Bangladesh rundrejse

I dag bliver vi lidt klogere på Bangladeshs historie – først på det lille private Uafhængighedskrigs-museum. Det fokuserer naturligvis på uafhængighedskrigen i 1971, men sætter den ind i et større politisk, historisk, kulturelt og religiøst perspektiv. Den periode i Bangladeshs historie er meget følelsesladet for mange, og stedets udstillinger og hele atmosfære vil måske udfordre nogle af os. Men vi kigger på det og lærer af det.

Efter en forfriskende kop te i museets gård fortsætter vi til endnu et vigtigt museum for at forstå bengalernes nyere historie, nemlig museet for landsfaderen Sheik Mujibur Rahman. Det holder til i hans daværende private bolig. Her blev han, og så godt som hele hans familie, brutalt myrdet i august 1975, og udstillingen beretter sentimentalt og konkret om denne tragedie. Disse to små museer supplerer hinanden udmærket. De formidler historiske kendsgerninger klart og tydeligt og er vigtige for at forstå den stolthed, nationalfølelse og kærlighed til sprog og kultur, der præger det bangladeshiske samfund. Men med deres sentimentale stil lader museerne os også ane lidt af den varmblodede bengalske sjæl og folkekarakter.

Herefter spiser vi frokost på den nærliggende restaurant Santoor, inden vi igen begiver os ud i den hektiske trafik. Vi kører forbi det silolignende parlament. Det er desværre ikke tilladt at kigge ind, men den karakterfulde arkitektur – set udefra – er også et par billeder værd.

Og så styrer vi imod den danske ambassade, hvor vi forhåbentlig kan få en aftale med ambassadøren eller en af hans danske medarbejdere. Vi håber på at få en grundig orientering om situationen i Bangladesh – både mht. politik og økonomi, miljø og udvikling. På denne måde får vi vores besøg sat ind i den store sammenhæng, og der er ingen tvivl om, at deres præsentation vil indeholde adskillige overraskelser i forhold til, hvad vi troede, vi vidste om Bangladesh! Godt trætte af Dhakas trafik og den megen snak sætter vi næsen imod hotellet og spiser aftensmad.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Straks efter morgenmaden er vi klar til at tage udenfor Dhaka. Vi kører til indenrigslufthavnen for at tage flyet til Saidpur i det nordlige Bangladesh. Byen rummer en stor befolkning af de foragtede bihari’er, der oprindelig er indvandret fra Indien til at arbejde i englændernes administration af Bengalen. De holdt med pakistanerne under krigen i 1971, så da Pakistan tabte, fik de frataget alle deres borgerlige rettigheder og henvist til store flygtningelejre, hvor de fleste stadig bor. Man hører derfor urdu i mange butikker, men for det utrænede øre eller øje er der ingen forskel på dem og bengalerne.

Fra Saidpur kører vi til St. Mathews School i Birganj, som blev åbnet i 2005 af rejselederen og nogle tidligere lokale medarbejdere. Vi følger lidt af elevernes skoledag, kigger ind i klasserne og leger måske lidt med dem i frikvarteret. Så spiser vi frokost, når eleverne har fået fri, og snakker med lederne om, hvordan det er at drive skole i Bangladesh.

Fra skolen kører vi til Kantinagar templet. Det er et smukt eksempel på velbevaret 400 år gammel tempelarkitektur. Templet bruges stadig af hele det nordvestlige Bangladeshs hinduer, især til Raas puja’en i november, hvor livskraften og de basale drifter dyrkes mere åbent, end man ellers ser i konservative landsbymiljøer. Vi kigger nærmere på Krishna-tempels ornamentik og det tilstødende Shiva-tempel, hvor brahminerne stadig modtager ofringer fra de tilbedende. Tempelkomplekset er nu på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv og under det bangladeshiske nationalmuseums beskyttelse.

Fra templet kører vi til landsbyen Khosalpur, hvor vi indkvarteres. Landsbyen består af en blanding af kristne, hinduer og muslimer, men vores værtsfamilie er kristne. De bor i nydeligt lerklinede jordhuse omkring en lille gårdsplads, som er omhyggeligt fejet. Vi bor i deres egne huse, og for de flestes vedkommende i 4-sengs værelser. Vi har dog hver vores seng. Sengene viser sig at være overraskende gode med skumgummi-madrasser, myggenet og varme vattæpper imod nattekulden og aftensmaden er lækker og hjemmelavet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden går bussen mod øst til Nilphamari. Her finder vi det store spedalskhedshospital, der blev startet af danske missionærer i 70’erne. Spedalskhed forekommer stadig i Bangladesh, og af og til vil vi se spedalske sidde ved markeder og basarer og tigge. Spedalskhedshospitalet er centrum i det, der for få år siden var verdens største spedalskhedsprojekt, og i dag er det stadig et centralt sted for uddannelse af landets sundhedspersonale. De skal hjælpes til at bryde tabuerne om denne frygtede sygdom – tabuer, som også florerer i bedste velgående i Danmark!

Vi spiser frokost på hospitalet, og kører ud blandt de gyldne rismarker. Ude midt i ingenting skifter vi til rickshaw og kører endnu længere ud over rismarkerne til en lille landsby, hvor en fattig muslim-familie venter os. Konen hedder Mozida og har kendt rejselederen siden hun var 10 år. Nu er hun gift og har fire børn. Vi hører deres livshistorie og snakker om deres hverdag og får en kop te med diverse søde sager til. Nu er vi igen ved at være trætte og tager tilbage til ”vores” landsby, hvor vi resten af dagen vil vandre rundt og se på folks huse, de små hindu-templer og markerne, hvor høsten nok er ved at gå i gang.

Når solen går ned, spiser vi aftensmad og holder fri.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Allerede tidligt om morgenen og efter en hurtig kop kaffe tager vi afsked med værtsfamilien og kører sydpå til Saidpur. Vi tager hen til stationen, for at tage med toget sydpå. Vi vil have nummererede pladser, så vi skal nok finde en siddeplads i menneskemylderet. Rejsen tager det meste af dagen, og vi har god tid til at kigge på det spændende folkeliv og komme i snak med lokale rejsende.

Syd for Fulbari kommer vi forbi en nyåbnet kulmine, og senere kører vi forbi den indiske grænse. De små trekantede grænsepæle står lige op ad jernbanelinien, så fra togvinduet kan man smide sine bananskræller ind i Indien. Men man skal ikke stå af og for sjov prøve at stå med et ben på hver side af grænsen. Der er grænsevagter overalt, og de indiske vagter tøver ikke med at bruge deres skarpladte geværer, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvert år bliver adskillige bangladeshere skudt, fordi de kom for tæt på, så det gør vi ikke!

Vel fremme i Khulna indkvarterer vi os på hotel Castle Salam, hvor vi giver os tid til et tiltrængt brusebad og aftensmad i restauranten.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

I Khulna er der praktisk ingenting at se, så straks efter morgenmaden tager vi til Bagerhat. Bagerhat var engang hjemsted for en meget berømt muslimsk fyrste ved navn Khan Jahan Ali. Der stod en særlig aura omkring ham, og alle ved, at han var en umådelig klog, mild, religiøs, smuk og barmhjertig mand. Han herskede i 15-1600-tallet og blev begravet i Bagerhat. Hans mausoleum, som er tilgængelig (dog kun for mænd!), ligger ved bredden af en enorm dam. Den har han også æren for at have gravet, ligesom han skal have æren af at have udsat et stort antal vilde krokodiller i dammen. Der findes den dag i dag 5 efterkommere af disse krokodiller i dammen, og vi besøger en af dem og kommer forhåbentlig tæt nok på den til, at vi kan klappe den. Vi besøger også 60 søjle moskeen, som findes på Bangladeshiske frimærker, og det nærliggende museum.

Nu vil det være frokosttid, og vi har bestilt frokost på en danskinspireret og dansk støttet folkehøjskole i Bagerhat. Tilbage i 1970’erne kom en Danida-medarbejder med højskolefortid i kontakt med en meget karismatisk bengaler, der var meget optaget af at udvikle sit land. Han blev dybt fascineret af at høre om Grundtvig og højskolerne og ville absolut prøve at omplante Grundtvigske ideer til bengalsk muld. Det førte til dannelsen af 5-6 højskoler i Bangladesh – støttet af Danida – og fem af dem står den dag i dag – én af dem i Bagerhat, og de laver dejlig mad!

Senere kører vi til flodhavnebyen Mungla, hvor mangrove-junglen Sundarban begynder. Sundarban er egentlig en kombination af ordene ”Sundri”, som er navnet på det hyppigst forekommende træ i junglen, og ”bon”, som betyder skov eller jungle. Det er også her i Mungla, at de store oceangående skibe lægger til og losser deres last om i fladbundede coastere, der sejler op til Dhaka og Khulna. Her skal vi med turbåd det næste halvandet døgn. Vi får serveret aftensmad, fordeler os i og fordeler os i 4-sengs-kahytterne og siger godnat.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi vågner til lyden af besætningen, der tilbereder vores morgenmad. Vi har hele natten ligget for anker i en biflod borte fra Munglas larm. Floden er bred som Lillebælt, og snart begynder vandet at bruse langs skibets sider, mens vi arbejder os sydover.

Ved frokosttid lægger vi til ved en af skovvæsenets stationer. Vi går i land og kigger lidt nærmere på mangrove junglen, kravler op i et udkigstårn og spejder efter en bengalsk kongetiger, men når nok kun et se friske spor af dens poter i den lerede skovbund sammen med utallige spor efter de plettede hjorte, som Sundarbans junglen er så rig på. Vi vender vi næsen nordpå igen og sejler ind ad en stille sideflod.

Her kaster vi anker, står ned i en lille robåd og sejler ind i junglen ad de mindste og tætteste små sidefloder. Vi er tavse og musestille, og alligevel ser vi nok heller ikke her nogen bengalsk kongetiger, men der er gode muligheder for at se aber og hjorte, og vi får i hvert fald de røde krabber at se ved enhver leret flodbred. Mæt af indtryk og den skarpe sol vender vi tilbage til båden og slapper af, mens vi sejler op til Mungla igen. Vi går i land og kigger lidt på Munglas basar.

Og mens solen går ned, spiser vi aftensmad på bådens dæk. Dagen slutter med, at vi tager afsked med besætningen, kører tilbage til Hotel Castle Salam og går i seng.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Næste morgen står vi tidligt op og begiver os af sted imod Morellganj, hvor færgedamperen venter. Turen til Morellganj tager næsten to timer og slutter ved en flod, som vi må krydse i en lejet motorbåd. Vi kan se færgedamperen ovre ved den anden flodbred, og efter at have lagt til ved den, går vi ombord og finder vores kahytter. Vores kahytter oppe på 1. klasse – adskilt fra 2. klasses passagererne og højt hævet over 3. klasses mylderet – er små med 2 senge, og madrasserne er ikke specielt bløde.

Vi tilbringer dagen på færgedamperen og kan betragte scenerierne veksle omkring og under os, når vi lægger til ved de forskellige flodstationer. Vi kan se folk stå af og på, og store bundter af varer læsses og losses ved håndkraft af senede og svedglinsende kulier, der henrykt griner til tilskuerne oppe på 1. sal. Under sejladsen kan vi se udryddelsestruede floddelfiner komme op for at ånde. Floddelfinerne, der er på størrelse med små marsvin, er næsten blinde og vikles derfor en gang i mellem ind i fiskernes garn, hvor de desværre drukner.

Vi spiser aftensmad i salonen (lækker fisk, naturligvis!) og hygger os på fordækket eller blandt folket nedenunder, mens den fløjlssorte nat sænker sig omkring os.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Allerede ved 6-tiden ankommer vi til Sadar Ghat i Dhaka. Det er byens terminal for færgetrafik til alle mulige destinationer i det sydlige Bangladesh, og dagligt ankommer og afgår langt over 100 personfærger terminalen. Derfor passerer der tusinder og atter tusinder passagerer igennem det ældgamle mobile kajanlæg og gør det til en sydende heksekedel. Vi ankommer dog så passende tidligt, at der endnu ikke er så kraftigt mylder – hverken på kajen eller i de smalle gader i Gamle Dhaka.

Det benytter vi os af, når vi har fundet vores bus og kører vi til den nærliggende Star Mosque. Det er en lille moske smukt udsmykket, men ikke på traditionel måde. Ganske usædvanligt er den overalt beklædt med kakler, der er importeret så langt fra som Japan. Vi bruger lidt tid på at samle op på hvad vi efterhånden har set og lært om bangladeshisk islam. Og så trænger vi vist til morgenmad. Vi finder en passende restaurant og får os en solid morgenmad, der kan holde os gående nogle timer.

