Logo

Sri Lanka rundrejse

Det genfødte paradis

Sri Lanka er en lille ø-nation med en stor kulturarv, der går mere end 2500 år tilbage i tiden. Befolkningssammensætningen er ligeså varieret som de forskellige landskaber og den naturlige skønhed som øen er velsignet med. Sri Lanka har fungeret som et vigtigt knudepunkt for handel mellem Europa – og Sydøstasien. Vi besøger gamle kongebyer med flotte templer, paladser og høje buddha-statuer samt kolonitidsbyer med charmerende huse. Byerne er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Regioner: Asien
Lande: Sri Lanka
15 dage Pris Rejseleder Status Information
25. okt 17 til
8. nov 17
17.900 kr Ulla Eg Dons Bestil rejse
15. nov 17 til
29. nov 17
17.900 kr Ulla Eg Dons Bestil rejse
13. jan 18 til
27. jan 18
17.900 kr Christian Thordal Bestil rejse
27. jan 18 til
10. feb 18
17.900 kr Christian Thordal Bestil rejse
10. feb 18 til
24. feb 18
18.900 kr Viggo Harding Jensen Bestil rejse
24. feb 18 til
10. mar 18
17.900 kr Viggo Harding Jensen Bestil rejse
24. mar 18 til
7. apr 18
18.900 kr Lene Topp Bestil rejse
8. apr 18 til
22. apr 18
18.900 kr Mette Riis Christensen Bestil rejse
Vis alle ledige afgange Vis færre

Store rismarker og teplantagerne dækker sletter og bjergskråninger. Kunsthåndværk er også en vigtig del af programmet. I Sri Lanka er der tradition for mange forskellige slags kunsthåndværk med teknikker givet videre fra generation til generation.

Nogle højdepunkter:

  • Sri Lankas kulturelle trekant. Arkitektoniske levn fra det gamle kongedømme Anradhapura med hinduistiske og buddhistiske helligdomme.
  • Teplantager og byer fra kolonitiden i det sydlige højland.
  • Yalas uberørte og vilde natur. Nationalparken rummer mange ynglesteder for forskellige arter af vilde dyr. Yala har verdens største antal leoparder på det samme sted, selvom det kræver en vis portion held at spotte et sådant nattedyr. Blandt de større dyr kan vi se elefanter, krokodiller, vildsvin, vandbøfler og aber. Desuden mange forskellige farvestrålende fuglearter.
  • Den fortryllende hellige by Kataragama; et religiøst, multikulturelt centrum og pilgrimsmål for både hinduer, buddhister, muslimer og Sri Lankas oprindelige vediske religiøse grupper, samt tamiler. Kataragama, er navnet på en guddom, der tilbedes af srilankanere på tværs af både kastesystem og forskellig religiøse tilhørsforhold, fordi han kan give dem velstand i livet og hjælpe dem med personlige problemer.
  • Det smukke hvide fort i Galle, et hollandsk fort fra det 17. århundrede.
  • Sri Lankas traditionelle danse.
  • Vestkystens smukke strande 

Max 20 deltagere.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Sri Lanka her

Vis alle dage Skjul alle dage

Efter ankomst kører vi ind i landet til den gamle hovedstad Anuradhapura, hvor vi har to overnatninger.
På rejserne i januar, februar og marts tager vi om eftermiddagen på safari i Wilpattu nationalparken.
Nationalparken er Sri Lankas største, men har langt færre besøgende end Yala i sydvest. En safari her er derfor en mere fredfyldt oplevelse. Vi ser hjorte, krokodiller og masser af fugle. Og hvis heldet er med os kan vi se leoparder og læbebjørne.

Vi udforsker Anuradhapura for at få en fornemmelse af tidligere tiders buddhistiske storhed. Vi ser nogen af verdens største dagoba monumenter; buddhismens hellige symbol. Vi ser det hellige bodhi træ, som stadig vokser fra en stikling af det træ, hvorunder Buddha Sakyamuni sad, da han nåede oplysningen for 2500 år siden. Månesten som symbolske ’dørmåtter’. Kobberpaladset med 1600 fundamentsøjler vidner om et kæmpe fortidigt palads, og en statue af den mediterende Samadhi Buddha, der til trods for sine lukkede øjne har set mere i løbet af sine 800 år, end bøger kan fortælle.

Anuradhapura tjente som Sri Lankas hovedstad i en periode på 1400 år frem til 1073 e. Kr.. Byen blev genfundet af 1800-tallets arkæologer, og der arbejdes stadig på at blotlægge og fortolke den historiske by og liv.

Efter morgenmaden kører vi til Sigiriya. Vi kører i oksetrukket kærre og sejler efterfølgende tværs over en smuk sø, hvor vi spiser frokost mellem marker og hytter hos en lokal familie. Turen tilbage foregår med trehjulet auto rickshaw.  

Vi har to overnatninger i Sigiriya.

Den store oplevelse er Sigiriya (løveklippen). En formidabel klippeformation, som rejser sig lodret op i landskabet med løvefødder og ruiner fra en forhistorisk tempel/palads på toppen. For foden ligger resterne af et omfattende symmetrisk netværk af reservoirer og haver. Vi begiver os op af de gamle trapper, som først bringer os til den mere end 1500 år gamle frescovæg. Her udfordrer yndige himmelprinsesser med blottede bryster. Fra to enorme løvefødder går trappen det sidste stykke op til plateauet med rester og ruiner af det, der engang har været. Udsigten er her stadig og er overdådig. Som et centrum for en næsten borteroderet kæmpe vulkan.

Om eftermiddagen vandrer vi ad 600 trappetin op til huletemplerne i Dambulla. Disse templer er bygget ind i oprindelige huler i klippen og rummer mere end 150 forskellige Buddha statuer: Den mediterende, den hvilende, den formanende, den døende osv. Fem hulekomplekser går vi igennem.

Efter morgenmaden går kursen mod syd og byen Kandy. Før Kandy stopper vi ved en af de mange krydderiplantager og får et indblik i urters og planters magi samt viden om, hvordan de bruges som krydderi og i cremer.

Kandy regionen udgør Sri Lankas hjerte og ligger midt i en dal omgivet af bjerge. Byen var tidligere hovedstad med konge, pragt og en dansk historie med en Ove Gedde - udsending fra Christian den 4’s Danmark. Han skulle hjælpe Kongen af Kandy i kampen imod portugiserne - til gengæld for handel og krydderier.

Vi har to overnatninger i Kandy.

Formiddag besøger vi den botaniske have Peradeniya lidt uden for Kandy. Parken har eventyrlige eksotiske træer og et væksthus med blomster og farver.

Herefter besøger vi Tandens Tempel, Sri Lankas helligste sted. Efter sigende ligger Buddhas hjørnetand gemt i et antal rigt udsmykkede ædelstensbesatte relikvieskrin. Vi besøger også museet ved siden af.

Eftermiddagen er fri til på egen hånd at udforske Kandy by og centrum.

Sidst på eftermiddagen ser vi et kulturelt danseshow nær ved Kandy søen. 

Vi kører for alvor op i bjergene mod Nuwara Eliya med udsigten over themarker og plukkere. Vi gør holdt ved en mindre thefabrik og får forklaret om hele processen og bliver klogere på forskellen på den grønne og den sorte the. På topskuddet og det støv, som de lokale kalder the.

Nuwara Eliya er en idyllisk bjerglandsby i 1868 meters højde med huse og hoteller i et levn fra en engelsk tid.

Klimaet i Nuwara Eliva er dejligt køligt og behageligt. Vi går en kort tur i den overskuelige by med marked, handel og liv.

Vi forlader det engelske og det fine i bytte for et tog med en udsigt af de sjældne. Vi kører strækningen fra Nanu Oya til Haputale i et tempo, hvor tiden kan følge med.

Herefter kører vi med bus til vores hotel med storslået udsigt til grønne toppe og bjerge. Vi har to overnatninger i Haputale.

Denne dag tager vi en tur, som er helt speciel. Vi skal ud og nyde udsigten fra punktet, som kaldes Lipton’s Seat. Det er stedet, som den skotske te-baron Sir Thomas Lipton valgte til at betragte sit store tea estate. Vi kører ad smalle bjergveje med grønne temarker over og under os. Landskabet er meget smukt. Fra tefabrikken kører vi med ricksaws ad endnu smallere bjergveje mod toppen. Undervejs møder vi hårdtarbejdende teplukkere. Udsigtspunktet ligger i 1970 meters højde. På klare dage kan man se helt ud til havet.

Om eftermiddagen er der tid til at slappe af ved poolen og nyde udsigten.

Efter to dage i højderne bevæger vi os ad bjergveje mod lavlandet. Udsigten og det flotte landskab følger med os hele vejen ned. Ved foden af plateauet, tager vi en kort afstikker mellem søer, regnskov og dyreliv til den 16 meter høje Buddha statue Buduruwagala, der er udskåret direkte i en klippe. Hen på eftermiddagen når vi Tissamaharama.

Vi har to overnatninger ved Yala nationalparken.

Dagens første stop er Kataragama, et helligt pilgrimsmål for flere religioner. Den hinduiske del kan være et cirkus af ritualer og ceremonier, som får vores nordiske prosaiske livsholdning til at blegne.

Fade fyldt med frugt og farver, aroma og dufte fra brændende røgelse og olielamper, lyden af kokosnødder, der knuses om kap med kimende klokker, skaber en helt fortryllende atmosfære.

I Yala nationalparken holder vi udkig efter leoparder, aber, elefanter, hjorte, hulepindsvin, krokodiller, vortesvin, vandbøfler, læbebjørne samt påfugle og isfugle. 

Vi kører mod vest langs sydkysten. Denne strækning af Sri Lanka er mere udviklet end nord og vi passerer fabrikker, industri og ambitiøse luft- og havneanlæg. Efter en times kørsel har vi udsigt til havet, palmerne og den tropiske sandstrand.

Hvis tiden tillader det udforsker vi Galle på egen hånd; det hollandske fort, de smalle gyder, de fine design og kunstbutikker.

Byens strategiske placering har tiltrukket både portugisere, hollændere og englændere og i mere end 4 århundreder har Galle været et administrativt center for kolonimagterne og er i dag på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Vi har to overnatninger ved Hikkaduwa, som er stranden 15 km nord for Galle. Vores resort ligger smukt ved en sø lidt inde i landet.

Efter morgenmaden tager vi på en historisk byrundtur i Galle’s gamle bydel og fort. Herefter kører vi op til en skildpadde farm, hvor vi ser, hvordan man ruger skildpaddeyngel ud og hjælper dem ud i vandet.

Vi tager på bådtur op ad den brede Madu flod til Madu Ganga Wetland. I dette vådområde ligger 36 små øer, hvor nogle af dem er beboet af traditionelle fiskere. På øerne produceres også kanel og olie. Her findes mange fugle og ofte ses kæmpe-egern.

Vi har en dag fri til at slappe af ved swimmingpoolen eller tage ned til stranden, ind til vi kører til lufthavnen.

Alle planlagte afgange

15 dage Pris Rejseleder Status Information
13. jul 17 til
27. jul 17
17.900 kr Peter Hersted Udsolgt Forespørg
25. okt 17 til
8. nov 17
17.900 kr Ulla Eg Dons Bestil rejse
15. nov 17 til
29. nov 17
17.900 kr Ulla Eg Dons Bestil rejse
13. jan 18 til
27. jan 18
17.900 kr Christian Thordal Bestil rejse
27. jan 18 til
10. feb 18
17.900 kr Christian Thordal Bestil rejse
10. feb 18 til
24. feb 18
18.900 kr Viggo Harding Jensen Bestil rejse
24. feb 18 til
10. mar 18
17.900 kr Viggo Harding Jensen Bestil rejse
24. mar 18 til
7. apr 18
18.900 kr Lene Topp Bestil rejse
8. apr 18 til
22. apr 18
18.900 kr Mette Riis Christensen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede