Logo

Eventyr i farver

Højdepunkter i Marokko

Denne Marokkorejse med Viktors Farmor er unik fordi: - Vi er max. 14 deltagere - Vi bor på stemningsfuld riad i Marrakesh, i den gamle bydel, tæt på Fna-pladsen. - Vi lægger vægt på at møde befolkningen, f.eks. besøger vi en berberfamilie i Atlasbjergene - Vi lægger vægt på at besøge kunsthåndværkere, fremfor kun at se deres varer i butikkerne Rejsens hovedvægt er lagt på de gamle kongebyer Marrakesh og Fez. Vi flyver direkte til Marrakesh, så godt 4 timer efter at have lagt Kastrup bag os, lander vi midt i en fortryllende og anderledes verden.

Regioner: Afrika Mellemøsten
Lande: Marokko
8 dage Pris Rejseleder Status Information
16. sep 17 til
23. sep 17
9.900 kr Kim Judson Garanteret afrejse Bestil rejse
7. okt 17 til
14. okt 17
9.900 kr Nette Kornerup Få pladser tilbage Bestil rejse
14. okt 17 til
21. okt 17
11.900 kr Søren Maltesen Bestil rejse
15. okt 17 til
22. okt 17
11.400 kr Flemming Kragh Hansen Garanteret afrejse Bestil rejse Omvendt rækkefølge
21. okt 17 til
28. okt 17
9.900 kr Søren Maltesen Bestil rejse
29. okt 17 til
5. nov 17
9.900 kr Pernille Andersen Bestil rejse Omvendt rækkefølge - se program
11. nov 17 til
18. nov 17
9.900 kr Søren Maltesen Bestil rejse
18. nov 17 til
25. nov 17
9.900 kr Anne Sørensen Bestil rejse
Vis alle ledige afgange Vis færre

”Jeg tror dette er begyndelsen på et smukt venskab” Sådan lyder filmhistoriens måske mest kendte udgangs-replik. Den stammer fra ”Casablanca” fra 1942, med Humphrey Bogart og Ingrid Bergmann i hovedrollerne. Og det bliver også udgangs-replikken efter en rundrejse i Marokko i dag. For man bliver næsten uundgåeligt venner med Marokko. Det gamle kongerige er den arabiske verdens yderpunkt i Nordafrika. Selv om det ikke ligger i Orienten, har landet et umiskendeligt orientalsk præg. Snævre gader, der syder af liv. Mænd i kjortler, der bare kan deres kram og laver ting i læder, træ, smedejern og kobber. Dufte af mynte, af krydderier og søde kager.

Det er ikke uden grund, at franske designere som Yves Saint-Laurent og Jean-Paul Gaultier valgte at bo i Marrakesh, og Alfred Hitchcock optog film her. Byen er magisk. Og vi bor midt i den, i en stemningsfuld riad.

Riads er gamle borgerhuse. De tykke mure beskyttede mod gadernes hektiske liv og varmen. Og atriumgården med springvand, blomster og planter gav ro i sjælen. Vi har fundet frem til en lille, stilfuld og charmerende riad. Den er en oplevelse i sig selv, og bliver rammen om vore dage i Marrakesh. Af samme grund er der max. 14 deltagere på rejsen.

Efter Marrakesh kører vi til Fez. Denne gamle by rummer alt det, man forbinder med Marokko: Kunsthåndværk, labyrinter af gader, paladser, flotte haver, springvand, couscous, marokkopuder. Og meget mere.

En udflugt bringer os til marked i en landsby i Atlasbjergene. Berberne var den oprindelige befolkning i Nordafrika, og vi får en særlig oplevelse af deres liv i dag, når vi spiser nationalretten couscous, tilberedt over åben ild, hos en familie i en landsby i bjergene.

Farvernes Marokko - en billedserie af Else Priisholm

På afgangen 15. til 22. oktober afvikles turen i omvendt rækkefølge, og vi starter i Casablanca. Se programmet her. 

Også afrejser i 2018 - se dem her

Læs praktiske oplysninger om rejser til Marokko her

Vis alle dage Skjul alle dage

Kørsel til vores riad i den gamle bydel i Marrakesh. Vi skal bo 3 nætter i et af de flot restaurerede gamle byhuse med ægte orientalsk atmosfære.

Byvandring i Marrakesh, en magisk by, almoravidernes hovedby i det 11. årh. Byen ligger som en oase på grænsen til ørkenen og ved foden af Atlas Bjergene. Alle vejene fører ind til Fna Pladsen, hvor musikere, dansere, healere, skrivere, eventyrfortællere, slangetæmmere og frugtsælgere holder til. Et broget syn og en oplevelse, der fæstner sig i hukommelsen. Når lygter og lanterner tændes, er der det samme liv på pladsen, og nu er det duften af grillet kød, couscous og lækre kager, der fylder aftenluften. Og suq’en, en labyrint af lys og skygge under det beskyttende tag af flettet strå, gør hver aften til en festival af farver, lyde og dufte.

Man drejer omkring et hjørne, og pludselig står man ved en halvt åben dør, hvorigennem man kan få et glimt af et palads med et springvand i forgrunden. Måske Bahia Paladset med haver fyldt med jasminer og orangeblomster. Eller Dar Si Said, der nu huser museet for marokkansk kunst.

Mange ting er værd at ofre tid på i Marrakesh: Saadian Gravene, Ben Yussef Madrasa, de majestætiske ruiner af Badii Paladset, bygget af Ahmed el Mansour, med brug af de mest kostbare materialer: guld, onyx, italiensk marmor. Haverne i Marrakesh kan beses fra en hestevogn.

Villa Majorelle var ejet af Yves Saint Laurent, og han satte sit farverige præg på huset. Det er koboltblåt. Og haven har perfekte proportioner, der spejler sig i havens dam. I villaen findes et lille museum med skiftende udstillinger. Så er der også The Palmeraie, der dækker et stort område med palmer, orangetræer, oliven og æbletræer. De okkerfarvede fæstningsmure har beskyttet Marrakesh i mere end 800 år.

Vi tager på tur i Atlasbjergene. De der ønsker det, kan holde en fridag i Marrakesh i stedet. Dagens vandretur i bjergene fordrer, at man er i god form og kan klare at gå i ujævnt terræn.

Vi kører mod Ourika Dalen, hvor der er markedsdag om mandagen.

Det er et ægte landsbymarked, omegnens største. Foruden grønsagsmarked og slagtermarked er der flere interessante husflidsarbejder, f.eks. små håndlavede træskamler med flettede sæder samt fade og beholdere fremstillet af gamle bildæk.

Efter besøg på markedet kører vi til en riad i bjergområdet nær Imlil. Her spiser vi couscous, et typisk marokkansk måltid. Derefter starter vandreturen, som er på ca. 2 timer. Der er løst grus og til tider lidt stejle stigninger. Gode støvler og evt. en vandrestav anbefales. Hvis man ikke er i god form til at vandre, kan man blive på riad’en og nyde de dejlige omgivelser og gode udsigter nær riad’en. Under vandreturen holder vi pause hos en lokal familie i en lille bjerglandsby. Her bliver vi budt på myntete.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Marrakesh.

Tidlig afrejse fra Marrakesh til Fez. Vi kører nordpå langs Atlasbjergene og den frugtbare Tadlaslette. Der er smukke udsigter til Atlasbjergene, og vi kører igennem områder med olivenplantager og korkeg. Vi holder frokostpause et sted med en dejlig udsigt, og der bliver selvfølgelig flere gode fotostop på denne lange køredag.

Vi har tre overnatninger i Fez.

Vi er på byrundtur i Fez, den trediestørste by i Marokko. Fez har en smuk beliggenhed i en dal ved en flod, og byen er omgivet af bevoksede høje.

Fez har som næppe nogen anden by i Marokko bevaret sin traditionelle karakter som en levende middelalderby. En slentretur rundt i Fez er fortryllende uanset på hvilket tidspunkt af dagen man er der.

Vi spiser fælles frokost under vores byrundtur. Det gør vi i et gammelt palads med springvand, søjler og flotte mosaikmønstre.

Læs mere om Fez her

Vi kører til den gamle romerske ruinby Volubilis. Den var en vigtig by beliggende i den vestligste del af det romerske rige. Byen ligger på et højdedrag, og udenom er der frugtbare marker. Herfra blev der sendt korn og oliven til Rom.

Vi spadserer rundt og beundrer de mange smukke mosaikker. Faktisk er en tredjedel af de oprindelige gulvmosaikker bevaret. Flere af mosaikkerne har dyr som motiver. Det skyldes, at vilde dyr fra Afrika blev samlet her i Volubilis, før de blev afskibet til arenaen i Rom.

Efter besøget i Volubilis går turen til den gamle kongeby Meknes. Landskabet omkring Meknes er frodigt og roligt, med blide høje beplantede med oliventræer. I meknes ser vi bl.a. den berømte port Bab Al Mansour, den smukkeste og mest berømte port i Marokko. Byen blev bygget under Moulay Ismail, og vi ser hans mausoleum. Moulay Ismail var Marokkos mest farverige og grusomme sultan i 1600-tallet. Han er omtalt i Guiness rekordbog som verdens mest reproduktive mand. Ved hjælp af sine 500 hustruer og konkubiner blev han far til over 1000 sønner og døtre. Vi ser hans mausoleum, staldene efter de 12.000 (tolvtusind!) heste samt de mægtige forrådskamre.

I Meknes er der prægtige paladser, moskéer, springvand, terrasser, haver, stalde og butikker, alt blev bygget over en periode på 50 år for at udfylde det store areal indenfor murene. Vi spiser frokost i Meknes, før vi sidst på eftermiddagen kører tilbage til Fez.

(i 2018 overnattes der denne dag i Rabat)

Læs mere om Meknes

Kørsel fra Fez til Marrakesh, hvor vi har den sidste overnatning i vores hyggelige riad i den gamle bydel. Måske bliver der tid til et gensyn med Fna Pladsen og det livlige folkeliv her, og der er mulighed for at gøre de sidste indkøb. Om aftenen samles vi til afskedsmiddag på Palais Sebban, et tidligere lille palads nu omdannet til hotel. Stedet er kendt for sit gode køkken.

Kørsel til lufthavnen i Marrakesh, og hjemrejsen begynder...

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
16. sep 17 til
23. sep 17
9.900 kr Kim Judson Garanteret afrejse Bestil rejse
7. okt 17 til
14. okt 17
9.900 kr Nette Kornerup Få pladser tilbage Bestil rejse
14. okt 17 til
21. okt 17
11.900 kr Søren Maltesen Bestil rejse
15. okt 17 til
22. okt 17
11.400 kr Flemming Kragh Hansen Garanteret afrejse Bestil rejse Omvendt rækkefølge
21. okt 17 til
28. okt 17
9.900 kr Søren Maltesen Bestil rejse
29. okt 17 til
5. nov 17
9.900 kr Pernille Andersen Bestil rejse Omvendt rækkefølge - se program
11. nov 17 til
18. nov 17
9.900 kr Søren Maltesen Bestil rejse
18. nov 17 til
25. nov 17
9.900 kr Anne Sørensen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede