Logo

Indonesien: Sumatra og Komodo

Orangutanger og varaner

To absolutte højdepunkter på rejsen gennem det tropiske ø-rige Indonesien er mødet med orangutang og komodovaran. Ind imellem dette har vi lagt mange andre oplevelser. I Sumatras tætte jungle besøger vi et ”hjem” for forældreløse orangutanger. Her får vi mulighed for at observere en af menneskets nærmeste slægtninge på tæt hold. At se disse fantastiske skabninger er en uforglemmelig oplevelse.

14 dage Pris Rejseleder Status Information
25. mar 18 til
7. apr 18
21.900 kr Pia Lund Poulsen Bestil rejse
7. apr 18 til
20. apr 18
20.900 kr Kim Judson Bestil rejse
22. sep 18 til
5. okt 18
21.700 kr Niels Henrik Seeberg Bestil rejse
6. okt 18 til
19. okt 18
21.700 kr Claus Christensen Bestil rejse
Vis alle ledige afgange Vis færre

Komodovaranen lever kun et sted i verden: Komodo-øerne. Den bliver op til 3 meter lang og vejer mere end en fuldvoksen mand. På rejsen oplever vi denne sidste, store fortidsøgle i fri natur. Og hvilken natur: Komodo nationalparken er udnævnt til et af verdens 7 naturvidundere.

Et tredje højdepunkt er på en perle af en ø, midt i Sydøstasiens største sø. Her tager vi på en usædvanlig smuk sejltur. Vi besøger Karo Batak folket i deres langhuse med saddelformede tage. Så sent som i begyndelsen af 1900-tallet var de kannibaler. Undervejs ser vi flere traditionelle danse i landsbyerne.

Fra Sumatra flyver vi til Bali og har to overnatninger i kunstnerbyen Ubud. Vi når tilmed en rundtur på øen Flores, der ligger langt mød øst i Indonesien. Flores er udgangspunkt for vores tur til Komodo-øerne.

Læs praktiske oplysninger om rejsen her

Max 20 deltagere.

Vis alle dage Skjul alle dage

Om aftenen lander vi i Medan, og fortsætter direkte til et af verdens mest spændende naturreservater, Bohorok Centre, for orangutanger. Vi skal bo lige ud til den tætte jungle nær en brusende flod, og det er det perfekte sted at akklimatisere sig til de tropiske omgivelser.
Vi har to overnatninger i Bukit Lawang.

De fleste af områdets orangutanger lever 100 procent vildt, men nogle er ikke blevet helt vant til det vilde liv efter at have været tilfangetaget eller fået deres tilholdssted ødelagt af tømmerhugst og et ekspanderende landbrug. De kommer to gange om dagen til orangutang-centret for at blive fodret og samtidig give os det bedst mulige udsyn til vilde orangutanger.
Efter morgenmåltidet skal vi op til et sted, hvor det er muligt at komme på nært hold af de imponerende orangutanger og se dem blive fodret.

Det bliver helt unikt at se de mange dyr langsomt, og pludseligt, komme ud af junglen for at få deres føde, især hvis der også kommer en hun med sine små unger hængende om halsen! Det bliver en uforglemmelig oplevelse! Vi vandrer ind i junglen for at udforske junglens spændende flora og fauna. På et tidspunkt skal vi krydse floden i en lille båd. Vandreturen er på cirka tre timer i alt.
Resten af dagen har vi fri på egen hånd til at opleve den fantastiske natur i området. Vi kan også lade os afkøle i floden eller bare nyde en stor frugtanretning på vores hotel med lydene af de mange tropiske dyr og den fossende flod i baggrunden.

Tidligt om morgenen forlader vi Bukit Lawang og kører ad hårnålesving op til Sumatras indre højlandsområde, hvor især det legendariske Batak-folk lever. Det kølige klima heroppe minder om en behagelig dansk højsommer. Vi får udsigt til Sibayak, der er den ene af områdets to aktive vulkaner, inden vi kommer til Brastagi, hvor vi spiser frokost og besøger det overdådige frugtmarked. Højlandet producerer passionsfrugter, avokadoer, majs, gulerødder, salat, asparges og meget mere. Vi besøger også kort byens store gyldne pagode.
Vi fortsætter herefter til en Batak Karo landsby, hvor der findes adskillige gamle traditionelle langhuse på pæle, der er bolig for op til 12 familier. Disse huse bygges ikke mere, og dem, der stadig er her, er i forfald, men vi kan alligevel komme indenfor på besøg i et af husene. Træudskæringer i form af bøffelhoveder med horn beklæder husenes gavle, og tagkonstruktioner er nærmest saddelformede, og bambusstiger fører i hver ende af huset op til husets to indgange. Husenes indre er opdelt i to halvdele adskilt af en dyb rende.

Læs om batakerne her

Vi forlader landsbyen og kommer forbi Indonesiens højeste vandfald, Sipisopiso, og batak konternes palads Rumah Bolon.
Ikke længe efter får vi endelig den sagnomspundne og mystiske Toba-sø med øen Samosir, der ligger som en perle midt ude i søen, i sigte. Den smukke tur ned til søen sker gennem store skovområder med både banan- og nåletræer og flotte udsigter ned til søen. Vi når den lille by, Parapat, hvorfra vi sejler over til Samosir. Her skal vi bo på et pragtfuldt beliggende hotel.

Toba-søen er Sydøstasiens største sø, og den har et areal, der kan sammenlignes med f.eks. Bornholms. Toba-søen ligger i 900 meters højde og udfylder et forhistorisk vulkankrater, der langt overgår Krakatau vulkanen i størrelse, og hvis enorme udbrud i sin tid skabte en af klodens istider. Søens dybde er endnu ikke helt udforsket, men man er flere steder kommet længere ned end 400 m. Søen var tidligere hellig for batakerne, og det var forbundet med dødsstraf at lede europæerne herop. Derfor var det først sent, at den blev set af europæere.
Vi har to overnatninger på Samosir.

Vi begynder dagen med en usædvanlig smuk sejltur i vores egen lille færge rundt til forskellige interessante steder på Samosirs kyst. Første landgang er Ambarita, hvor vi ser de store sten, der tidligere udgjorde Toba-kongernes rådsforsamling. Herfra sejler helt op til en lille landsby på det nordligste af øen. Her ser vi den gamle forsvarsvold, der virkede som beskyttelse under de mange småkrige, der var almindelige førhen. Landsbyen byder på en opvisning i traditionel Toba-dans. På vej tilbage stopper vi i byen Tomok, hvor man kan se gravpladsen for en af de tidligere Toba-konger.

Vi sejler tilbage til vores hotel, og resten af dagen kan vi f.eks. nyde en pragtfuld svømmetur i det helt rene søvand. Stedet giver også mulighed for herlige gåture i området.

Vi forlader nu Samosir og sejler over til fastlandet igen, hvorfra vi kører gennem Sumatras smukke landskab til Medan. Vi gør flere stops undervejs. Vi har én overnatning i Medan.

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen og flyver via Jakarta til Bali. Efter ankomst kører vi til Ubud, hvor vi har to overnatninger. Vi har eftermiddagen fri på egen hånd.

I dag skal vi opleve noget af Ubud og omegns kunstneriske og kulturelle seværdigheder. Vi starter med at besøge nogle af Ubuds kunsthåndværkbutikker og kører derefter til guld- og sølvsmedebyen Celuk, hvor smykkeværkstederne ligger som perler på en snor. Meget af værkstedernes produktion eksporteres til blandt andet Skandinavien, hvor smykkerne sælges til en helt anden pris, end den man kan købe dem for i Celuk. I landsbyen Mas får vi et andet berømt balinesisk kunsthåndværk at se: træskærerarbejde. De dygtige træskulptører laver nogle fantastiske kunstværker med helt enkle midler.
Ubud er omgivet af meget flotte risterrasser. Her kan vi opleve det mere traditionelle landsbyliv ved rismarkerne. I skyggen af palmetræerne vralter ænderne rundt og snadrer, og kvinderne balancerer hjem med høsten på hovedet.

I udkanten af Ubud går vi gennem Monkey skoven, der har sit navn efter de mange aber, der holder til, og som absolut ikke siger nej til bananer, hvis de spotter det hos skovens gæster. Vi går også gennem Ubuds spændende marked, ser Neka museet med den unikke samling malerier, og oplever en af de unikke balinesiske danseforestillinger, Barong. Musik, kostumer og dansernes mimik er helt i særklasse.

Om morgenen kører vi til Balis lufthavn for at flyve til Labuhan Bajo på øen Flores. Vi besøger den smukke og imponerende Batu Cermin grotte og det lokale marked, inden vi kører til vores hotel, hvor vi har tre overnatninger.

Tidlig om morgenen kører vi til Labuhan Bajos havn for at sejle til Komodo Øen. Vi sejler over det blå tropiske hav med hundredvis af små øer. Ved ankomst tager vi på vandretur på Komodo Øen på udkig efter Komodo varaner. Den sidste store fortidsøgle bliver op til tre meter lang og kan veje op til 90 kg. Vi skal først vandre igennem et tørt landskab for at komme til at se de store og meget imponerende varaner. På vandreturen oplever vi også øens vegetation, dyrelivet samt forskellige slags tropiske fugle og orkideer. Vi kan være heldige at se vilde heste, vilde bøfler, dådyr og vildsvin. Lad blikket flyve, da du nogle gange finder de unge komodovaraner i træerne. De lokale rangers vil guide os sikkert igennem dette område. Bemærk, at der ikke er Komodovaran garanti, da de er vilde og fritlevende dyr, men der er cirka 90% chance for at se dem.

Efter vandreturen fortsætter vi med båden til Pantai Merah (Den lyserøde strand) for at svømme og slappe af ved den smukke strand. Her er også mulighed for at snorkle (udstyr findes på stedet) og opleve det forunderlige liv under havoverfladen. Her tager vi også vores frokost.

Om eftermiddagen sejler vi til en anden ø: Rinca. Sammen med en ranger vandrer vi gennem skov og savanne til et udsigtspunkt med en fremragende udsigt. Undervejs kan vi godt være heldige og se komodovaraner. Vandreturen er på 1 time. Hen på eftermiddagen sejler vi tilbage til Lahuhan Bajo og vores hotel.

I dag kører vi op til landsbyen Melo, der er beboet af Manggarai folket, en lokal stamme, der bor i kegleformede hytter af palmefibre og træ. Her i byen skal vi opleve den traditionelle piske-dans kaldet Tari Caci. Fra landsbyen kan vi også nyde udsigten ned mod havet og Komodo-øerne. På vejen tilbage kører vi forbi kaffe- og bomuldsplantager.

Vi kører til lufthavnen for at flyve til Bali. Efter ankomst kører vi til Sanur, hvor vi bor den sidste nat. 

Den største attraktion i Sanur er sandstranden, der strækker sig fire kilometer langs kysten og er velegnet til solbadning, svømmeture (ved højvande) og afslapning. Kystpromenaden er perfekt til gåture, og fra stranden ved Hotel Sanur Beach udbydes vandsportsaktiviteter som paragliding, jetski, sejlads, kajakture, kitesurfing og vindsurfing. Resten af stranden er fri for motoriserede aktiviteter.

Vi har dagen fri, inden vi om aftenen kører til lufthavnen. 

Alle planlagte afgange

14 dage Pris Rejseleder Status Information
23. sep 17 til
6. okt 17
22.900 kr Claus Christensen Udsolgt Forespørg
25. mar 18 til
7. apr 18
21.900 kr Pia Lund Poulsen Bestil rejse
7. apr 18 til
20. apr 18
20.900 kr Kim Judson Bestil rejse
22. sep 18 til
5. okt 18
21.700 kr Niels Henrik Seeberg Bestil rejse
6. okt 18 til
19. okt 18
21.700 kr Claus Christensen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede