Logo

Cambodia

Natur og kultur i det gamle Khmerrige

Ny og unik rundrejse i Cambodia, hvor vi benytter os af rejseleder Lisbeth Engbos personlige kontakter. Hun var i Cambodia første gang i 1994, og tabte sit hjerte til landet, som hun siden har fulgt på nært hold. Blandt andet i kraft af sit tidligere job som journalist og pressechef hos Folkekirkens Nødhjælp. Vi besøger netop Folkekirkens Nødhjælp i Phnom Penh. Nødhjælpen arbejder sammen med organisationen Friends, der uddanner gadebørn til kokke, og vi spiser selvfølgeligt frokost på en Friends restaurant.

Regioner: Asien
Lande: Cambodia
14 dage Pris Rejseleder Status Information
4. nov 17 til
17. nov 17
18.900 kr Lisbeth Engbo Bestil rejse
4. feb 18 til
17. feb 18
Afventer pris Lisbeth Engbo Bestil rejse
11. nov 18 til
24. nov 18
Afventer pris Lisbeth Engbo Bestil rejse

 

I Cambodia kan man ikke undgå også at komme omkring det grusomme kapitel i historien, i 1970erne, hvor Pol Pot og De Røde Khmerer regerede. I hovedstaden Phnom Penh besøger vi fængselsmuseet Tuol Sleng og Killing Fields, hvor landets rystende fortid under Pol Pot oprulles.

Vi overnatter i landsbyer, hvor vi lærer om dagliglivet på landet og om den vigtige indsats for at beskytte naturen. Vi kan ro på floden eller vandre i regnskoven, og vi kan bade og snorkle, når vi fra byen Kep sejler ud til den skønne Rabbit Island.

Endelig besøger vi Angkor Wat, det mest berømte tempel i Cambodia. Et betagende syn i solopgangen, mytisk og mystisk, ligesom mange andre af de omkring 1000 år gamle templer fra dengang Cambodia var hjertet i det udstrakte Khmerrige. Templerne og de oldgamle skatte fra khmer kulturen er en uundværlig del af rejsen. Cambodias brogede fortid har været forsmag på både himlen og helvede for indbyggerne. Men landet kæmper for at rejse sig, og du møder mange smil og nysgerrige blikke på en rejse i Cambodia.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Cambodia her

Max 20 deltagere.

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi sætter kurs mod Cambodias hovedstand, Phnom Penh.

Ankomst til Phnom Penh og indkvartering på hotel.

Mulighed for at besøge det charmerende område langs floden med meget folkeliv, cafeer og restauranter.

Fælles aftensmad på FCC restaurant, der har udsigt over floden Tonle Sap. 

Vi besøger Folkekirkens Nødhjælp, der har arbejdet med fattigdomsbekæmpelse i Cambodja siden 1980’erne. De arbejder bl.a. sammen med organisationen Friends, der uddanner gadebørn til kokke, frisører, mekanikere og andet håndværk.

Frokost på Friends Restaurant. Maden er superlækker, og hele overskuddet går til gadebørns- projektet.

Om eftermiddagen besøger vi Nationalmuseet med den imponerende samling af Khmer kunst og fund fra Angkor-tiden. Vi ser Sølvpagoden med over 500 sølvplader i gulvet, hvor kun en del er synlige for publikum. Selv om mere end 60 procent af pagodens genstande blev ødelagt under Pol Pot, rummer museet stadig en imponerende samling. Det er et af de bedste steder i Cambodia at se udstillede genstande fra dengang, Angkor var hovedstad i det omfattende Khmerrige.

Afgang til Thpong i Kampong Speu, ved foden af det smukke Chreauv bjerg. Her skal vi prøve at være volontører i et døgn.

Vores vært er organisationen Life With Dignity. Vi lærer om deres arbejde med miljøbeskyttelse og deltager i en af deres aktiviteter. Vi spiser picnic ved et lille vandfald, hvor man kan tage et forfriskende bad. Vi overnatter i simple guest houses.

Vi deltager i plant-et-træ projektet, hvor vi sammen med lokale frivillige og familier planter frugttræer. Og bare rolig: Der er ikke tale om hårdt arbejde! Det er en betydningsfuld handling a t plante et træ og udover at gavne miljøet, hjælper det også den enkelte familie.  I løbet af få år kan et mangotræ både give skygge og næringsrige frugter.

Over middag kører vi videre til Koh Kong provinsen og Andong Tek ( ca. tre timer ), et lille landsbysamfund ved Stoeng Prat floden. Vi har lokal guide med på en to timers sejltur til Chi Pat og undervejs kan man nyde fuglelivet og det smukke landskab.

Chi Pat Projektet ledes af en af verdens førende miljøorganisationer, Wildlife Alliance, som hjælper lokale beboere med at bevare naturområder og få en indtjening fra det. Den lokale guide er født i landsbyen og har ekspertviden om området. 

I dag kan der vælges mellem forskellige aktiviteter som f.eks.:

Kajaktur på Prek Chi Phat

Efter morgenmaden går kajakturen mod Sothun Bungalow. Nyd udsigten til de lokales tilværelse i de spredte huse langs floden og se på fuglelivet på det rolige vand.  Undervejs kan der gøres holdt ved en strand, hvor man kan tage en svømmetur i det svalende ferskvand.  Frokost og tid til at slappe af nogle timer inden turen tilbage. Man kan vælge at spadsere tilbage.

Fugletur på floden for at nyde dyrelivet

Vi holder øje med sjældne fugle, som næsehornsfugle og isfugle, og måske er vi også heldige at se aber og vilde elefanter.

Tag med ud og fange hummer

Efter aftensmaden sejler vi fra Stung Prat og til Prek Chi Phat, hvor de gode fiskepladser er. De fleste af landsbyboerne forsørger deres familier med indtjening fra hummer fangst.

Afgang mod den tidligere franske koloniby Kep ved sydkysten, ca. fire timers kørsel. Efter ankomsten er resten af dagen til fri disposition.

Aftensmaden kan for eksempel nydes på det berømte krabbemarked - med solnedgang over vandet. Man kan vælge mellem velsmagende lokale retter, heriblandt grillede krabber, der hentes friske fra hyttefadene ud for de små restauranter.

Fra Koh Tonsay molen tager vi en lokal båd til Rabbit Island (Koh Tonsay). Hvide sandstrande og skyggefulde kokospalmer venter. Rabbit Island er et charmerende og afslappende sted. Øen ligger ca. 4,5 km sydvest for Kep, vandet er lavt og velegnet til at bade.

Turen går tilbage til Kep sidst på eftermiddagen.

På vejen tilbage mod Phnom Penh besøger vi en peberplantage og et sted, hvor man udvinder havsalt. Kampot peberet regnes blandt verdens bedste peber.

Efter check in er der solnedgangstur med båd på Mekong floden.

Besøg i det tidligere Tuol Sleng fængsel, hvor en del af landets grusomme historie fra 1975-1979 har udspillet sig. Fangerne blev ofte tortureret, inden de blev kørt til massegravene i Choeng Ek – kendt som the Killing Fields. Her blev mere end 17.000 civile borgere ofre for Pol Pot og hans Khmer Rouge-regime. Besøget i fængslet og ved Killing Fields kan gøre dybt indtryk på gæsterne, men det er en uundgåelig del af Cambodias nyere historie.

Efter besøget ved Killing Fields er der afgang ca. 6 timers kørsel til Siem Reap, som er udgangspunkt for besøget tempelområdet omkring Angkor Wat. 

I dag udforsker vi det kæmpemæssige, oldgamle tempelområde. Vi begynder med den befæstede by Angkor Thom bygget af Kong Jayayarman VII, som regerede fra 1181-1201. Der ses også Bayon templet med de mange relieffer og 216 smilende ansigter, Babhuon, Phimeanakas  og  Elefantterrasserne.

Eftermiddagen er fri til afslapning eller besøg på det lokale marked.

Dagen kan slutte med solnedgang ved Pre Rup templet.

Tidlig afgang mod Angor Wat, det største og mest imponerende tempel i ruinbyen. Det blev bygget som begravelsestempel for kong Suryavarman II, der regerede 112-1152. Det er en storslået oplevelse at gå ind gennem porten til et mægtige tempel med dets relieffer og umådelige detaljerigdom. Det er regnet som et af verdens største vidundere.

Senere på dagen besøger vi det overgroede Ta Phrom, der blev bygget i 1186 og tilegnet Jayayarman VII’s moder. Det er et tempel med tårne, lukkede gårdhaver og snævre gange. I modsætning til de andre templer, har naturen her fået lov at regere, og templet må se ud som alle templerne gjorde, da de blev genopdaget af den franske naturforsker Henri Mouhot i 1860-erne.

Resten af dagen er til fri disposition, indtil der er afskedsmiddag.

Køretur gennem det spektakulære landskab til Banteay Srei templet. Det er fra midten af det 10. århundrede og regnes af mange for juvelen i den klassiske khmer kunst. Templet er velbevaret og reliefferne blandt de mest seværdige i Angkor.

Vi kører tilbage til Siem Reap, og resten af dagen er på egen hånd indtil afgangen mod lufthavnen.

Alle planlagte afgange

14 dage Pris Rejseleder Status Information
4. nov 17 til
17. nov 17
18.900 kr Lisbeth Engbo Bestil rejse
4. feb 18 til
17. feb 18
Afventer pris Lisbeth Engbo Bestil rejse
11. nov 18 til
24. nov 18
Afventer pris Lisbeth Engbo Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede