Burma rundrejse
Gyldne pagoder og stammefolk i bjergene
Der er en helt særlig tropisk og eksotisk stemning over Burma. Eller Myanmar, som landet kalder sig i dag. Det er som at opleve tiden stå stille. Men det gør den ikke. Forandringens vinde blæser, og landet åbner sig mod verden. Så det er nu, du skal opleve de gyldne pagoders land.
Morgendisen over den spejlblanke Inle-sø med sine pælelandsbyer og flydende haver. Munkene i mørkerøde dragter mellem Bagans templer. Cykeltaxaer på hektiske markederne. Mandalays rige håndværktraditioner. For ikke at snakke om den forgyldte Shwedagon-pagode, etniske minoriteter og solnedgangen over Irrawaddy-floden. Man hører næsten omkvædet for sig: ”Åh den vej til Mandalay, fyldt med flyvefisk i leg.” Det er blot nogle få af de mange højdepunkter, der venter os på denne store rundrejse.