Det bedste af Sydafrika
Gennem Sydafrika, Swaziland (eSwatini) og Lesotho
Alle højdepunkterne i det spændende land er med, og i tilgift de to små kongedømmer Swaziland (eSwatini) og Lesotho. Det er aktuelt at besøge Sydafrika i disse år, hvor landet arbejder på at forvalte arven efter landsfaderen Mandela.
Man kan ikke sige ”Sydafrika” uden at sige ”safari”. Vi har valgt den imponerende Kruger Nationalpark som stedet, vi tager på udkig efter ”Big 5”: Løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel. Ved Plettenberg Bay er vi på krydstogt for at se delfiner og hvaler. Og strudsen kommer vi også tæt på.
Undervejs har vi ofte 2 nætter på samme sted for at give ro til at opleve landene. Sydafrika laver fremragende vine, og selvfølgelig skal vi på vinsmagning i ”The Winelands”. Rejsen slutter i en af verdens smukkest beliggende byer, Cape Town.