Logo

Namibia

Storslåede kløfter, klitter og Stenbukke

De højeste sandklitter i verden. Den ældste ørken. Og verdens næstdybeste kløft. Namibia rummer enorme kontraster. Verden har endnu ikke opdaget landet for alvor. Det gør det blot endnu mere tiltrækkende at rejse til. Namibia er et af de yngste lande i Afrika. Det blev selvstændigt så sent som i 1990. Siden da har landet udviklet et stabilt demokrati, og det arbejder på at udvikle sig fra et smalt rejsemål for jægere og fiskere til et trendy turist-land, der byder på store oplevelser. Etosha er en af de største nationalparker i Afrika. Den er halvt så stor som Danmark. Parken har en stor bestand af løver, og de holder ofte til ved vandhullerne. Et særligt naturfænomen i parken er saltsletten Pan. Vi er på heldagssafari i Etosha.

Regioner: Afrika
Lande: Namibia
15 dage Pris Rejseleder Status Information
5. sep 17 til
19. sep 17
23.900 kr Frederik Crone Bestil rejse

Fish River Canyon er verdens næstdybeste kløft, og det er spektakulært at nyde udsigterne fra toppen ud over landskabet og den 549 meter dybe kløft. En anden oplevelse er de orange sandklitter Sossusvlei, hvoraf nogle er over 300 meter høje. Vi tager en picnic med i sandklitterne. 

Swakopmund var havneby i Tysk Sydvestafrika, og bygningerne afspejler den dag i dag tysk kolonialisme. På rejsen bor vi på lodges, der er opført med stor opfindsomhed, så de falder ind i de smukke omgivelser.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Namibia her

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Efter ankomst til Windhoek tager vi på byrundtur i Windhoek, Namibias hovedstad. Alte Feste er det gamle fort. Det blev bygget 1890 som hovedkvarter for de kejserlige tyske tropper. Senere blev Alte Feste overtaget af sydafrikanske tropper, og det fik også en periode som kollegie for en nærliggende skole, inden det i 1957 blev nationalmuseum. Her får vi et indblik i Namibias historie, den oprindelige befolkning og den tyske, engelske og sydafrikanske kolonisering.

Vi ser Christuskirche, som er et vartegn for hovedstaden. Den lutheranske kirke er opført i gotisk stil i 1907-1910. Den ligger lige op til parken Parliament Gardens, og på den anden side ligger i øvrigt landets parlament, Tintenpalast.

Vi har én overnatning på hotel i Windhoek.

Efter morgenmaden kører vi mod det nordlige Namibia. Efter 70 km kommer vi til byen Okahandja. Navnet betyder ”Stedet hvor to floder flyder sammen” på det lokale Herrero-sprog. Okahandja har fået tilnavnet ”Namibias Haveby”, selv om den i dag er vokset meget og er blevet hjemsted for mange virksomheder.

Byen er også kendt for sine træskærere. Der er et særligt marked for kunsthåndværk, hvor langt det meste er lokalt fremstillet og hvis man er til souvenirs, er det ko-operativt drevne marked et godt sted at slå til.

Vi fortsætter til Waterberg Plateau Park, hvor vi tager på en vandretur på plateauet, som er nationalpark og byder på en rig flora og fauna, samt storslåede udsigter. Vi fortætter til vores lodge i Otjiwarongo, hvor vi har én overnatning.

Vi kører til Namibias store trækplaster: Etosha nationalparken.

Etosha er en af de største og mest dyrerige nationalparker i Afrika. Parken er omkring halvt så stor som Danmark. Her er ca. 145 forskellige pattedyr; bl.a. næsehorn, elefanter, løver, giraffer og et utal af antilope-arter. Desuden er her ca. 340 fuglearter, bl.a. flamingoer.

Vi tager straks på safari, og forlader parken igen inden solnedgang for at indkvartere os på en safari-lejr. Vi har to overnatninger i Etosha.

I dag skal vi med bussen på en heldagssafari i nationalparken – på udkig efter parkens store dyre- og fugleliv.

Saltsletten Etosha Pan dominerer parken. Den er 4800 km2. Området var tidligere en saltsø, næret af floden Cunene fra nord. Søen tørrede ud, efter at floden skiftede retning. Vegetationen i Etosha består især af mopanesavanne og –skove, mens saltsletten er omgivet af savanne med dværgbuske.

Parken byder på et utal af vandhuller, hvor dyrene ofte samles. Etosha har en stor løvebestand, og de er lette at få øje på, især ved vandhullerne. Geparder, leoparder og de truede sorte næsehorn ses også ved vandhullerne.

Derudover er der rigeligt med giraffer, springbukke, oryksantiloper, burchells zebraer, skaberaksjakaler, plettede hyæner og vortesvin.

Dagens rute går til Twyfelfontain, som blev Namibias første sted på Unescos liste over verdensarv. Det blev optaget i 2007 på grund af den største koncentration af petroglyffer i Afrika. Vi vandrer op ad en lidt stejl og stenet sti til nogle af de mange, ældgamle klippetegninger, og hvis vi har tid, besøger vi de nærliggende Burnt Mountain og Organ Pipes.

Burnt Mountain er et nationalt monument i Namibia, fordi den nøgne bakke med mange farver – især når solen står lavt – er markant i et ellers monotont landskab. Organ Pipes ligner – som navnet antyder – orgelpiber. Den spektakulære klippe er skabt ved erosion.

Herefter besøger vi Damara frilandsmuseet. Her kan vi lære om minoritetsgruppen Damaras spændende traditioner og kultur. Damara folket er en af de ældste befolkningsgrupper i Namibia og udgør i dag ca. 8,5 procent af Namibias befolkning.

Vi indkvarteres på en lodge, der er opført af natursten i harmoni med de omkringliggende bjerge.

Middag på lodgen.

Vi kører langs med kysten til Swakopmund, der er landets største kystby og namibiernes foretrukne ferieby. Swakopmund, som blev grundlagt i 1892, var havneby i det daværende Tysk Sydvestafrika. Byen er præget af tysk kolonialisme, hvilket ses tydeligt i bygningerne rundt omkring i byen.

Vi har to overnatninger på hotel i Swakopmund.

I dag tager vi på en bådtur på udkig efter delfiner og sæler. Vi sejler med katamaran-båd tl Walvis bugten, hvor der lever to delfinarter, sæler og mange fulgearter. Vi spiser frokost ombord på båden. Om eftermiddagen kan Swakopmund udforskes på egen hånd. Man kan besøge byens museum eller krystal galleriet.

Overnatning i Swakopmund.

Efter morgenmaden kører vi mod Namib. Vi kører gennem Kuiseb kløften, som er skabt af erosion, og som i dag er et goldt landskab. Namib regnes som verdens ældste ørken, den har eksisteret i henved 434 millioner af år, og har haft sit nuværende udseende i 2 millioner år.

Vi indkvarteres 2 nætter på en lodge, der ligger på en græsslette med smukke udsigter til Naukluft bjergene.

Tidligt om morgenen kører vi ind i hjertet af Namib ørkenen til de berømte Sossusvlei sandklitter. De mørk-orange sandklitter er verdens højeste – nogle er over 300 meter høje. Når lyset spiller i sandet fremkommer nogle fantastiske farvekombinationer. Vejen hertil er en oplevelse i sig selv med bjerge af meget forskellig art i både form, natur, sten, vegetation og farve.

Det er utroligt, at så mange dyr og planter har tilpasset sig disse tilsyneladende golde områder. Med lidt held kan vi opleve springbuk og antiloper samt strudse.

Når vi kører videre, kommer vi gennem Sesriem kløften, som er skabt ved erosion af sandstenen gennem to millioner år. Vi skal bo på en lodge, der ligger på sletten med bjergene som en flot baggrund.

Middag på lodgen.

I dag kører vi mod syd, og kommer gennem naturreservatet NamibRand. Vi overnatter i Aus, hvor der i området findes vilde heste.

I dag kører vi til Fish River Canyon, den næststørste kløft i verden. Fish River Canyon er Namibias mest spektakulære geologiske fænomen. I millioner af år har enorme kræfter fra jordens indre og Fish flodens rivende strøm skabt denne store kløft. Oppe fra en række udsigtspunkter på den nøgne klippe kan vi nyde de overvældende udsigter ned i den næsten 549 meter dybe og 27 km brede kløft. Dens samlede længde er 160 km.

Vi har én overnatning ved Fish River Canyon.

Vi fortsætter til byen Keetmanshoop. Byen er center for fåreavl; fårene er karakulfår, en særlig hårdfør fårerace indført fra Centralasien.

Om eftermiddagen kører vi til en særpræget skov: Quiver Tree Forest. Skoven består af cirka 250 kogger-træer, der kan blive op til 9 meter i højden. De overlever i dette klima ved at opbevare regnvand inde i stammen. Træet kan blive 300 år gammelt og blomstrer første gang, når det er 20-30 år gammelt. Træet blev brugt af buskmændene til pilekogger.

Indkvartering på en pension i Keetmanshoop og middag på en lokal restaurant.

Vi kører til Kalahari ørkenen, som er den store ørken i det sydlige Afrika. Den dækker det meste af Botswana og meget af Namibia. Efter ankomst kører vi ind i over de røde sandsletter på udkig efter springbukke og anitloper. Vi solnedgang farves sandsletterne i en dyb rød farve. Vi har én overnatning på en lodge i en oase i Kalahari.

Efter morgenmaden kører vi til Windhoek for at begynde hjemrejsen.

Alle planlagte afgange

15 dage Pris Rejseleder Status Information
5. sep 17 til
19. sep 17
23.900 kr Frederik Crone Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede