På rejser i perioden januar til april:
Om morgenen tager vi på safari i Wilpattu nationalparken. Nationalparken er Sri Lankas største, men har langt færre besøgende end Yala i sydvest. En safari her er derfor en mere fredfyldt oplevelse. Vi ser hjorte, krokodiller og masser af fugle. Og hvis heldet er med os kan vi se leoparder og læbebjørne.
På rejser i perioden oktober til december:
Vi starter dagen med at besøge Hatthikuchchi Viharaya, der er bygget af kong Deanampiyatissa ca. 300 år f.Kr. Det er det ældste buddhistiske tempel i landet. I det 3. århundrede e.Kr. flygtede kong Sirisangabo her til for at undgå at blive dræbt af Gothabhaya, der ønskede magten. Sirisangabo tilbød sit eget hoved til en bonde for at hjælpe ham med at få løsesummen. Selv om kong Sirisangabo styrede Anuradhapura-kongeriget i kun to år og ikke byggede nogen vigtige monumenter eller kæmpede for nogen heroiske kampe, er han en af de mest elskede konger for singaleserne. Ruinerne og de mange monumenter ligger i smukke omgivelser i junglen.
Om eftermiddagen udforsker vi Anuradhapura for at få en fornemmelse af tidligere tiders buddhistiske storhed. Vi ser nogen af verdens største dagoba monumenter; buddhismens hellige symbol. Vi ser det hellige bodhi træ, som stadig vokser fra en stikling af det træ, hvorunder Buddha Sakyamuni sad, da han nåede oplysningen for 2500 år siden. Månesten som symbolske ’dørmåtter’. Kobberpaladset med 1600 fundamentsøjler vidner om et kæmpe fortidigt palads, og en statue af den mediterende Samadhi Buddha, der til trods for sine lukkede øjne har set mere i løbet af sine 800 år, end bøger kan fortælle.
Anuradhapura tjente som Sri Lankas hovedstad i en periode på 1400 år frem til 1073 e. Kr.. Byen blev genfundet af 1800-tallets arkæologer, og der arbejdes stadig på at blotlægge og fortolke den historiske by og liv.
Måltider: Morgenmad og aftensmad