Tilbage på hotellet får vi os bragt i orden, taget bad og taget imod vores vasketøj, der ligger vasket, strøget og pakket som nyt! Og så er vi klar til at kaste os ud i Gulshan markedet, hvor vi nu har god tid til at købe diverse souvenirs og julegaver, for vi kommer jo lige hjem til advent! Vi hyrer til sidst nogle rickshaws og kører til en god asiatisk restaurant Sajna. Så finder vi igen tilbage til hotellet og går i seng.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dagen starter stille og roligt. Formiddagen er fri og vi kan gøre hvad vi vil og gør os klar til at tage sydpå. Vi spiser en let frokost og sætter kursen imod lufthavnen. Her checker vi ind til vores indenrigsfly, der går direkte til Cox’s Bazar.
Cox’s Bazar blev grundlagt for over 300 år siden af den britiske kaptajn Cox, som ville det blomstrende sørøveri til livs. I dag er sørøveriet ophørt, men mange af områdets beboere påstår at være efterkommere af de vilde sørøvere. Her bliver vi mødt af vores lokale kontakt, Mr. Kibria Khan, som til trods for sit sorte tøj og lange hår ikke lever som sørøver! Han er turistfører og tager os til det dejlige Hotel Media.

Efter check-in tager vi til stranden. Bangladesh roser sig af, at stranden ved Cox’s Bazar er verdens længste badestrand, og for mange lokale turister er den deres første rigtige oplevelse af havet. De vader ud i brændingen med alt tøjet på, især naturligvis kvinderne, og gyser over bølgebruset, som på blæsende dage kan være lige så imponerende som ved vores Vestkyst. Vi, der er af vikingeæt, er jo ikke så nemme at imponere, så vi vender tilbage til hotellet, spiser middag og siger godnat.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden tager vi med minibus til Teknaf, sydspidsen af Bangladesh. Turen tager et par timer. Fremme i Teknaf finder vi færgen, som i løbet af to timer sejler os ud til koraløen St. Martin’s Island. Undervejs vil vi kunne se den voldsomme brænding over det mange hundrede kilometer lange koralrev ned langs kysten. Det giver lidt dønninger, men det tager vi bare med som en oplevelse. På St. Martin’s Island er der ingen biler og kun få motorcykler, så vi kører på rickshaw til hotellet, checker ind og spiser frokost. Det er det mest beskedne hotel på hele vores tur, og det har ingen stjerner! Men betjeningen er upåklagelig og venlig.

Eftermiddagen er fri til at dase på standen eller bade. Efter aftensmad går vi en tur i mørket ad små veje imellem marker og boliger. Nede på sydenden af øen hilser vi på de vagtmænd, der holder øje med, om der kommer skildpadder op og lægger æg. Og hvis nogen vil, kan de blive på stranden og vente på, om der skulle komme en havskildpadde op. Chancerne er dog ikke så store, og vi går hjem langs stranden til hotellet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmad lejer vi et par speedbåde og sejler ned til den sydligste spids af St. Martin’s Island, koralrevet Sera Dip. Vi går forsigtigt i land og balancerer over de skarpe koraller, går en tur og måske bader. De dristige kan for egen regning og risiko leje dykkerudstyr og prøve at dykke under kyndig vejledning af en lokal instruktør. Imens kan vi andre køle os med frisk kokosmælk og evt. stille lækkersulten med en friskstegt fisk eller krabbe.

Velbeholdent hjemme på hotellet spiser vi frokost og slutter turen til St. Martin’s Island. Først tager vi rickshaws til havnen, hvor vi går ombord på færgen og sejler tilbage til fastlandet. Ved solnedgang når vi Teknaf, hvor minibussen venter på at køre os tilbage til Hotel Media og aftensmad.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Mens vi venter på flyet til Dhaka, tager vi en tur på det lokale fiskemarked. Her landes nattens fangst af alverdens fisk, og for mange af os er hajer og rokker nok de mest fascinerende. De gode spisefisk ises straks ned og køres på lastbiler op til Dhaka, hvorfra de distribueres til resten af landet. Vi lader fisken køre med lastbil, mens vi efter en smule frokost selv tager flyet til Dhaka.

Rejsen slutter vi med et festligt punktum under det danske (eller i hvert fald nordisk!) flag i Den nordiske Klub. Her vil vi spise festmiddag med frit valg fra menukortet – Brændende Kærlighed eller bøf med løg – Dyrlægens Natmad eller et stykke med spegepølse – en ualmindelig lækker fiskesteak eller en sidste gang ris og karry! I vælger selv! Og så kan vi tage en dukkert i svømmepølen og slappe af med en kold øl eller to. Inden det bliver for sent, tager vi tilbage til hotellet og pakker færdig.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad