer, der er opstået ved erodering gennem længere tid.
Efter besøget i Konso-landsbyen kører vi mod Jinka og besøger vi en besættelse med folk fra Tsmay-stammen. Vi har to overnatninger på hotel i Jinka. 

Efter besøget i Konso-landsbyen kører vi mod Jinka og besøger nogle af de større stammer Ari og Bana undervejs. Vi har to overnatninger på hotel i Jinka. 

På østbredden af Omo-floden ligger Mago nationalpark. Vi kører ca. et par timer på ujævn vej og besøger en Mursi-landsby. Mursi er en af de stammer med i alt ca. 10.000 mennesker, der stadig praktiserer kropsbemalinger med naturlige farvestoffer som lime eller ler. De bor i en af de mest øde egne af Etiopien. De er animister, dog er 15% kristne.
De er oprindelig kvægbrugere, men en sygdom decimerede kvægbestanden i 60'erne. Nu dyrker de også sorghum og majs og holder bier. De forsynede også tidligere de omboende stammer med dyreskind, men deres jagtområde er nu en nationalpark, hvor jagt er forbudt.
De er mest kendt for kvindernes læbeplader (tallerkennegre). Som 20-årig får kvinden spaltet underlæben fra, og der bliver i løbet af det næste år indsat stadig større lerplader. Når den endelige størrelse er nået, går kvinden dog ikke med pladen til daglig. Det er for upraktisk, og læben hænger meget uskønt ned. Jo større plade, desto større medgift.
Om eftermiddagen går vi en tur i en Ari-landsby, som er hovedstammen i dette område. Ari-folket er dygtige pottemagere, smede – men det er landbruget, der giver størst status. Kvinderne bærer nederdele lavet af enset, en bananlignende træ-art, ved festlige lejligheder.
Efter besøget hos dem vender vi tilbage til vores hotel.

På vej mod Turmi besøger vi Bana-folket. Det er et semi-nomadisk folk, der lever i den lavere Omo-dal. Mændene har ofte deres hår sat op med en fjerdekoration. Både mænd og kvinder maler deres kroppe med hvidt kridt. Kvinder i stammen bærer perler i deres hår, der holdes sammen med smør. Bana er meeget lig den nærliggende hamar-stamme. Eneste forskel er, at kvinderne her ofte ikke farver deres hår med okker, og desuden bruger en gennemskåret kalabas som hat, hvilket hamar-kvinderne ikke gør.
Ved ankomst til Turmi besøger vi hamar-folket, som i årevis har levet isoleret og derfor har udviklet meget unikke skikke. Hamar-folkets livsstil er meget traditionel afrikansk. De er kvægnomader, og udgør i dag ca. 75.000 mennesker.
Vi overnatter på lodge i Turmi i 2 nætter.

I dag tager vi på udflugt til Karo-stammen i et hjørne tæt på grænserne til henholdsvis Syd-Sudan og Kenya.
Der er kun 5000-8000 Karo tilbage, og dermed er dette en af de mindste stammer i Etiopien. Ifølge deres overlevering var de kvægbrugere, som levede i bjergene. En dag forsvandt deres kvæg i søgen efter vand. De fulgte efter og fandt Omo-floden, hvor de slog sig ned. Tsetsefluen har udryddet deres kvæg, og nu er de agerbrugere som dyrker sorghum, majs og bønner. De holder bier, og de er fornylig af nød begyndt at fiske, hvilket tidligere var tabu. Karoerne er kendt for at smykke sig med naturfarver. Både kvinder, mænd og små børn er farverigt malet over hele kroppen.
De har handelssamkvem med Hamar (som også passer noget af deres kvæg mod at få sorghum.. De er derimod krigeriske mod Nyangatom og Mursi, senest var der en blodig konflikt om ejerskabet af et stykke land i 1993 – og stadig sker der i gennemsnit omkring 15 drab om året i stammefejder i dette område.

På vej tilbage mod Arba Minch besøger vi Dessanech stammeområdet ved Omoflodens delta og Turkana søens nordlige bred. Dessanech folket er semi-nomader.
Vi fortsætter til Konso, hvor vi overnatter i lodge eller på hotel.

Fra Konso kører vi nord på mod Langano søen. Undervejs besøger vi folk fra Tsemay-stammen, som er bosat i området ca. 30 km. nord for Chew Bahir søen. Vi har én overnatning ved Langano søen. 

Efter morgenmaden kører vi mod nord til Butajira og ser stelerne ved Tiya, der er på Unescos Verdensarvsliste. De 45 steler er ikke så berømte som de verdenskendte i Axum, men mysteriet omkring denne sydlige stelepark er så meget desto større. Kun lidt vides om, hvorfor de er stillet op. Man formoder, at de markerer gravpladser for både mænd og kvinder mellem 18 og 30 år, der døde for omkring 700 år siden.

Herefter fortsætter vi mod Addis Ababa, hvor vi har én overnatning. Vi har eftermiddagen fri på egen hånd. Om aftenen holder vi afskedsmiddag, hvorefter vi kan nå at sove lidt, inden hjemturen til Danmark starter tidlig næste morgen.