Hvad søger du?

Marokko - et eventyr i farver

Fra Marrakesh gennem ørkenbyer til Essaouria

I århundreder bragte karavaner dyrebare varer fra Sahara til markederne i Marokko. Vi rejser i karavanernes fodspor over bjerge og gennem ørkener, og undervejs oplever vi både det traditionelle og det moderne Marokko. Rejsen starter i Marrakesh med sine legendariske paladser, haver og bazarer. Herfra snor vejen sig til Ait Ben Haddou, Ouarzazate og Tallouine, der alle er rige på traditionel kasbah-arkitektur. I Taroudant mærker vi stemningen bag de intakte fæstningsmure, inden vi indlogerer os på en traditionel riad i den charmerende kystby Essaouria, der er kendt for sin hyggelige gamle bydel, sin musik og sine fiskerestauranter. Rejsen slutter i Marrakesh, hvor der er tid til at udforske byen på egen hånd.

Se dagsprogram
9 dage Pris Rejseleder Status Information
8. apr 23 til
16. apr 23
9.990 kr (Afventer rejseleder) Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
15. apr 23 til
23. apr 23
9.990 kr Gert Lynge Sørensen Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
22. apr 23 til
30. apr 23
9.990 kr Aino Stokkendahl Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
29. apr 23 til
7. maj 23
9.990 kr Aino Stokkendahl Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
2. sep 23 til
10. sep 23
9.990 kr Bjarke Vestesen Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
9. sep 23 til
17. sep 23
10.690 kr Aino Stokkendahl Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
10. okt 23 til
18. okt 23
10.490 kr (Afventer rejseleder) Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
21. okt 23 til
29. okt 23
11.290 kr Kirsten Gynther Holm Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
4. nov 23 til
12. nov 23
Afventer pris Gert Lynge Sørensen Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly

Vælg rejsen med Viktors Farmor fordi:

  • Vi flyver med direkte fly til Marrakesh
  • Vi oplever folkelivet i Marrakesh’ labyrintiske medina
  • Vi besøger den dramatiske kasbah i Ait Ben Haddou
  • Vi udforsker den mur-omkransede karavaneby Taroudant
  • Vi bor på riad i kystbyen Essaouira

Max 22 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Fra Danmark flyver vi til Marrakesh. Når det er muligt, benytter vi det direkte fly fra København til Marrakesh. Det ankommer om aftenen, så vi kører direkte til hotellet, hvor vi overnatter.

Måltider: Ingen

Vi har hele dagen til at udforske denne eksotiske gamle karavaneby, der var almoravidernes hovedby i det 11. århundrede. Byen ligger som en oase på grænsen til ørkenen og ved foden af Atlasbjergene, så den var et vigtigt knudepunkt i handlen mellem Sahara og Nordafrika. Dengang – som nu – hæver Kaoutaubia-moskéens høje minaret sig over byens tage. Vi ser minareten, der er et af byens vartegn. Vi besøger også Bahia-paladset, hvis overdådige bygninger giver et indtryk af den luksus, fortidens herskere omgav sig med. Paladsets have er også en stor oplevelse med sine jasminer og orangeblomster.

Frokosten nyder vi på en lokal restaurant, inden vi bevæger os ind i Marrakeshs labyrintiske medina. Her snor veje sig i alle retninger, og det er let at miste orienteringen mellem de mange små butikker og værksteder. Vi stopper blandt andet ved et traditionelt berber-apotek, hvor vi hører om medicinske urter og lægemidler.

De fleste veje i medinaen fører på et eller andet tidspunkt til Fna Pladsen, hvor musikere, dansere, akrobater, healere, skrivere, eventyrfortællere, slangetæmmere og frugtsælgere holder til. Det summer altid af liv på pladsen. Ikke mindst når mørket sænker sig, lanterner tændes, og duften af grillet kød, couscous og lækre kager fylder aftenluften. Vi afslutter aftenen med middag med udsigt over pladsen.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

En flot køretur venter os, når vi forlader Marrakesh og sætter kurs sydpå. Vejen snor sig over høje bjergpas, og vi trakteres af flotte udsigter over Atlasbjergene. Små berberlandsbyer klynger sig til bjergsiderne, og i dalene vokser der granatæbletræer, valnøddetræer og popler.

