Etiopien: Omodalen

Vi kører gennem det frugtbare landskab omkring Rift Valley-søerne Zwai, Langano, Shala og Abiata.
Der dyrkes banan, tobak og korn langs vejen. I søerne ses fiskebåde og mange liljer. Rift Valley er en millioner af år gammel kløft, der udgør Afrikas vigtigste kaffeproducerende område. Hele kløften strækker sig fra Syrieni nord og ned gennem Østafrika til det sydlige Afrika omkring Mozambique og Zimbabwe.
Målet er Hawassa. Skiltene langs vejen er på amharisk – det officielle skriftsprog i Etiopien.
Vi kører nu gennem Oromo-folkets område, hvor skiltene er skrevet med latinske bogstaver. Men der er også mindre stammer, som vi kan besøge undervejs – for eksempel alaba-stammen, som er kendt for sine flot malede hytter og som i øvrigt er muslimer.
Oromo-folket er den største etniske gruppe i Etiopien. De udgør mere end 40% af befolkningen.
Vi ankommer til Hawassa sidste på eftermiddagen og har en overnatning på hotel.

Efter morgenmaden besøger vi fiskemarkedet i Hawassa. De to hovedarter, der fiskes her er Tilapia og Catfish, der er hovedstad for provinsen Southern Nations, Nationalities and Peoples Region, der rummer mere end 15 millioner mennesker fordelt på 56 forskellige stammer.
Vi kører vi gennem det smukke landskab til Arba Minch, som direkte oversat fra amharisk betyder ”De 40 kilder”. Ud over de mange kilder, der springer her, ligger Arba Minch mellem de to største søer i regionen – Abaya og Chamo.
Indkvartering på lodge i Arba Minch.

Efter tidlig morgenmad kører vi til Nech Sar parken og Chamo søen, hvor vi sejler ud for at se på krokodiller og flodheste. Vi ser også pelikaner, store hejrer og fiskeørne samt store grupper af Marabou-storke. En af øerne kaldes for krokodille-markedet – men er blot et samlingssted for de kæmpestore nil-krokodiller, der mødes her for at varme op i morgentimerne. Vi kan også være heldige at se fugle som ibis, lille flamingo, kejserørn, tårnfalk og farvestrålende småfugle som bl.a. isfugle. Bådturen på søen varer 2 til 3 timer.
Vi kører videre og indkvarterer os på hotel i Konso.

Stammefolks liv og hverdag er i centrum for denne dag. Først møder vi konsoerne, som bor i terasselagte landsbyer. En landsby vil blive grundlagt på toppen af en høj og så efterhånden i ringe ned af bjergsiden. Den ældste bydel er altså øverst – den yngste nederst. Hver af ringene i landsbyen har en generationspæl som centrum med en slags byhuse for alle unge drenge mellem 12 og 18 år. De bor i særlige huse og får uddannelse, men også opgaven at beskytte landsbyen. Når de gennemgår en manddomsprøve kan de betragtes som voksne og forlade fælleshuset og herefter gifte sig.
Hver 18. år rejses en ny generationspæl, som hvis man tæller dem sammen, fortæller om landsbyens alder.
Vi fortsætter vi til Jinka, hvor vi overnatter på hotel 2 nætter.

På østbredden af Omo-floden ligger Mago nationalpark. Vi kører ca. et par timer på ujævn vej og besøger en Mursi-landsby. Mursi er en af de stammer med i alt ca. 10.000 mennesker, der stadig praktiserer kropsbemalinger med naturlige farvestoffer som lime eller ler. De bor i en af de mest øde egne af Etiopien. De er animister, dog er 15% kristne.
De er oprindelig kvægbrugere, men en sygdom decimerede kvægbestanden i 60'erne. Nu dyrker de også sorghum og majs og holder bier. De forsynede også tidligere de omboende stammer med dyreskind, men deres jagtområde er nu en nationalpark, hvor jagt er forbudt.
De er mest kendt for kvindernes læbeplader (tallerkennegre). Som 20-årig får kvinden spaltet underlæben fra, og der bliver i løbet af det næste år indsat stadig større lerplader. Når den endelige størrelse er nået, går kvinden dog ikke med pladen til daglig. Det er for upraktisk, og læben hænger meget uskønt ned. Jo større plade, desto større medgift.
Om eftermiddagen går vi en tur i en Ari-landsby, som er hovedstammen i dette område. Ari-folket er dygtige pottemagere, smede – men det er landbruget, der giver størst status. Kvinderne bærer nederdele lavet af enset, en bananlignende træ-art, ved festlige lejligheder.
Efter besøget hos dem vender vi tilbage til vores hotel.

På vej mod Turmi besøger vi Bana-folket. Det er et semi-nomadisk folk, der lever i den lavere Omo-dal. Mændene har ofte deres hår sat op med en fjerdekoration. Både mænd og kvinder maler deres kroppe med hvidt kridt. Kvinder i stammen bærer perler i deres hår, der holdes sammen med smør. Bana er meeget lig den nærliggende hamar-stamme. Eneste forskel er, at kvinderne her ofte ikke farver deres hår med okker, og desuden bruger en gennemskåret kalabas som hat, hvilket hamar-kvinderne ikke gør.
Ved ankomst til Turmi besøger vi hamar-folket, som i årevis har levet isoleret og derfor har udviklet meget unikke skikke. Hamar-folkets livsstil er meget traditionel afrikansk. De er kvægnomader, og udgør i dag ca. 75.000 mennesker.
Vi overnatter på lodge i Turmi i 2 nætter.

Om formiddagen tager vi på udflugt til Karo-stammen i et hjørne tæt på grænserne til henholdsvis Syd-Sudan og Kenya. Om eftermiddagen besøg i Omo Rate og Galeb landsbyerne tæt på Kenyas grænse, hvorfor vi skal have pas med denne dag.
Der er kun 5000-8000 Karo tilbage, og dermed er dette en af de mindste stammer i Etiopien. Ifølge deres overlevering var de kvægbrugere, som levede i bjergene. En dag forsvandt deres kvæg i søgen efter vand. De fulgte efter og fandt Omo-floden, hvor de slog sig ned. Tsetsefluen har udryddet deres kvæg, og nu er de agerbrugere som dyrker sorghum, majs og bønner. De holder bier, og de er fornylig af nød begyndt at fiske, hvilket tidligere var tabu. Karoerne er kendt for at smykke sig med naturfarver. Både kvinder, mænd og små børn er farverigt malet over hele kroppen.
De har handelssamkvem med Hamar (som også passer noget af deres kvæg mod at få sorghum). De er derimod krigeriske mod Nyangatom og Mursi, senest var der en blodig konflikt om ejerskabet af et stykke land i 1993 – og stadig sker der i gennemsnit omkring 15 drab om året i stammefejder i dette område.
I Omo Rate krydser vi broen over Omo-floden, som samtidig udgør en grænsepost til Kenya. Derfor skal vi lade os registrer med påas og visum på politistationen. Herefter kan vi besøge Dassenech/Geleb-folket lige udenfor byen. De er kvægnomader og strejfer normalt i det tørre landskab i denne nedre del af Omo-regionen. Men enkelte har etableret sig permanent ved Omo-floden for at udnytte vandet tiol overrisling af små marker. De bor i primitive hytter og har kunstfærdigt udformede gren-hegn omkring landsbyen. Denne stamme regnes blandt nogle af de fattigste stammer i Etiopien og har ofte voldelige konflikter med de andre stammer i området.
Efter en lang dag tager vi tilbage til lodgen og overnatter.

I dag kører vi tilbage mod Addis. I første omgang via Konso til Arba Minch. Undervejs tager vi fotostop af flotte landskaber og af dagliglivet i de små byer.
Overnatning på lodge i Arba Minch.

Efter morgenmaden kører vi igen mod Hawassa og foretager en lille omvej op gennem bjergene for at se andre byer end på udturen.
Vi har én overnatning på hotel i Hawassa.

Vi kører mod Addis Abeba, og besøger undervejs Adadi Maryam, der er en ca. 600 år gammel klippekirke bygget under Kejser Lalibela. Vi gør også stop ved Tiya, hvor der findes 36 steler.
Stenstøtterne knyttes til en forhistorisk etiopisk kultur som er ikke er ret kendt. Den højeste af støtterne er 3,7 m.
Så kører vi tilbage mod Addis Abeba, hvor vi er fremme om eftermiddagen. Vi har to overnatninger på hotel i Addis Abeba.

Vi starter dagen med at besøge det interessante Etnografiske Museum, hvor man også kan se kejser Haile Selassie og hans dronnings bade- og soveværelser.
Herefter besøger vi Trinity kirken, der er den mest betydningsfulde i Etiopien. Den er opført kort tid efter, at kejser Menelik 2. havde besluttet at gøre Addis Abeba til hovedstad, og i dag er den sæde for ærkebiskoppen over den etiopisk-ortodokse kirke. Kejser Haile Selassies grav er i kirken.
Vi runder dagen af med tid til shopping, inden der er afskedsmiddag, og vi har mulighed for at bade og klæde om på et hotelværelse inden hjemturen til Danmark. Sent om aftenen kører vi til lufthavnen.