Der er dog meget mere end danske vinkler på et besøg i Ghana. Ashanti var et legendarisk kongedømme, og ashantiernes kongefamilie spiller stadig en stor rolle i Ghana. Vi besøger museet på kongepaladset Manhyia og får serveret historie og anekdoter.
Vi oplever så forskellige håndværk som en fantasirig og berømt kistesnedker, kreative vævere af eksklusive kente-tekstiler og initiativrige kvinder, som udvinder palmekerneolie.
Ved kysten ligger fæstningen Elmina Castle, hvor vi står ved ”door of no return” - men nøjes med et kik gennem den sprække i muren, som ledte slaverne ud på en lang sørejse.
I Togo forbløffes vi over en ilddans. Nattens mørke er kun oplyst af ild og gløder i den århundred år gamle ceremoni, hvor krigere viser der mod ved at udfordre ild og smerte.
Det er også i Togo, vi får svar på om heste virkelig kan danse. Farverigt udklædte heste og ryttere smelter sammen til et væsen, når de danser akkompagneret af den insisterende rytme fra trommer.
I grænselandet mellem Togo og Benin lever Batammariba-folket. Det er en etnisk gruppe, som har levet isoleret og som dermed har bevaret sin traditionelle levevis. For os føles det som at træde ind i et eventyrland - et enestående kulturlandskab med klipper, gamle krogede baobabtræer og små borge bygget af ler, hvor familierne kan leve beskyttet.
I Benin har vi god tid til at blive klogere på Batammariba-folkets levevis. Vi suser ikke bare forbi og nøjes med et eksotisk foto.
Byen Ganvie er bygget på pæle ude i en stor sø for at beskytte indbyggerne mod krig og slavehandlere. Vi sejler ud til Ganvie hvor alt foregår på vandet.
Hvis du har set for mange amerikanske gyserfilm, frygter du måske voodoo? Voodoo stammer oprindeligt fra Benin og det er den største religion i området. Vi får indtryk af voodoo, når vi besøger helligdomme med for eksempel pytonslanger. Og vi nøjes ikke med abstrakte forklaringer. Vi kommer selv til at oplever en voodoo-ceremoni.
Vælg denne rejse med Viktors Farmor fordi:
- Vi oplever dansk kolonihistorie i bl.a. Osu Castle i Ghana
- Vi besøger Kumasi – hovedstaden i det historiske Ashanti-rige
- I Togo oplever vi ilddans og hesteopvisning
- Vi ser stammefolket Batammariba særprægede huse i Benin og Togo
- Vi tager på bådtur i Ganvie – Vestafrikas Venedig
Max 20 deltagere!