Bangladesh rundrejse

I dag bliver vi lidt klogere på Bangladeshs historie – først på det lille private Uafhængighedskrigs-museum. Det fokuserer naturligvis på uafhængighedskrigen i 1971, men sætter den ind i et større politisk, historisk, kulturelt og religiøst perspektiv. Den periode i Bangladeshs historie er meget følelsesladet for mange, og stedets udstillinger og hele atmosfære vil måske udfordre nogle af os. Men vi kigger på det og lærer af det.

Efter en forfriskende kop te i museets gård fortsætter vi til endnu et vigtigt museum for at forstå bengalernes nyere historie, nemlig museet for landsfaderen Sheik Mujibur Rahman. Det holder til i hans daværende private bolig. Her blev han, og så godt som hele hans familie, brutalt myrdet i august 1975, og udstillingen beretter sentimentalt og konkret om denne tragedie. Disse to små museer supplerer hinanden udmærket. De formidler historiske kendsgerninger klart og tydeligt og er vigtige for at forstå den stolthed, nationalfølelse og kærlighed til sprog og kultur, der præger det bangladeshiske samfund. Men med deres sentimentale stil lader museerne os også ane lidt af den varmblodede bengalske sjæl og folkekarakter.

Herefter spiser vi frokost på den nærliggende restaurant Santoor, inden vi igen begiver os ud i den hektiske trafik. Vi kører forbi det silolignende parlament. Det er desværre ikke tilladt at kigge ind, men den karakterfulde arkitektur – set udefra – er også et par billeder værd.

Vi spiser aftensmad på hotellet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden besøger vi, hvis muligt, den danske ambassade, hvor vi hører om situationen i Bangladesh – både mht. politik og økonomi, miljø og udvikling. På denne måde får vi vores besøg sat ind i den store sammenhæng, og der er ingen tvivl om, at deres præsentation vil indeholde adskillige overraskelser i forhold til, hvad vi troede, vi vidste om Bangladesh!

Herefter kører vi til indenrigslufthavnen for at tage flyet til Saidpur i det nordlige Bangladesh. Byen rummer en stor befolkning af de foragtede bihari’er, der oprindelig er indvandret fra Indien til at arbejde i englændernes administration af Bengalen. De holdt med pakistanerne under krigen i 1971, så da Pakistan tabte, fik de frataget alle deres borgerlige rettigheder og henvist til store flygtningelejre, hvor de fleste stadig bor. De er dog efterhånden ved at få deres borgerlige rettigheder tilbage og er langsomt ved igen at blive integreret i samfundet.

Fra lufthavnen kører vi til Kantinagar templet. Det er et smukt eksempel på velbevaret 400 år gammel tempelarkitektur. Templet bruges stadig af hele det nordvestlige Bangladeshs hinduer, især til Raas puja’en i november, hvor livskraften og de basale drifter dyrkes mere åbent, end man ellers ser i konservative landsbymiljøer. Vi kigger nærmere på Krishna-tempels ornamentik og det tilstødende Shiva-tempel, hvor brahminerne stadig modtager ofringer fra de tilbedende. Tempelkomplekset er nu på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv og under det bangladeshiske nationalmuseums beskyttelse.

Fra templet kører vi til landsbyen Khosalpur, hvor vi indkvarteres. Landsbyen består af en blanding af kristne, hinduer og muslimer, men vores værtsfamilie er kristne. De bor i nydeligt lerklinede jordhuse omkring en lille gårdsplads, som er omhyggeligt fejet. Vi bor de næste 2 nætter i deres egne huse, og for de flestes vedkommende i 4-sengs værelser. Vi har dog hver vores seng. Sengene viser sig at være overraskende gode med skumgummi-madrasser, myggenet og varme vattæpper imod nattekulden og aftensmaden er lækker og hjemmelavet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden kører vi til St. Mathews School i Birganj, som blev åbnet i 2005 af rejselederen og nogle tidligere lokale medarbejdere. Vi følger lidt af elevernes skoledag, kigger ind i klasserne og leger måske lidt med dem i frikvarteret. Så spiser vi frokost, når eleverne har fået fri, og snakker med lederne om, hvordan det er at drive skole og udviklingsarbejde i Bangladesh.

Herefter kører vi ud blandt de gyldne rismarker. Ude midt i ingenting skifter vi til rickshaw og kører endnu længere ud over rismarkerne til en lille landsby, hvor en fattig muslim-familie venter os. Konen hedder Mozida og har kendt rejselederen siden hun var 10 år. Nu er hun gift og har fire børn. Vi hører deres livshistorie og snakker om deres hverdag, mens vi spiser frokost.

Vi tager med rickshaw tilbage til bussen og kører til det dansk-drevne spedalskhedshospital i Nilphamari. Projektet opsporer, behandler og rehabiliterer spedalske, som der stadig findes en del af i området. Hospitalet behandler de patienter, der reagerer imod medicinen, og dem, der får svære sår og deformiteter. Vi hilser på patienterne og hører om deres situation og får en god orientering om, hvilken forskel hospitalet og projektet gør.

Efterfølgende tager vi tilbage til ”vores” landsby, hvor vi resten af dagen vil vandre rundt og se på folks huse, de små hindu-templer og markerne, hvor høsten nok er ved at gå i gang.

Når solen går ned, spiser vi aftensmad og holder fri.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden kører vi til jernbanestationen, hvor vi skal med intercitytoget til Khulna. Det er meget muligt, at toget er forsinket, men så øver vi os i tålmodighed og kigger frimodigt på de andre ventende. Vi tilbringer det meste af dagen i toget, og herfra kan vi iagttage folkelivet, som det hver eneste dag udfolder sig. Det bevæbnede togpoliti vil være opmærksomme på os og garantere vores sikkerhed (efter bedste evne!). Vi får serveret frokost på vores pladser fra togets spisevogn og supplerer måske med bananer, jordnødder, appelsiner eller andet, som bliver solgt af omvandrende sælgere. Og ellers underholder os ved at snakke med dem, der vil (og kan) snakke med os – eller tager os måske en lur.

Efter solnedgang når vi frem til endestationen i Khulna. Her stiger vi om i batteridrevne rickshaws og finder vej til vores hotel, hvor vi har én overnatning.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi kører til Bagerhat. Her herskede for 500 år siden den navnkundige Khan Jahan Ali. Han var både smuk og klog, dybt religiøs og usædvanlig retfærdig, når han skulle afgøre sine undersåtters tvister. Han var også en mægtig hærfører og vandt kampe over et utal af små hindukonger i regionen. Og han var så populær, at tusinder og atter tusinder ønskede at konvertere til islam. Han byggede et utal moskeer og fik gravet mange damme. Vi besøger en af dem, hvor der stadig lever vilde krokodiller. Vi håber at kunne lokke en af dem frem, så vi kan klappe den!

Bagefter besøger vi den 60 kuplede moske, der som en af de få i Bangladesh kan besøges af kvinder – forudsat at de er tækkeligt påklædt!

Vi kører det sidste stykke til flodhavnebyen Mungla, hvor mangrovejunglen Sundarban begynder. Sundarban er egentlig en kombination af ordene ”Sundri”, som er navnet på det hyppigst forekommende træ i junglen, og ”bon”, som betyder skov eller jungle. Det er også her i Mungla, at de store oceangående skibe lægger til og losser deres last om i fladbundede coastere, der sejler op til Dhaka og Khulna. Vi skynder os lige at spise en let frokost, inden vi sejler over floden i en lejet motorbåd, der fører han os ud på den turbåd, vi har lejet til det næste døgns tid. Vi fordeler os i 4-sengs-kahytterne. Så lægger vi fra land og finder en stille krog af floden, hvor vi kaster anker for natten. Vi får serveret en lækker aftensmad og hygger os, mens den fløjlssorte nat sænker sig over os.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi vågner til lyden af besætningen, der tilbereder vores morgenmad. Vi har hele natten ligget for anker i en biflod borte fra Munglas larm. Floden er bred som Lillebælt, og snart begynder vandet at bruse langs skibets sider, mens vi arbejder os sydover.

Ved frokosttid lægger vi til ved en af skovvæsenets stationer. Vi går i land og kigger lidt nærmere på mangrove junglen, kravler op i et udkigstårn og spejder efter en bengalsk kongetiger, men når nok kun et se friske spor af dens poter i den lerede skovbund sammen med utallige spor efter de plettede hjorte, som Sundarbans junglen er så rig på. Vi vender vi næsen nordpå igen og sejler ind ad en stille sideflod.

Her kaster vi anker, står ned i en lille robåd og sejler ind i junglen ad de mindste og tætteste små sidefloder. Vi er tavse og musestille, og alligevel ser vi nok heller ikke her nogen bengalsk kongetiger, men der er gode muligheder for at se aber og hjorte, og vi får i hvert fald de røde krabber at se ved enhver leret flodbred.

Tilbage på båden spiser vi frokost og sejler nordpå mod Mungla, og kører her fra til vores hotel i Kulna, hvor vi har én overnatning.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Næste morgen står vi tidligt op og begiver os af sted imod Morellganj, hvor færgedamperen venter. Turen til Morellganj tager næsten to timer og slutter ved en flod, som vi må krydse i en lejet motorbåd. Vi kan se færgedamperen ovre ved den anden flodbred, og efter at have lagt til ved den, går vi ombord og finder vores kahytter. Vores kahytter oppe på 1. klasse – adskilt fra 2. klasses passagererne og højt hævet over 3. klasses mylderet – er små med 2 senge, og madrasserne er ikke specielt bløde.

Vi tilbringer dagen på færgedamperen og kan betragte scenerierne veksle omkring og under os, når vi lægger til ved de forskellige flodstationer. Vi kan se folk stå af og på, og store bundter af varer læsses og losses ved håndkraft af senede og svedglinsende kulier, der henrykt griner til tilskuerne oppe på 1. sal. Under sejladsen kan vi se udryddelsestruede floddelfiner komme op for at ånde. Floddelfinerne, der er på størrelse med små marsvin, er næsten blinde og vikles derfor en gang i mellem ind i fiskernes garn, hvor de desværre drukner.

Vi spiser aftensmad i salonen (lækker fisk, naturligvis!) og hygger os på fordækket eller blandt folket nedenunder, mens den fløjlssorte nat sænker sig omkring os.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Tidligt om morgenen ankommer vi til Sadar Ghat i Dhaka. Det er byens terminal for færgetrafik til alle mulige destinationer i det sydlige Bangladesh, og dagligt ankommer og afgår langt over 100 personfærger terminalen. Derfor passerer der tusinder og atter tusinder passagerer igennem det ældgamle mobile kajanlæg og gør det til en sydende heksekedel. Vi ankommer dog så passende tidligt, at der endnu ikke er så kraftigt mylder – hverken på kajen eller i de smalle gader i Gamle Dhaka.

Efter en omgang morgenmad kører vi til lufthavnen. Her checker vi ind til vores indenrigsfly, der går direkte til Cox’s Bazar.

Cox’s Bazar blev grundlagt for over 300 år siden af den britiske kaptajn Cox, som ville det blomstrende sørøveri til livs. I dag er sørøveriet ophørt, men mange af områdets beboere påstår at være efterkommere af de vilde sørøvere.

Efter check-in på vores hotel, hvor vi har én overnatning, tager vi til stranden. Bangladesh roser sig af, at stranden ved Cox’s Bazar er verdens længste badestrand, og for mange lokale turister er den deres første rigtige oplevelse af havet. De vader ud i brændingen med alt tøjet på, især naturligvis kvinderne, og gyser over bølgebruset, som på blæsende dage kan være lige så imponerende som ved vores Vestkyst. Vi, der er af vikingeæt, er jo ikke så nemme at imponere, så vi vender tilbage til hotellet, spiser middag og siger godnat.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden tager vi med minibus til Teknaf, sydspidsen af Bangladesh. Turen tager et par timer. Fremme i Teknaf finder vi færgen, som i løbet af to timer sejler os ud til koraløen St. Martin’s Island. Undervejs vil vi kunne se den voldsomme brænding over det mange hundrede kilometer lange koralrev ned langs kysten. Det giver lidt dønninger, men det tager vi bare med som en oplevelse. På St. Martin’s Island er der ingen biler og kun få motorcykler, så vi kører på rickshaw til hotellet, checker ind og spiser frokost.

Eftermiddagen er fri til at dase på standen eller bade. Efter aftensmad går vi en tur i mørket ad små veje imellem marker og boliger. Nede på sydenden af øen hilser vi på de vagtmænd, der holder øje med, om der kommer skildpadder op og lægger æg. Og hvis nogen vil, kan de blive på stranden og vente på, om der skulle komme en havskildpadde op. Chancerne er dog ikke så store, og vi går hjem langs stranden til hotellet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmad lejer vi et par speedbåde og sejler ned til den sydligste spids af St. Martin’s Island, koralrevet Sera Dip. Vi går forsigtigt i land og balancerer over de skarpe koraller, går en tur og måske bader. Vi kan køle os med frisk kokosmælk og evt. stille lækkersulten med en friskstegt fisk eller krabbe.

Hjemme på hotellet spiser vi frokost og slutter turen til St. Martin’s Island. Først tager vi rickshaws til havnen, hvor vi går ombord på færgen og sejler tilbage til fastlandet. Ved solnedgang når vi Teknaf, hvor minibussen venter på at køre os tilbage til vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Mens vi venter på flyet til Dhaka, tager vi en tur på det lokale fiskemarked. Her landes nattens fangst af alverdens fisk, og for mange af os er hajer og rokker nok de mest fascinerende. De gode spisefisk ises straks ned og køres på lastbiler op til Dhaka, hvorfra de distribueres til resten af landet.

Vi lader fisken køre med lastbil, mens vi efter en smule frokost tager flyet til Dhaka, hvor vi har én overnatning på hotel.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Efter morgenmaden er der god tid til den shopping, vi ikke nåede tidligere. Vi besøger Gulshan markedet med gode muligheder for solide indkøb af ægte lokal silke, ægte perler, guld og meget mere.

Rejsen slutter vi med et festligt punktum i den Nordiske Klub i Dhaka. Her kan vi tage en dukkert i pølen, slappe af med en kold øl og evt. få en dejlig omgang bodymassage, og så spiser vi ellers tidlig aftensmad, inden vi kører i lufthavnen og vores hjemrejse starter.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad