Indiens højdepunkter

Bussen sætter kurs mod delstaten Rajasthan. Vi skal til en lille landsby, Al Sisar, som ligger 5-6 timers kørsel fra hovedstaden. Undervejs tager vi en frokostpause.
I Rajasthan kommer vi hurtigt til et område, der er som et helt ”open air” galleri: Shekhawati. I gamle dage gik karavane-ruterne fra Kina til Indiens kyst gennem dette område. Ikke sært, at der udviklede sig et godt købmandsskab hos befolkningen. Der blev tjent mange penge, og rigdommene blev omsat i smukke købmandshuse, haveli, der var mangfoldigt dekorerede. Verdens største koncentration af fresker findes her.
Så gik karavanehandelen i stå. Købmandsslægterne flyttede væk. Tilbage står mange haveli, nogle forfaldne, andre velholdte. Man fornemmer tydeligt tidligere tiders storhed.
Vi er fremme i Al Sisar sidst på eftermiddagen og indkvarterer os på Al Sisar Mahal, et heritage hotel, indrettet i et palads.
Det mest forbløffende ved byen er egentligt ankomsten dertil. Den ligger næsten i ren ørken, og er så undselig at man har svært ved at tro, der kan være et sted at sove. Men Al Sisar er en gemt perle, fuld af smukke købmandshuse og cenotaffer.
Hotellet var engang maharajaen af Thakurs slot, og vi spiser aftensmaden i den grandiose dining-hall.
 

Dagen er sat af til oplevelse i en lille indisk by. Om for middagen går vi en tur i Al Sisar, nyder måske en kop te ved te-boden, eller besøger landsbyens skole, hvis der er undervisning. Vagten lukker os ind i en af de smukke købmandsgårde, der står tomme, med flotte fresker i farver, der holder sig. Købmandsfamilierne er for længst flyttet væk, og deres boliger står tilbage som mesterværker fra en svunden tid.
Vi besøger også en familie i deres nye hus, inden vi vender tilbage til hotellet for frokost.
Eftermiddagen er fri til på egen hånd at gå på opdagelse i Al Sisar. Blandt andet er der et lille, beskedent museum i byen.
 

I dag kører vi gennem et afvekslende landskab. Fra kanten af sand-ørken ved Al Sisar bevæger vi os mod mere frugtbare landskaber. Vi kører på små veje i det rurale Indien, og fra bussens vinduer kan vi følge mennesker og trafik. For førstegangs besøgende i Indien vil øjnene måske trille ud af hovedet, for den indiske hverdag foregår i det offentlige rum, og der vil være et væld af indtryk.
Over middag er vi fremme ved et fort, der ligger som en åbenbaring på en lille bjergside. Fortet er hotel, og vi checker ind og har resten af eftermiddagen på egen hånd. Man kan sagtens få et par timer til at gå med at gå rundt på hotellet, der har swimming-pool. Eller gå en tur i landsbyen, der ligger rundt om fortet. Middag på hotellet om aftenen.
 

Dagens rute går fra vort hotel til Agra. Vi har nu sagt farvel til maharajaernes Indien, og er kommet til stormogulernes Indien. Stormogulerne var de islamiske herskere, der regerede i omkring 200 år, og blandt andet stod bag umådeligt flot arkitektur.
Først ser vi Fatehpur Sikri. I dag en forladt by, men engang hovedstad for det nordlige Indien. Det var stormogulen Akbar, der byggede Fatehpur Sikri ud fra en gennemtænkt masterplan. Han forlod den også igen, ganske få år efter, den var bygget færdig. Af forskellige grunde flyttede han nemlig hovedstaden til bage til Agra, små 23 km længere mod øst.
Og Agra er netop vores næste stop. Agra var hovedstad i et kæmpe rige fra 1526 til 1658. Byen blev kendt som måske den smukkeste by i Indien. Især stormogulen Akbar gjorde byen til et center. I dag er Agra en moderne, hektisk by, men et par monumenter står tilbage fra glansperioden.
Det største af dem er Taj Mahal. Verdens måske smukkeste kærligheds-erklæring. Et andet er Agra Fort, som vi ser sidst på eftermiddagen.
Vi indkvarterer os og får middag på vort hotel.

Mumtaz Mahal var prinsesse af persisk afstamning. Hun blev stormogul Shah Jahans tredje hustru – og hans favorit. Hun fulgte ham overalt i hans enorme rige, og fødte 14 børn. Den sidste fødsel overlevede hun ikke. Shah Jahan var ude af sig selv. Ifølge en populær fortolkning lukkede han sig inde i et år, og da han kom ud igen, havde han besluttet, at Mumtaz Mahal skulle have et gravmæle, hvis lige ikke var set. Det blev Taj Mahal, opført i hvid marmor, med intarsia i sort, rød og grøn marmor.
Vi ser Taj Mahal tidligt om morgenen.
Traditionen for at lave udskæringer i marmor er holdt i live i Agra i århundrederne siden Taj Mahal blev bygget, og der er arbejdende værksteder, hvor man kan se det flotte kunsthåndværk i marmor. Vi besøger et værksted, og efter en frokostpause fortsætter vi mod Delhi.
Vi er i Delhi ud på eftermiddagen, og flyver til Varanasi. En bus venter på os og kører til hotel, hvor vi indkvarteres og spiser middag.
 

Varanasi er en af de ældste byer i verden, og den er samtidigt en af 7 hellige byer i hinduismen. Alene beliggenheden er bemærkelsesværdig. På den ene side af Ganges ligger byen med sit virvar af folkeliv og trapper ned mod vandet, de såkaldte ghats. På den anden side af floden en flad eng. Ingen huse.

Pilgrimme flokkes i Varanasi. Her kan man vaske sine synder af sig i Ganges´ hellige vand. Eller man kommer hertil som det sidste i tilværelsen. At udånde i Varanasi ved Ganges floden betyder moksha – frigørelse fra genfødslernes evindelige trædemølle. Byen er også et godt sted at kremere sine afdøde kære. Af disse grunde er et besøg i Varanasi en oplevelse, man sikkert aldrig glemmer. Det er farverigt, overvældende, for nogle måske intimiderende. Akkurat som Indien kan være.

Vi står tidligt op, og mens det bliver lyst, sejler vi på Ganges, og ser hvordan dagen gryr langs byens mange ghats.
Pilgrimme, munke, børn, gamle, okser – alle bader de i floden, rengør kroppen i den tidlige morgen. Vi går fra borde og fortsætter morgenturen gennem de smalle gader. Indtryk vil bogstaveligt talt vælte ind over os, inden vi returnerer til sen morgenmad på hotellet.
Derpå tager vi en udflugt til Sarnath. På dette sted talte Buddha for første gang om den indsigt, han havde fået efter 49 dages meditation. Sarnath er derfor et vigtigt pilgrims-sted for buddhismen.
Vi er tilbage i Varanasi sidst på eftermiddagen.
Den mest farverige ghat i Varanasi er Daswamedha, hvor der er bøn - aarti - hver aften kl 18:30. Når vi har overværet bønnen kører vi tilbage til hotellet til middagen.
 

Midt på formiddagen flyver vi til Delhi, hvor vi giver plads til frokost på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen tager eksprestoget til sikhernes hellige by Amritsar. Togturen varer 6 timer, og der serveres et måltid undervejs. Vi rejser på 1. klasse, og kan de første timer følge livet udenfor togets vinduer, mens vi ruller afsted mod delstaten Punjab.
I Amritsar mødes vi af biler, der kører os til vort hotel.

Efter morgenmaden tager vi ind til midten af Amritsar. En lille park er et besøg værd. Jalianwala Bagh er et minde om en massakre i 1919. Der var folkestrejke i Amritsar i protest mod nye, britiske love. Den 13. april var der indkaldt til folkemøde. Den britiske general Dyer ankom med 150 mand og åbnede ild uden varsel. Mere end 1000 mennesker blev dræbt. Derpå tager en lokal guide os med på en byvandring i Amritsar.
Sidst på formiddagen når vi frem til Det Gyldne Tempel.
Beklædt med 750 kg forgyldte kobberplader ligger Det Gyldne Tempel midt i en lille sø med rent og spejlblankt vand. Det er den vigtigste helligdom i sikhismen. Her opbevares Den Hellige Bog, Guru Granth Sahib, og rundt omkring tempel og sø er der hvidkalkede bygninger, der huser tusinder af pilgrimme.
Sikhismen er den femtestørste religion i verden. Den er udviklet så sent som i 1500-tallet, og er nært knyttet til regionen Punjab. Langt de fleste sikher bor i Punjab, og kendes let i gadebilledet på deres turbaner og det lange, uklippede skæg.
Vi besøger Det Gyldne Tempel og ser Guru Granth Sahib bogen, men hele stemningen i komplekset er fascinerende. Ved siden af templet ligger det enorme folkekøkken, der hver dag bespiser op mod 25.000 mennesker, udelukkende ved hjælp af donationer og frivillige køkkenhjælpere.
Vi tager frokosten her - i folkekøkkenet.
Der er tid på egen hånd i Amritsar, og vi kan anbefale en slentretur gennem bazaren, der ligger ved siden af Det Gyldne Tempel. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet. Her tager vi også middagen.
OG så er dagens kræfter måske ved at være brugte, men hvis vi holder ud lidt endnu, kan vi være med til at lægge en bog i seng. Fra restauranten er der 15 minutters gang til Det Gyldne Tempel, der nu er flot oplyst. Vi lukkes ind, og venter på, at klokken bliver 22. Så er det nemlig sengetid for Den Hellige Bog. Den hentes i templet hver aften, pakkes ned i en palankin, og bæres til sit leje for natten.
Så er dagen slut, for sikher og skandinaver, og vi kører tilbage til hotellet.

Om formiddagen går vi på byvandring i den gamle bydel af Amritsar. Der er tid til en frokost på egen hånd, inden vi midt på eftermiddagen kører til grænsebyen Wagah. Her opføres dagligt et indisk-pakistansk skuespil, når flagene tages ned. Det er faktisk en begivenhed, som gennem årene er blevet mere og mere populær, og i dag er der bygget store tribuner, så tusindvis af tilskuere kan heppe deres egne vagtposter frem. Stemningen er som til landskamp i Parken, og soldaterne skridter linjerne af i bedste Monty Python stil. Man skulle tro, det kendte Ministerium for Gakkede Gangarter fra Monty Python-serien i TV blev udviklet efter studietur til Wagah.
Ceremonien tager en times tid, hvorpå vi kører tilbage til Amritsar.
Vi spiser afskedsmiddag på vort hotel. Vi har vore værelser til rådighed, men lige efter midnat skal vi checke ud og køre til lufthavnen i Amritsar.

Vi kører vi til lufthavnen i Amritsar og begynder hjemrejsen mod Danmark.