Hvad søger du?

Højskole og safari i Tanzania

Smag, mærk, hør, se, duft og føl Afrika

Tanzania byder på et dyreliv, der ikke kan matches noget sted i verden. Landskaber, der er lige så dramatiske og afvekslende, som de er aldeles smukke. Befolket af nogle at de mest imødekommende mennesker. En befolkning, der er sammensat af mange forskellige stammer og kulturer.

Højskolen Tanzania har til huse i landsbyen Ngulelo på den sydlige forskråning på Mount Meru. Højskolen er en del af lokalmiljøet. Her er ingen tonede ruder og air-condition, ingen continental cuisine eller andre kønsløse hotelnykker. Det er rart og bekvemt – men vi er i Tanzania. Vi spiser lokale retter, handler lokalt på markedet og bevæger os som og blandt de lokale. Vi smager, mærker, hører, ser, dufter og føler Afrika under hele opholdet. Det er den autentiske oplevelse af Afrika, du får på Højskolen Tanzania.

Se dagsprogram
16 dage Pris Rejseleder Status Information
3. mar 23 til
18. mar 23
26.990 kr Morten Erbs Ledige pladser Bestil rejse
27. okt 23 til
11. nov 23
Afventer pris Morten Erbs Ledige pladser Bestil rejse
22. dec 23 til
6. jan 24
Afventer pris Morten Erbs Ledige pladser Bestil rejse Jule- og nytårsrejse

Vi indleder opholdet med at opleve kulturen helt tæt på. Vi vandrer i lokalområdet og op ad Mount Merus skråninger, lærer om levevis og dyrkningsmetoder, lægeurter og naturmedicin - og suger til os af sanseindtryk i farver, lyde og dufte. Vi møder naboerne, deltager i de daglige gøremål hos lokale familier og får mulighed for at hjælpe med at lave mad. Om søndagene og til højtideligheder har vi mulighed for at deltage i gudstjeneste i den lokale kirke, hvor der er masser af sang og musik. Flere af dagene er der Åben Højskole, hvor du selv kan sammensætte dit program efter eget ønske og interesse. Vi får bl.a. mulighed for både at se lokale kunsthåndværkere udføre deres utrolige håndværk, men være i sidemandsoplæring og selv lave Tinga Tinga-malerier, Makonde Carvings (træfigurer) og lave Maasai smykker af perler. 

Om aftenen samles vi og synger fællessang fra højskolesangbogen, hører foredrag, hygger ved bålet og snakker om dagens begivenheder og de kommende dages program. Baggrundsviden og forståelse beriger oplevelserne.

Vi tager naturligvis også på safari i de verdenskendte nationalparker; fra Tarangire med dens fantastiske elefantbestand, til Manyara med de træklatrende løver og Ngorongorokraterets helt unikke økosystem.

Læs mere om højskolen Tanzania her på siden under Praktiske oplysninger. 

Vælg denne rejse med Viktors Farmor fordi du:

  • bor i et lille paradis ved foden af Mount Meru
  • deltager i åben højskole med frihed til at vælge aktiviteter og foredrag
  • er på safari i verdenskendte nationalparker med mulighed for at se The Big Five
  • møder gæstfrihed og fællesskab
  • har tid til at fordybe dig i lokalsamfundet

Maks. 30 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Afgang fra København om morgenen med KLM via Amsterdam til Kilimanjaro International Lufthavn i Tanzania. Vi afhentes af minibusser og kører ca. én time til Højskolen Tanzania i Arusha. Der serveres en let aftensmad, og herefter er der en kort velkomst og introduktion til Højskolen Tanzania efterfulgt af indkvartering på værelserne.

Måltider: Aftensmad

Efter morgenmaden bliver der en mere gennemgående præsentation af programmet og skolens faciliteter samt en introduktion til at være gæst i Tanzania.

Efter frokost går vi en tur op ad bjerget, gennem landsbyen og ser på det område, som vi skal bo i de næste par uger. Der bliver ligeledes mulighed for at tage ind til byen for at se Arusha, som ikke mindst er interessant pga. dens status som Afrikas safarihovedstad. Men byens historie skinner også igennem i bybilledet, da den blev grundlagt af de tyske koloniherrer, der etablerede en garnison i år 1900 og anlagde byen, som den ser ud i dag.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Det er en stor oplevelse af deltage i en gudstjeneste i Tanzania. Der er fuld smæk på sang og musik, farver og dyrkelsen af Gud. Resten af dagen er til egen disposition.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Afrikansk mad fra bunden. Dagens tema er mad, og vi skal selv lave den fra bunden. Men inden vi kan det, så skal vi en tur på markedet og købe ind, og vi skal også høste af egen avl. Vi laver mange forskellige typiske retter i køkkenet med vores lokale kokke. Samtidig med at der handles ind på markedet, høstes afgrøder og maden bliver tilberedt, afholder vi Swahili-lektion for begyndere.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

50 km mod øst ligger Kilimanjaro, som vel er ét af de mest ikoniske bjerge i verden. Med sine 5.895 meters højde hæver det majestætiske bjerg sig op af højsletten. Kilimanjaro, som er en aktiv skjoldvulkan og et solitært bjerg er med sin silhuet indbegrebet af Afrika. Kilimanjaro er så stor, at det danner sit eget vejrsystem, der afveksler hele vejen rundt om bjerget. Vi bruger hele dagen på at køre rundt om bjerget og kommer til at se den store forskel, der er på de naturtyper, vejr og de mennesker og dyr, der lever af og på bjerget.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vores lokale naturvejleder tager os med ud i den afrikanske natur til en dag om afrikansk flora og fauna, naturmedicin og lægeplanter. Vi skal kigge på indikatordyr og -planter, som fortæller os noget omkring økosystemets beskaffenhed, og Afrikas tiltag ift. bevarelse af beskyttede områder til det vilde dyreliv.

Tanzania har sammen med Costa Rica verdensrekorden i antallet af nationalparker ift. areal. Nationalparker og vildtreservater ligger som enklaver rundt om i landet, hvilket gør, at vilde dyr og planter har fristeder, hvor de kan leve i fred. Dette afføder dog også udfordringer.

I og med ingen arealer er under hegn, og dyrene derfor kan og skal vandre frit, er der behov for en form for transportkapacitet mellem de forskellige vilde områder, så dyrene kan bevare deres naturlige livsmønstre - migrationsruter mm. Med den eksplosive befolkningstilvækst, er der mennesker og bebyggelser næsten overalt mellem nationalparker og reservater - så hvordan kan der blive plads til alle?

Derudover er mange af de beskyttede områder baseret på populationen og dermed beskyttelsen af de store dyr. Men mange andre områder i Tanzania, som rummer mindre dyr og fugle er stærkt truede - her er det særligt skovområder, som gør sig gældende. Skovrydning til bebyggelse og kultivering udgør en stor trussel for mange dyre-, plante- og fuglearter. Det største problem er med andre ord forkert brug af landskabet. Der mangler ordentlig landskabsplanlægning og forvaltning af naturressourcerne, så nedslidning og udpining af jorden undgås.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden bruger vi hele dagen på at møde vores naboer. Højskolen Tanzania har til huse i den lille landsby Ngulelo, der er på den østlige side af Arusha. Vi bor på forskråningen af Mount Meru, som er én af de mest frodige steder i landet. Her nyder man godt af den vulkanske jord og et stabilt nedbørsmønster forårsaget af Mount Meru, der ligesom Kilimanjaro er et stort og solitært bjerg, der skaber sit eget mikroklimatiske vejrsystem.

Kontrasten til Maasai’erne, der lever på de tørre flader, til de stammer der lever på Mount Meru, er stor. Vi følger vores naboer hele dagen. Vi arbejder med dem, spiser med dem og ikke mindst taler med dem. Det er en ganske unik mulighed for at komme tæt på den afrikanske virkelighed og lære og forstå, hvordan og hvorfor livet leves, som det gør i Afrika.

Højskolen Tanzania har kendt naboerne gennem mange år. Der er et rigtigt godt samarbejde med hele landsbyen, som er meget interesserede i mødet med gæster. Stort set alle medarbejdere på højskolen er fra landsbyen, og det bestræbes at understøtte lokalområdet økonomisk. Det indebærer også, at højskolen betaler naboerne for at agere værter for gæsterne. Men det er ikke derfor naboerne gerne vil være værter. Gæstfriheden er hellig i Afrika – og naboerne elsker mødet med gæsterne i lige så højt som den anden vej.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

I dag er der mulighed for selv at sammensætte ens program efter eget ønske og interesse. Der vil blive mulighed for at vælge mellem følgende aktiviteter:

* Afrikansk kunst-workshop
En kulturs sjæl afspejles gennem dens kunst. Men hvad nu, hvis kulturen er bygget op over 120 forskellige og individuelle kulturer? Vi har inviteret lokale kunsthåndværkere ind, så vi ikke bare kan se dem arbejde, men vi skal også arbejde sammen med dem.
Vi skal male i Tinga Tinga-stilen, skære Makonde-figurer og lave Maasai-smykker. Mens hænderne arbejder, fortæller vores kunstnere om historien og udviklingen bag kunstarten. Det er meget uformelt, og tilsvarende hyggeligt og nærværende.

* Besøg den lokale folkeskole.
* Tur på det lokale marked, hvor alt handles!
* Udflugt med lokal transport til Lake Duluti, som er en vulkansk sø med et helt unikt økosystem.
* Udflugt til Arusha by, med fokus på byens historiske oprindelse og nuværende status.
* Vandretur på bjerget, med én af følgende fokus:
- Fugletur – har man en lille ornitolog gemt i sig, så er dette tæt på paradis. Hvis man ser færre end 50 arter, så giver rejselederne kolde øl!
- Vandretur gennem de små landsbyer, lokale dyrkningsområder og klimatiske biotoper og økosystemer oppe ad sydskråningen af Mount Meru.
- Lokale plantearter og deres anvendelse – herunder lokale lægeplanter.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi starter dagen med en introduktion til højskolens egen økologiske Arabica kaffeplantage. Vi gennemgår alle stadier af kaffens vej til koppen. Og vi skal naturligvis også selv lave forskellige ristninger af forskellige kvalitetsbønner.

Kaffe er ikke bare kaffe – dyrkning af denne er ligeledes kompleks og indgår i et større dyrkningssystem, hvor der indgår mange andre lokale konsumafgrøder. Alt bliver gjort med håndkraft, og dyrkningssystemerne – og forståelsen af disse – kunne der læres meget af i store dele af verden.

Sidst på eftermiddagen skal vi forberede os til morgendagens program; Safari!

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi skal til nationalparken Tarangire, som er verdenskendt for sin store elefantpopulation – og i øvrigt er en overmåde smuk park med floder, vandhuller og bush-landskab. Navnet har den fra floden med samme navn, der bugter sig gennem parken og giver livsgrundlag for dyrene i tørkeperioderne. Der findes også et stort antal baobabtræer i parken.
Vi bor på lodge ved nationalparken.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Manyara er en lille park for, hvor en stor del af parken er Mayara-søen. Parken ligger for foden af Rift Valley, så den nordlige del af parken er en næsten lodret væg. Parken er kendt for sine træklatrende løver, men har så meget andet at byde på.

Vi overnatter på en Lodge tæt på grænsen til Ngorongoro.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Ngorongoro-krateret er et 13 km i diameter stort vulkankrater, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, da selve krateret og dets dyreliv er et af de største vidundere i verden. Omkring 25.000 dyr holder til i krateret – og mange af dem er fastboende. Der er mulighed for at opleve alle ”Big Five” dyrene i krateret. The Big Five er løve, leopard, næsehorn, elefant og bøffel.

Herefter går turen tilbage til Højskolen Tanzania. Vejen ned af Rift Valley bliver man aldrig træt af. Vi er tilbage omkring mørkets frembrud, hvor der venter et varmt bad og aftensmad.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter en oplevelsesrig safari bliver der de følgende dage mulighed for selv at sammensætte ens program efter eget ønske og interesse. Der vil blive mulighed for at vælge mellem følgende aktiviteter:
* Besøg den lokale folkeskole.
* Tur på det lokale marked, hvor alt handles!
* Udflugt med lokal transport til Lake Duluti, som er en vulkansk sø med et helt unikt økosystem.
* Udflugt til Arusha by, med fokus på byens historiske oprindelse og nuværende status.
* Vandretur på bjerget, med én af følgende fokus:
- Fugletur – har man en lille ornitolog gemt i sig, så er dette tæt på paradis. Hvis man ser færre end 50 arter, så giver rejselederne kolde øl!
- Vandretur gennem de små landsbyer, lokale dyrkningsområder og klimatiske biotoper og økosystemer oppe ad sydskråningen af Mount Meru.
- Lokale plantearter og deres anvendelse – herunder lokale lægeplanter.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Ingen i dag er der åben højskole, hvor man frit kan sammensætte ens program efter eget ønske og interesse.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dagen er uden program, og kan derfor bruges til enten at købe de sidste souvenirs, gå en sidste gang op ad bjerget eller noget helt tredje. Vi spiser en let sen frokost midt på eftermiddagen, inden vi kører mod lufthavnen. Afgang med KLM via Amsterdam til København.

Måltider: Morgenmad og frokost

Ankomst Københavns lufthavn.

Alle planlagte afgange

16 dage Pris Rejseleder Status Information
3. mar 23 til
18. mar 23
26.990 kr Morten Erbs Ledige pladser Bestil rejse
27. okt 23 til
11. nov 23
Afventer pris Morten Erbs Ledige pladser Bestil rejse
22. dec 23 til
6. jan 24
Afventer pris Morten Erbs Ledige pladser Bestil rejse Jule- og nytårsrejse