Bhutan

Efter en tidlig morgenmad kører vi mod Trashigang. Vi kører gennem skovklædte bjerge, og floraen ændrer sig efterhånden som vi kommer længere nordpå. Undervejs tager vi et stop for frokost. Midt på eftermiddagen når vi til byen Khaling. På det bhutanesiske sprog betyder ”kha” fugl, og ”ling” betyder dal, og der er mange fuglearter i den grønne dal omkring Khaling. Den anden tradition i Khaling er vævning af tekstiler, og det ser vi også, inden vi fortsætter. Vi har nu 2 timer tilbage, og vi passerer mange små landsbyer, hvor vi får et indblik i livet for foden af Himalaya. I denne østlige del af Bhutan kommer der meget sjældent turister, og det gør i sig selv denne del af rejsen ret usædvanlig. Sidst på eftermiddagen, efter en lang køredag, er vi fremme i Trashigang.

Byen Trashigang ligger på en bjergskråning. Engang var den centrum på handelsvejen til Tibet, og i dag er Trashigang stadig markedsby for semi-nomader, der lever af handel med yak-okser.
Vi ser fortet i Trashigang. Det blev opført i 1659 og byder på en flot udsigt over egnen. Fortet er i dag administrativt center for det østlige Bhutan.

Vi har en overnatning i Trashigang (1.150 m.o.h.).

Vi har 96 kilometer foran os, gennem smukke landskaber til Mongar. Først kommer vi til Gom Kora templet, som er omgivet af rismarker og bananpalmer og er en oase i et ellers lidt goldt landskab. Vejen går videre, og fra Cha Zam går det opad igen. Gennem hårnålesving, forbi frodige marker og små landsbyer passerer vi Kori La passet (2.400 meter over havet), og ned mod Mongar er der majsmarker.

Mongar ligger på bjergsiden, for i det østlige Bhutan er dalene meget snævre. Mongar fort er bygget så sent som i 1930, men efter ældgamle metoder og principper, så besøget giver os en klar fornemmelse af, hvordan bhutanesisk arkitektur har overlevet og udviklet sig gennem tiderne. Forhåbentligt er der tid til en slentretur i den lille by efter indkvartering på vort hotel.

Middag på hotellet i Mongar (1620 m.o.h.).

Vi kører tidligt om morgenen, da vi skal ud på en lang, men smuk køretur. Vi skal op over passet Thrumshing La (3.800 m.o.h.), og kører på en af de mest spektakulære veje i Bhutan. På de smalle bjergveje er der flotte udsigter og vi passerer store dale, hvor der dyrkes majs og kartofler. Vi kan se, hvordan vegetationen og landskabet ændrer sig. Hvis vejret tillader det, kan man se Bhutans højeste tinde, Gangkar Puensum (7540 m) mod nord.

Undervejs tager vi en frokostpause. Vi standser også i Ura-dalen, som ligger temmelig højt, selv om det er en dal. De små landsbyer i Ura dalen adskiller sig fra resten af landet, fordi husene ligger samlet. Der er tid til en slentretur i en af de hyggelige landsbyer.

Sidst på eftermiddagen er vi gæster hos en typisk landbofamilie i Bhutan. Der serverer te, og fra deres hus fortsætter vi til Bumthang (2.600 m), hvor vi har to overnatninger.

Egnen omkring Bumthang består af fire dale, hvoraf især Choskhor dalen er et studie værd. Den kaldes i folkemunde Bumthang dalen. Navnet er sammensat af ordene Bumpa, der betyder ”beholder til helligt vand”, samt Thang, der betyder ”flad mark”. Denne religiøse forklaring af ordet understreger den hellige karakter, området har. Der er også en anden oversættelse af Bumthang. Bumpa kan nemlig også betyde ”kvinde”. Så den anden og mere verdslige fortolkning af ordet betyder ”dalen med mange smukke kvinder”.

Bedøm selv, når vi tager på heldags udflugt. Bumtang-regionen havde i mange år været et selvstændigt område, da det i det 17. århundrede blev indlemmet i det bhutanske rige. På grund af områdets tidlige omvendelse til buddhismen, rummer dalene her en stor koncentration af betydningsfulde templer.

Vi starter med at besøge det vigtige Kurjey Lakhang kloster, der er opkaldt efter det kropsaftryk af Guru Rimpoche, der efter sigende findes i en hule i den ældste af klosterets tre bygninger. Indenfor i de gamle rum findes desuden mere end 1000 statuer af Guru Rimpoche, hvoraf den højeste er 10 meter høj.
Vi fortsætter til klostret Jambey, der siges at stamme helt tilbage fra år 659.

Vi ser Jakar Dzong, der ligger med en billedskøn placering højt over Choskhor-dalen. Det nuværende kloster blev bygget i 1667.

Efter frokost besøger vi Tamshing Lhakhang klosteret fra 1501, hvor vægmalerierne på indervæggen menes at være de oprindelige.
Vi plejer også at nå et besøg i butikken, der sælger schweizer-ost. Ja, rigtigt. Schweiziske Fritz Maurer kom til Bhutan for mere end 30 år siden, da landet søgte efter en mejerist. Fritz Maurer blev ansat, men fandt ud af, at der ikke var mælk at opdrive. Så måtte der overtalelse fra kongen til, før han blev i landet. Og i dag er Swiss butikken altid et populært stop.

Hvis tiden tillader, når vi at lægge vejen forbi klostret Lhodrak Kharchhu, som er grundlagt så sent som 1984, men alligevel har op mod 400 munke i dag. Klostret er blevet et nøglested for bevarelsen af den tibetanske kultur.

Ud på eftermiddagen er vi tilbage i Bumthang.

I dag skal vi på en lang, men utrolig smuk køretur til Gangtey.

Ved middagstid ankommer vi til Trongsa, hvor en af de største og mest imponerende Dzongs findes. Klosteret, der engang husede den kongelige familie, er et af de vigtigste i Bhutan. Fra de gamle mure kan man se flere kilometer i begge retninger. Og det er ikke tilfældigt. Klosteret, der er fra 1648, blev nemlig opført på et sted, hvor ingen, der rejste fra øst mod vest eller omvendt, kunne undgå at blive set af klosterets vagter. Bønder, pilgrimme og karavaner måtte passere forbi lige neden for klosteret, der var den eneste farbare vej mellem øst og vest. I byen Trongsa bor der mange tibetanere, der flygtede her til i begyndelsen af 1960’erne.

Efter frokost passerer vi Chendebji Chorten, et hvidt monument, som ifølge den lokale overlevering rummer levnene efter en ond ånd, der blev besejret her. Vi kører op i Pele La passet (3.300 m.o.h.). der skiller det vestlige og østlige Bhutan. På toppen er der en stor hvid stupa og mange bedeflag. På den anden side af passet ændrer vegetationen sig fra dværgbambus til bjergskov. Vi er fremme i Gangtey (3.000 m.o.h.), hvor vi skal overnatte, sidst på eftermiddagen.

Gangtey ligger med udsigt over Phobjika dalen, som er et af de vigtigste natur-reservater i Bhutan. Om formiddagen besøger vi først klostret, der er omgivet af en anselig landsby. Langt de fleste indbyggere er familie til munke på klostret. Vi går også en tur i Phobjika dalen.

Vi kører til Punakha (1.300 m.o.h.), og efter frokost vandrer vi en smuk tur forbi rismarker og typiske bhutanesiske huse omkring byen Messinha. Her ligger Chimi Lhakhang, et frugtbarhedskloster bygget til minde om en af Bhutans yndlingshelgener, Lama Drukpa Kunley. Tilnavnet Den Guddommelige Galning fik han på grund af sin ukonventionelle og temmelig skandaløse opførsel, som indbefattede utallige seksuelle erobringer, også af andres koner. Han brugte humor og sange, når han som yogi skulle fortolke religionen for almindelige mennesker, og han mente, at de gejstliges stivhed og konventioner stod i vejen for forkyndelsen af buddhismen.

Vi overnatter i Punakha, og denne aften får vi hurtig, lille kokkeskole, hvor vi lærer om typisk bhutanesisk mad, inden middagen.

Vi begynder dagen med en vandring. Forbi marker med chili, kål og ris, og langs floden Mo, går vi til et monument, der blev bygget og indviet i 1999.
Derefter besøger vi Punakha Dzong, der ligger ved sammenløbet af Mo (mor) og Pho (far) floderne, og som er et af de mest imponerende dzongs i Bhutan. Fra den store fæstning med dens templer, sale, gårdhaver og tårne er der en flot udsigt over byen. Punakha Dzong er bygget i 1637 og var sæde for regeringen indtil midten af det 20. århundrede.

Efter frokost kører vi til Dochu-la passet (3.150 m.o.h.), hvor vi nyder udsigten ved siden af de mange bedeflag, som pryder passet. Der er 71 km til Thimphu, Bhutans hovedstad, og vi er fremme ud på eftermiddagen. Vi checker ind på hotel, og tager derpå til tsechu!
Der er mange religiøse festivaler i Bhutan, og de har forskellige navne. De mest kendte er ”tsechus”, som holdes til ære for ære for Guru Rinpoche, den helgen, der førte buddhismen til Tibet.
En ”tsechu” fejres over flere dage og tiltrækker hundredvis af bhutanesere. Festivalen består af smukke klassiske maske-danse, religiøse ceremonier og folkefest. Dansende bhutanesere i traditionelle folkedragter blander sig med smilende, rødklædte munke. Nogle af dansene har ikke ændret sig siden det 10. århundrede.
De uddriver onde ånder, giver moralsk vejledning – eller gengiver historiske begivenheder. For bhutaneserne er festivalerne en kærkommen lejlighed til at dykke ned i religionen. Men også til at mødes. Man tropper op i sit fineste skrud, med sine flotteste smykker, man viser sig frem. Mænd og kvinder hygger sig. Flirter lidt. Der er picnic og alkohol. Lyden af trompeter, trommer og bækkener blander sig med lydene fra menneskene. Det er en meget farverig og spændende oplevelse med fantastiske fotomuligheder.

Middag på hotellet. Vi har to overnatninger i Thimphu (2400 m.o.h.).

Thimphu er en lille, charmerende hovedstad med 99.000 indbyggere. Alle huse og bygninger er malet og bygget i traditionel bhutansk stil. Trafikken dirigeres stadig af hvidhandskede politibetjente, for Thimphu er verdens eneste hovedstad uden trafiklys. Indtil 1961 var det faktisk blot en ubetydelig landsby, men Bhutan er siden da vokset ud af isolationen og der er skudt mange officielle bygninger op.

Vi begynder dagen med at se lidt mere festival, og når vi har set os mætte i farver og dans er der tid til at se mere af hovedstaden.

King´s Memorial er et besøg værd. Det er bygget i 1974 til minde om den tredje konge, Jigme Dorji Wangchuck. Denne stupa bliver brugt af mange mennesker i den daglige udøvelse af deres religion, og dagen igennem kommer folk forbi og tager en runde rundt om stupa’en. Indeni er der er mange religiøse malerier og statuer af forskellige buddhistiske guder.

Efter besøget kører vi til udsigtspunktet Buddha Point.

Ud på eftermiddagen er der tid på egen hånd, og i bazaren kan man finde en – eller flere! – souvenirs i de 80 stande, der sælger bhutanesisk kunsthåndværk.

Et alternativ for dem, der gerne vil røre sig: Slut dagen af med en vandring til klostret Tango Goempa. Det er en tur på cirka en time op ad bakke.

Om aftenen overværer vi et kulturelt show inden middagen.

Paro ligger tæt på hovedstaden, og efter godt 1 times kørsel gennem et spektakulært bjergområde ankommer vi til Paro. Undervejs standser vi ved Simtokha fortet, der i dag er hjemsted for Bhutans Center for Sprog og Kultur. En særlig udsmykning i fortet er 300 skiferplader med sirligt udskårne mønstre.
Om eftermiddagen besøger vi Ta Dzong, som tidligere var et udkigstårn, men nu fungerer som nationalmuseum. Vi går til fortet Rinpung, der har en lang og fascinerende historie. Fortet er bygget i 1646, og adgangen til det er over en overdækket bro, bygget i den karakteristiske stil for Bhutan.
Vi har to overnatninger i Paro.

I dag venter et af turens store højdepunkter, når vi vandrer op til det berømte Taktsang kloster. Klostret er opført med en spektakulær placering på en smal klippehylde i 3140 meters højde på en lodret klippevæg, 900 meter over en skovklædt dal. Taktsang betyder »Tigerens Rede«. Ifølge legenden kom Guru Rinpoche, der bragte buddhismen til Bhutan, flyvende hertil fra Tibet på ryggen af en tiger. Tigeren landede på den klippehylde, hvor Taktsang i dag ligger.
Klostret er et af de mest betydningsfulde steder i buddhismen. Og med sin beliggenhed er det et uofficielt symbol for Bhutan.

Klosteret er mest spektakulært fra afstand. Vi vandrer ca. to timer op til et udsigtspunkt, men tager os god tid. Vi tager en pause på cafeteriaet Taktsang Jakhang, og derfra kan man vælge om man vil fortsætte op til selve klostret. Det er en vandring på yderligere en time. Belønningen er en fantastisk udsigt til klostret.

Så følger vandringen ned igen, og den har også storslåede udsigter, fordi solen flytter sig undervejs. Og endnu en belønning: Frokost.

Om eftermiddagen ser vi en demonstration af Bhutans nationalsport: Bueskydning.

Vi kan også nå at se Kichu Lhakhang. Det er et af 108 klostre, der ifølge legende blev bygget på én nat af den tibetanske konge Songsten Gampo i det 7. århundrede. I dag benyttes det ofte af kongens mor, men hvis hun ikke opholder sig på Kichu Lhakhang, kan vi komme ind og se det.

Om formiddagen siger vi farvel til Bhutan og flyver til Delhi. Selve starten fra landingsbanen i Paro er spektakulær, for vi kanter os ud fra Paro mellem høje bjergsider. Hvis vejret er godt, vil der være fantastiske udsigter over Himalaya bjergene.

I Delhi indkvarteres vi på hotel, hvor vi har værelser til midt på aftenen. Der er afskedsmiddag på en restaurant i Delhi, inden vi kører til lufthavnen for at checke ind.

Over midnat begynder hjemrejsen.