Logo

Mægtige Mekong

Rundrejse i Cambodia og Vietnam

Mægtige Mekong er pulsåren i hele Sydøstasien. Floden slynger sig 4500 km gennem fem lande, inden den forgrener sig i Cambodia og Vietnam. Den giver vand, mad, liv, handel og transport til 60 millioner mennesker. Der er store oplevelser at hente ved at sejle på Mekong.

Første gang vi mærker flodens liv er i Cambodias hovedstad, Phnom Penh. Inden da har vi tilbragt 3 dage i det nordlige Cambodia omkring Angkor Wat og de storslåede vidnesbyrd om middelalderens prægtige Khmerrige. Blandt flere templer ser vi Ta Prohm, som også kaldes Tomb Raider, fordi filmen af samme navn er optaget dér.

Regioner: Asien
Lande: Cambodia Vietnam
14 dage Pris Rejseleder Status Information
12. jan 19 til
25. jan 19
20.900 kr (Afventer rejseleder) Bestil rejse
14. feb 19 til
27. feb 19
20.900 kr (Afventer rejseleder) Bestil rejse

Phnom Penh kaldes også Orientens Paris. Som enhver anden storby er den omspundet af sagn og skikke. Vi sejler til en lille ø, der har en lang tradition for silkevævning. Efter en byrundtur sætter vi sejl igen, denne gang med kurs mod Vietnam. Vi oplever flydende markeder og små landsbyer langs vandvejen. Vi overnatter på floden ombord på et charmerende og komfortabelt træskib.

I Ho Chi Minh City, eller Saigon, runder vi rejsen af. Her ser vi mindelser fra Vietnamkrigen samt den store katedral, der deler navn med dén i Frankrigs Paris – Notre Dame. Saigon er Vietnams største og mest driftige by.

I Cambodia venter en behagelig oplevelse i det hele taget. Landets brogede fortid har været en forsmag på både himmel og helvede for befolkningen. Men nu har landet rejst sig igen, og man møder mange smil på en rejse i Cambodia. Det sydlige Vietnam er en økonomisk motor i det lange land. Iværksætterlysten er stor og bruset frem i folk gennem århundreder. Og det kan man ikke undgå at mærke på en rejse langs Mekong.

Rejsens højdepunkter:

- Angkor Wat, Angkor Thom og Bayon-templet samt Ta Prohm-templet
- Én nats krydstogt på charmerende og komfortabelt træskib
- Flere sejladser på Mekong
- Livet på og omkring floden, b.la. flydende markeder og landsbyer
- Orientens Paris, Phnom Penh, med bl.a. Sølvpagoden, Toul Sleng og tur i cykel-rickshaw langs floden
- Saigon med b.la. Ch Chi tunnelerne

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi letter fra Københavns Lufthavn og starter rejsen mod det orientalske kontinent.

Ankomst til Siem Reap og transfer til hotellet. Vi tager hul på opholdet i Cambodia med frokost på en lokal restaurant.

Efter frokost besøger vi den gamle khmercivilisations hovedstad, Hariharalaya, som blomstrede i det sene 9. og det tidlige 10. århundrede. Disse er de ældste templer i Angkor-området og omtales som ’’Roluos-templerne’’.

Vi tager tilbage til hotellet og checker ind. Om aftenen nydes en velkomstmiddag på en
lokal restaurant.

Vi har 3 overnatninger i Siem Reap.

Måltider: Frokost og aftensmad

Fra hotellet tager vi til Angkor Thom, som var kong Jayavarman VIIs mesterværk. Bag Angkor Thoms voldgrave var der både paladser, templer og militærforlægninger. Vi ser også det berømte Bayon-tempel, som er bygget i det 12. og 13. århundrede. Bayon er dedikeret til buddhismen og består af 54 gigantiske tårne. En sjov detalje er 216 smilende ansigter af Avalokitesvara, medfølelsens Buddha eller på dansk: Kærlige Øjne.

En platform kaldes Terrace of the Leper King. Denne udskårne platform var det kongelige krematorium og statuen på platformen, som man oprindeligt troede var kongen, tror man nu er Yama, dødens gud.  Vi fortsætter langs Terrace of Elephants, som oprindeligt blev brugt af kongen til at anskue parader, forestillinger og traditionel sport.

Vi vover os ind i Angkor Wat for at nyde dens storslåethed i ro og mag. Angkor Wat er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Hele komplekset blev opført i det 12. århundrede og skulle repræsentere bjerget Meru, hjemsted for guddommene i hinduismen. Templets betydning ses også af, at det optræder i Cambodias flag.

Måltider: Morgenmad og frokost

Vi starter dagen tidligt med at besøge Ta Prohm, også kendt som "Tomb Raider"-templet. Templet har ligget helt uberørt hen og er overbegroet med store, tykke lianer, der vokser ind og ud mellem døre og vægge. Filmen Tomb Raider er filmet her.
Der er også tid til at se de små, men smukke Banteay Srei-templer, som indeholder meget fine eksempler på khmer-skulpturer.

Frokost på en lokal restaurant.

Om eftermiddagen tager vi til Tonlé Sap. Vi nyder en bådtur på søen af samme navn – Tonlé Sap – og besøger den flydende landsby Chong Kneas. Vi ser fiskernes flydende landsby med flydende skoler, flydende politistationer m.m. Landsbyens placering afhænger af vandstanden og strømmen.

Måltider: Morgenmad og frokost

Efter morgenmaden kører vi fra Siem Reap mod Cambodias hovedstad, Phnom Penh.

Undervejs stopper vi ved byen Skuon, hvor den lokale delikatesse er friturestegt tarantel. Det er byen blevet kendt for. Man er velkommen til at smage!

Når vi ankommer til Phnom Penh, checker vi ind på hotellet. Dagens middag er på Romdeng, en non-profit restaurant bemandet af gadebørn i oplæring. Restauranten serverer traditionelle khmer-retter og har til huse i en flot kolonitidsbygning med have og pool.

Vi har 3 overnatninger i Phnom Penh.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

I dag tager vi på byrundtur i Phnom Penh. Byen blev tidligere kaldt ”Orientens Paris” på grund af sin specielle charme og den smukke arkitektur, en blanding af khmer og fransk kolonistil. Vi besøger b.la. kongeslottet, der er bygget i 1866 af kong Norodom. Vi ser også Sølvpagoden, hvis hovedværker omfatter b.la. en gylden Buddha, med 9584 diamanter, en Buddha med smaragder og Baccarat-krystal fra det 17. århundrede. Og inden frokost når vi også forbi nationalmuseet.

I løbet af eftermiddagen får vi indsigt i Cambodias mørke, turbulente historie. Vi besøger Toul Sleng, også kendt som S-21 Fængslet, som tidligere var en skole. Denne skole, placeret i en stille forstad til Phnom Penh, skulle senere vise sig at blive til et berygtet De Røde Khmerers torturcenter. Her blev mistænkte under Pol Pots despotiske styre forhørt, tortureret og slået ihjel. Toul Sleng er i dag museum med fotos og tekster fra et mørkt kapitel i landets historie.

Vi slutter dagen med en tur i cykel-rickshaw langs floden. En hyggelig tur, som giver os et anderledes perspektiv af byen og dens gader.

Måltider: Morgenmad og frokost

Vi stiger på færgen ved Sisowath-kajen og sejler 15 km udenfor Phnom Penh til Silkeøen, som har fået sit navn, fordi der er en lang tradition for vævning på den lille ø. På øen kan man følge hele processen, fra larverne, der spiser morbærblade, til vævningen af de fineste silkestoffer.

Øen spreder sig ud over ca. 10 hektarer, hvor frugtplantager, grøntsagsgårde og silkeproduktionscentre kan besøges. Der vil være rig mulighed for at få en snak med de lokale. Udskæring af træ samt håndlavet keramik er også praktiseret på øen, hvilket gør den til en af Cambodias mest fremtrædende destinationer for kunsthåndværk.

Eftermiddagen er fri i Phnom Penh.

Måltider: Morgenmad og frokost

Fra kajen i Phnom Penh sættes kursen mod Vietnam. I 5 timer sejler vi på floden Bassac, som faktisk er en del af den mægtige Mekong.

I Chau Doc får vi frokost på en lokal restaurant, og så er der tid til at kigge lidt nærmere på den lille by på egen hånd om eftermiddagen. Vi har 1 overnatning her.

Måltider: Morgenmad og frokost

Vi kører til Can Tho, en køretur på ca. 100 km. Can Tho er den største by langs Mekong i Vietnam. Den er også økonomisk og kulturelt centrum for hele deltaet og har over 1 million indbyggere.

Undervejs besøger vi en krokodillefarm samt håndværksbyen Thoi Long. Frokosten er på en lokal restaurant. Ved ankomst checker vi ind på vores hotel. Vi har 1 overnatning i Can Tho.

Måltider: Morgenmad og frokost

Tidligt om morgenen sejler vi på Mekong og besøger det flydende marked Cai Rang. Det er et af de største – og i hvert fald det mest kendte – flydende markeder på Mekong. Fra morgengry til midt på dagen strækker markedet sig over en halv kilometer. I luften kan man fange duften fra tropiske frugter som kokos, banan, grapefrugt, dragefrugt. Disse og meget andet kommer fra oplandet. Man kan også købe tøj, kosmetik, mobilkort, benzin – ja, næsten alt hvad en husholdning har brug for. Vareprøver kastes fra båd til båd, for man køber jo ikke en kurv appelsiner uden at have smagt!

Tilbage i Can Tho checker vi ud fra hotellet og kører til ned til floden. Vi går om bord på vores skib, en flodpram i træ og traditionelt design. Her modtages vi med velkomstdrink og frokost, for vi skal på et afslappende krydstogt på Mekong. Vi har vores ”flydende hotel” for os selv. Båden er specielt fremstillet til at udforske floden og deltaet. Værelserne er alle med private badeværelser, A/C og ventilator og med myggenet for vinduerne. Vi sejler hele eftermiddagen. Turen kan f.eks. nydes fra soldækket og afbrydes kun af stop ved nogle landsbyer, hvor vi tager på udflugt mellem frugtplantager og lokale indbyggere på markarbejde.

Herefter stiger vi ombord på båden igen og sejler til Cai Be, hvor vi forhåbentlig kan nyde en farverig solnedgang over Co Chien floden. Vi har 1 overnatning på træskibet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Om morgenen bliver vi vækket af lydene fra det flydende marked. Vi spiser morgenmad ombord på båden og skifter herefter til en mindre motorbåd, så vi kan opleve Cai Bes flydende marked på bedste vis. Vi udforsker det lokale kunsthåndværk og smager forskellige tropiske frugter.

Vi kører mod Saigon. Undervejs er der stop ved et af de ældste huse i det sydlige Vietnam, Ba Kiet. Huset er bygget i 1924 i traditionel stil, blandt andet med 100 søjler af træ. Takket være et stort renoveringsprojekt i 1998 er huset nu i tip-top stand, og vi nyder forholdene med en frokost i husets restaurant.

Herefter fortsætter vi til Saigon og laver et enkelt stop ved en kirke for trosretningen Cao Dai. Denne religion opstod i det sydlige Vietnam i 1926 og er en sammensmeltning af konfucianisme, taoisme, buddhisme og katolicisme. Når vi ankommer til Saigon, ser vi den berømte katedral Notre Dame samt Saigons centrale postkontor.

Indkvartering og overnatning på hotel i Saigon. Vi har 2 overnatninger i Saigon.

Måltider: Morgenmad og frokost

Efter morgenmaden kører vi til Cu Chi tunnelerne, knap 2 timers kørsel nordvest for byen.
Tunnelsystemet ligger 35 km nord for byens centrum og blev bygget under Vietnam-krigen af de vietnamesiske kommunister. Mange soldater og kommunistiske ledere levede i dette system af tunneler i perioder af Vietnamkrigen, og USA's og Sydvietnams hære var ude af stand til at ødelægge det.

Tunnelsystemet, der rummede hospitalsstuer, køkkener, mødelokaler og ammunitionslagre, er over 250 km langt og nogle steder i 3 etager. Tunnelerne var gravet i  4-10 meters dybde, hvilket var nok til at bære vægten af 50 tons store tanks og tilstrækkeligt til ikke at blive ødelagt af de store 200-punds bomber. Vi guides rundt i forskellige afdelinger, så vi får et indtryk af det gennemtænkte netværk af tunneller. Frokost på en lokal restaurant.

Om eftermiddagen besøger vi Krigsmindemuseet og Genforeningspaladset. Sidstnævnte var kontor for præsidenten af Sydvietnam under borgerkrigen, og faktisk endte krigen, da en nordvietnamesisk tank kørte gennem porten til paladset den 30. april 1975.

Vi nyder en afskedsmiddag på en lokal restaurant.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Morgenen er fri indtil check-out kl. 12:00. Frokost på en lokal restaurant.

Vi har tid til at besøge en lakvare-fabrik, før vi tager til Saigon Lufthavn og flyver tilbage til Danmark.

Måltider: Morgenmad og frokost

Vi lander i Københavns lufthavn med kufferten fuld af gode minder.

Alle planlagte afgange

14 dage Pris Rejseleder Status Information
12. jan 19 til
25. jan 19
20.900 kr (Afventer rejseleder) Bestil rejse
14. feb 19 til
27. feb 19
20.900 kr (Afventer rejseleder) Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede