Logo

Juleshopping uden sne

Indkøbstur i Marokko, kun for kvinder

Eksotiske, farverige, velduftende gaver under juletræet? Eller bare lækre ting til dig selv? Og masser af tid til at snuse rundt i de små butikker? Det er der rige muligheder for at få med hjem i kufferten, når Viktors Farmor tager på indkøbstur i Marokko med besøg i Marrakesh og kystbyen Essaouira. Rejsen byder både på god tid til at shoppe og snuse rundt på markederne og også til at besøge nogle af seværdighederne i de to byer. Og savner man julesneen, kan man måske få et glimt af den på de snedækkede tinder, der knejser i Atlasbjergene ved Marrakesh.

8 dage Pris Rejseleder Status Information
9. dec 17 til
16. dec 17
9.900 kr Anne Sørensen Bestil rejse

Essaouira har tiltrukket kreative og kunstneriske personligheder siden det 18. århundrede, og både digtere, forfattere, kunstnere og designere har ladet sig inspirere af den stemningsfulde og maleriske by ved Atlanterhavskysten.

Vi får mulighed for at lære nogle af de traditionelle og velsmagende krydderiers brug at kende, når vi tager på kokkeskole og efterfølgende selv kan handle råvarer på markederne. Det er svært ikke at blive fristet af f.eks. safran og stjerneanis og smage på både stærkt og sødt, i retter som i århundreder er blevet tilberedt over åben ild.

Farverige tekstiler, sirligt dekoreret kunsthåndværk og flotte sølvsmykker frister i de mange boder i den milde by, der i portugisernes tid var kendt som Mogador.

I Marrakesh ved foden af Atlasbjergene er der besøg i medinaen og der er sat god tid af til at dvæle ved de udsøgte fristelser hos de mange kunsthåndværkere. Vi besøger under en vandretur i Atlasbjergene en lokal berberfamilie og blive gæstfrit inviteret på te.

På vejen mellem Marrakesh og Essaouira stopper vi ved et kooperativ, der fremstiller olie af argantræets nødder, en olie som anvendes både indvortes og i plejeprodukter – af skønhedseksperten Ole Henriksen kaldet det flydende guld for dit hår.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Marokko her

Max 14 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Besøg til fods i souk’en i Medinaen. Besøg i Bahia Paladset med smukke udskæringer og mosaikker. Vi spiser frokost nær Fna Pladsen og får en introduktion til dette helt specielle sted.

På Fna Pladsen er der rig mulighed for at studere gøglere, eventyrfortællere, dansere og musikere. Aber udfører akrobatik, slanger danser til magiske horn, og hennatatovører insisterer på at give din hånd de smukkeste mønstre.

Her kan man også studere madtraditioner, da torvet om aftenen er forvandlet til en af verdens største udendørs restauranter. Der syder ganske enkelt af liv.

Middagsmaden nydes på vores riad denne første aften.

Vi besøger Majorelle Haven, der var ejet af modeskaberen Yves Saint Laurent. Den ligger som en oase midt i det pulserende Marrakesh og huset midt i haven er kendt for sin koboltblå farve, der kaldes majorelleblå.

Efter Majorelle kører vi lidt udenfor byen til kunstmuseet ”Musée de la Palmeraie”. Grundlæggeren af museet, Abderrazzak Benchaâbane, hjalp i sin tid Yves Saint Laurent med at restaurere Majorelle Haven, og hans eget museum afspejler på smukkeste vis hans dobbelte passion for moderne kunst og haveanlæg. Her er skiftende udstillinger fra den private samling. Flest lokale kunstnere, men også lidt udenlandsk kunst.

Om eftermiddagen er der lejlighed til at se de historiske bygninger Madressa Ben Youssef, den gamle koranskole med udsøgte mosaikker og træskærerarbejder. Selve arkitekturen hører til landets smukkeste. Herefter er der tid til shopping i souk’en.

Vi kører lidt udenfor Marrakesh for at besøge et lokalt væve-kooperativ i Tamesloth med mulighed for at købe de håndlavede produkter, der bliver fremstillet på stedet. I Tamesloth besøger også Atelier Beldine, hvor lokale kvinder maler de fineste motiver på glas.

Tur til Imlil og frokost med den marrokanske ret couscous, frugt og the på Riad Ouassagou med flotte udsigter til Atlasbjergene.

Hvis vejret er til det, vandrer vi en tur, og vi besøger en lokal berberfamilie, der inviterer på te.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på vores riad i Marrakesh.

Efter morgenmaden går turen til den nordlige del af medinaen ved Bab Taghzout, hvor vi besøger kunsthåndværker- kooperativet Reseau Femmes Artisanes, der har et samarbejde med Kunstakademiets Designskole i Danmark. Bagefter er der besøg på museet/kunstgalleriet Musee des Bijoux Nawahi.

Resten af dagen er til fods og der bliver fine muligheder for moderne shopping i designer butikkerne ved Souk Cherifa og de mere traditionelle kunsthåndværksbutikker i souk’en, hvor der fremstilles sølv, kobber og lamper. Frokost på egen hånd. Retur til hotellet sidst på eftermiddagen.

Om aftenen spiser vi middag på Palais Sebban, et tidligere palads, nu omdannet til hotel. Gårdhaven er meget stemningsfuld med springvand, planter og mosaikker.

Vi nyder en sidste morgenmad i vores riad, før vi pakker kufferter og kører mod Essaouira. På denne strækning vokser det specielle argantræ, som eneste sted i verden. Det er traditionelt kvinder, som producerer olie fra argannødderne. Olien er rig på antioxidanter, E-vitamin og omega fedtsyrer.

Olien fra ristede argannødder bliver brugt til dressing, mens den rå olie er et vidundermiddel til hudpleje – lige fra tør hud til teenagebumser.

Undervejs til Essaoira tilbringer vi et par timer i “La Fromagerie dans la Kasbah”, et berømt osteri, der ligger i landlige omgivelser. Vi prøvesmager deres dejlige oste, som bliver leveret til de fineste restauranter i Marokko. Ostene fremstilles af et kvindekooperativ, og der bruges både komælk, fåremælk og gedemælk. Stedet er et slags økologisk landbrug, hvor der er ganske få værelser til udlejning. Her nyder vi køkkenchefens fortræffelige kogekunst til frokosten, mens vi slapper af i gårdhaven.

Derefter kører vi videre mod vores indkvarteringssted for de næste tre nætter, en meget orientalsk og stemningsfuld riad centralt beliggende i Essaouira. Vi er i gåafstand fra de hyggelige små torve og også fra havnen og stranden. Overalt er der små gyder og stræder med interessante arkitektoniske detaljer, specielle vinduer og døre med fine udskæringer, et hav af fotomotiver.

Disse to dage dag skal vi opleve Essaouira, den lille kunstnerby ved Atlanterhavskysten. Og vi skal på kokkekursus. Gruppen bliver delt i 2. Den ene dag er hold 1 på kokkekursus og har derefter fritid på egen hånd. Imens er hold 2 på sightseeing i Essaouira. Næste dag bytter grupperne.

Kokkekursus:

Vi lærer at tilberede nogle af de spændende retter, Marokko er kendt for. Det handler om at bruge krydderier på den rigtige måde. At få kødet super mørt. Og at bruge for eksempel svesker, abrikoser, syltede citroner og kvæder i maden. Kurset foregår i smukke omgivelser under hvælvingerne i en bygning, der tidligere har været varehus for mandler. Læs mere her

Sightseeing:

Essaouira var engang hovedcenter eksporten af purpur til det romerske rige.

Senere blev Essaouira center for slavekaravanerne, som gik fra Timbuktu, lastet med skind, guld, strudsefjer og slaver.

Under Sultan Moulay Abdallah i 1700tallet blev byen bygget op på ny. Fæstningen La Scala blev bygget, bymurene udvidet og havnen blev den vigtigste i landet. Alt dette gik for sig indtil franskmændene i 1900tallet bestemte, at Casablanca skulle udbygges, derefter gik Essaouira i glemmebogen.

Tidligt i 70´erne blomstrer Essaouira igen, denne gang som "paradis" for hippiegenerationen. Byen blev besøgt af stjerner som Leonard Cohen, Jefferson Airplane og Jimi Hendrix. I dag er Essaouira kendt for sin kunstnerkoloni og sin Gnaua musik. Musik som har inspireret musikere som f.eks Peter Gabriel og Rolling Stones.

Der bor i dag folk fra flere forskellige etniske grupper og befolkningsgrupper i byen: HAHA, som er berbertalende stammer fra syd, CHIADMA, som er arabisktalende stammer fra nord, GNAUA, der er efterkommerne af afrikanske slaver fra Mali, Senegal og Guinea.

Vi tager på byrundtur til fods. Essaouiras bymidte er bilfri. Her går vi på byens smalle gader, besøger La Scala piratborgen med livlige stræder og ægte marokkansk folkeliv. Essaouiras charme er en blanding af pittoresk fiskerlandsby og kølig elegance, som man tydeligt fornemmer, når man bevæger sig rundt i byen.

Byen har mange ganske små og meget charmerende spisesteder, ofte kun med plads til 6 – 10 personer. De er indrettet i ægte orientalsk stil, og maden er meget lækker. Ved fiskerihavnen er der udendørs grillrestauranter, hvor man peger på de fisk og skaldyr, man ønsker tilberedt. Vi besøger byens fantastiske sølvmarked, Marokkos bedste. Her findes både gamle berbersmykker og helt moderne sølvsmykker og guld i mængder – og til meget rimelige priser. Om eftermiddagen besøger vi det gamle slavemarked og markedshallerne.

Vi kommer også et smut ind i den jødiske bydel, hvor der er mange fine gamle huse med kunstfærdigt udsmykkede indgangspartier.

Dag 6 er der middag på egen hånd.

Dag 7 mødes begge grupper til afskedsmiddag på den legendariske Riad Al Madina i Essaouira.

Tidlig check ud og afgang til lufthavnen i Marrakesh, en tur på ca. 2½ time.

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
9. dec 17 til
16. dec 17
9.900 kr Anne Sørensen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede