Over Himalaya til Ladakh
Ekspeditionstur til Lille Tibet
Ladakh er et af de steder, Viktors Farmor har haft rejser til i længst tid. Siden bureauets start har vi hver sommer haft rejser i dette fantastiske måneland, hvor blandingen af Himalayas bjerge og den ældgamle buddhistiske kultur gør oplevelsen total.
Vi har valgt at køre hele vejen fra Amritsar i delstaten Punjab til Ladakh i delstaten Jammu & Kashmir i det nordligste Indien. En stor del af rejsen går gennem den smukke delstat Himachal Pradesh.