Vores mål er middelalderbyen Ait Ben Haddou, der træder frem i landskabet som en ren åbenbaring. En kasbah er en gruppe sammenvoksede huse med en mur omkring. En byggeskik der udspringer af, at man skulle kunne forsvare sig mod fremmede stammer. Marokko har mange kasbaher, men dette er en af de ældste og måske den mest fotogene i hele landet. Derfor er det ikke overraskende, at Hollywood har kastet sin kærlighed over byen, der har været brugt som kulisse i en lang række storfilm. Men byen er ikke en kulisse. De ældste bygninger kan dateres tilbage til det 11. århundrede, og Ait Ben Haddou var i århundreder et knudepunkt på karavaneruterne, der bragte guld, salt og slaver fra Sahara til Marrakesh.

Vi tager os god tid til at udforske Ait Ben Haddou, inden vi fortsætter til den nærliggende større by Ourzazate, der også har en rig historie. Vi dykker ned i byens spændende fortid og nutid på en byrundtur, inden vi afslutter dagen med middag på vores hotel i byen.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

At Ourzazate også har været en betydningsfuld handelsby på karavaneruterne er tydelig, når vi denne morgen besøger Taourirt Kasbah. Det er en mægtige fæstning i ler og strå, som tilhørte den mægtige Glaoua-familie helt frem til uafhængigheden i 1956. Herfra kunne de kontrollere handlen, og de var godt beskyttet, hvis der skulle komme angreb udefra.

Fra Ourzazate sætter vi kurs mod Taroudant ad en af de tidligere karavaneruter. Landskaberne undervejs er mange steder barske, og de givet et indtryk af, hvor hårdføre datidens karavanedriver måtte være for at gennemføre deres farefulde rejser. Heldigvis kan vi bare læne os tilbage og nyde udsigten fra bussen.

Vi gør holdt i en lille landsby, der er kendt for sin produktion af safran. Her hører vi om hele processen fra blomsterne til det færdige værdifulde krydderi. Et andet spændende stop er den dramatiske Kasbah Tallouine, der ligger som en ørkenfæstning i de tørre landskaber.

Vel fremme i Taroudant indlogers vi på vores hotel for natten.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Formiddagen bruger vi i Taroudant. Vi slentrer en tur i den gamle medina, hvor der er en helt speciel stemning. Byen blev grundlagt før islams ankomst, men den havde sin gyldne periode i det 16. århundrede, da saadernes dynasti gjorde den til deres hovedstad under navnet Mohamedia. Fra den tid er der stadig 8 km bymur, der står som et stolt minde om fortidens kampe. At gå gennem en af de fem monumentale byporte og ind i medinaen er som at gå tilbage i tiden. De labyrintiske gyder kan i første omgang virke rodede, men de er faktisk en del af en nøje anlagt plan. Moskéen er centrum, og omkring moskéen finder vi suq’en, hvor de dygtige håndværkere arbejder. Suq’en er opdelt i sektorer efter de forskellige håndværk, som f.eks. læder, lertøj, kobber og sølv.

Over middag fortsætter vi mod Atlanterhavet og kystbyen Essaouira, hvor vi indlogeres på en riad. Riads er traditionelle marokkanske bygninger, der er omdannet til små hoteller. De er ofte meget charmerende med en gårdhave i midten og værelser rundt om. Der vil være forskel på værelsernes størrelse og indretning. Men værelserne fordeles tilfældigt, og oplevelsen af at bo i de hyggelige omgivelser er det hele værd. Også hvis man får et af de mindre værelser.

Vi afslutter dagen med lille gåtur, inden vi spiser sammen på riaden.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Det er ualmindelig let at forelske sig i Essaouira, der ligger smukt ud til Atlanterhavet. I byens havn bringer små fiskerbåde dagens fangst i land, og i den hyggelige gamle bydel – der tilmed er bilfri – emmer gaderne af byens rige historie. Essaouira var engang hovedcenter for purpureksporten til det romerske rige. Senere blev Essaouira hovedcenter for slavekaravanerne, som gik fra Timbuktu, lastet med skind, guld, strudsefjer og slaver. Under Sultan Moulay Abdallah i 1700-tallet blev byen bygget op på ny. Fæstningen La Scala blev bygget, bymurene udvidet og havnen blev den vigtigste i landet. Alt dette gik for sig indtil franskmændene i 1900-tallet bestemte, at Casablanca skulle udbygges, derefter gik Essaouira i glemmebogen.

Tidligt i 1970'erne blomstrer Essaouira dog igen. Denne gang som "paradis" for hippierne, og byen blev beboet af stjerner som Leonard Cohen, Jefferson Airplane og Jimi Hendrix. I dag er Essaouira kendt for sin kunstnerkoloni og sin særlige gnaua-musik. Vi har hele dagen til at udforske og nyde denne dejlige by.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Efter morgenmaden på riaden begiver vi os tilbage mod Marrakesh. På vejen gør vi holdt ved en lokal familie, der producerer olie fra argannødder. Nødderne stammer fra argantræet; en særlig plante der kun vokser her i området. Olien fra ristede argannødder bliver brugt til dressing, mens den rå olie er ingrediens i kosmetiske cremer og olier. Det er ved at være midt på dagen nu, og sammen med familien tilbereder vi en lækker frokost, som vi spiser med dem.

Efter frokost fortsætter vi mod Marrakesh, hvor vi indlogeres på vores hotel. Dernæst er resten af dagen fri til at udforske Marrakesh på egen hånd, inden vi mødes igen om aftenen for at spise afskedsmiddag sammen.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Hjemrejsetidspunktet kan være forskelligt fra rejse til rejse, men ofte skal vi først flyve ud på aftenen. Det betyder, at vi har en god del af dagen til at nyde Marrakesh på egen hånd. Vi skal checke ud fra hotellet inden middag, men vi kan efterlade bagagen på hotellet.

Mulighederne er mange. Shop i medinaens endeløse labyrint af bazargader, og nyd folkelivet på Fna Pladsen. Du kan også besøge den overdådigt udsmykkede koranskole Ali Ben Youssef Medersa, eller dykke ned i byens rige fortid på de mange små museer om alt fra parfume og historiske fotografier til kvinders rolle i Marokkos historie og kultur.

Nogle museer, såsom Dar Si Said, er tilmed indrettet i smukke historiske bygninger. Bliver medinaens hektiske gadeliv for meget, byder byens haver på en vidunderlig ro. Især Jardin Majorelle er et populært åndehul. Haven var tidligere ejet af den berømte modeskabere Yves Saint Laurent, men i dag er den åben for alle. Rejselederen kommer gerne med flere forslag. Når tid er, mødes vi på hotellet og kører mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad

Vi lander i København i de tidlige morgentimer.

Måltider: Ingen

Alle planlagte afgange

9 dage Pris Rejseleder Status Information
8. apr 23 til
16. apr 23
9.990 kr (Afventer rejseleder) Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
15. apr 23 til
23. apr 23
9.990 kr Gert Lynge Sørensen Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
22. apr 23 til
30. apr 23
9.990 kr Aino Stokkendahl Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
29. apr 23 til
7. maj 23
9.990 kr Aino Stokkendahl Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
2. sep 23 til
10. sep 23
9.990 kr Bjarke Vestesen Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
9. sep 23 til
17. sep 23
10.690 kr Aino Stokkendahl Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
10. okt 23 til
18. okt 23
10.490 kr (Afventer rejseleder) Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
21. okt 23 til
29. okt 23
11.290 kr Kirsten Gynther Holm Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly
4. nov 23 til
12. nov 23
Afventer pris Gert Lynge Sørensen Ledige pladser Bestil rejse Direkte fly