Logo

Sri Lanka rundrejse 2019

Det genfødte paradis

Sri Lanka er en lille og overskuelig ø-nation med en stor kulturarv, der går mere end 2500 år tilbage i tiden. Landet er utroligt varieret med højlandet i midten, det frodige syd og det tørre nord. Klimaet er solrigt, varmt og behageligt.

Sri Lanka har fungeret som et vigtigt knudepunkt for handel mellem Europa og Sydøstasien. Portugiserne var her først, dernæst kom hollænderne, hvorefter englænderne gjorde hele landet til del af imperiet. Vi besøger gamle kongebyer med flotte templer, stupa’er og høje buddha-statuer. Vi ser kolonitidens spor og et land i moderne vækst.

Regioner: Asien
Lande: Sri Lanka
15 dage Pris Rejseleder Status Information
12. jan 19 til
26. jan 19
17.900 kr Ulla Eg Dons Garanteret afrejse Bestil rejse
20. jan 19 til
3. feb 19
17.900 kr Aino Stokkendahl Bestil rejse
28. jan 19 til
11. feb 19
17.900 kr Claus Christensen Bestil rejse
9. feb 19 til
23. feb 19
17.900 kr Viggo Harding Jensen Garanteret afrejse Bestil rejse
17. feb 19 til
3. mar 19
17.900 kr Aino Stokkendahl Bestil rejse
23. feb 19 til
9. mar 19
17.900 kr Peter Hersted Bestil rejse
25. mar 19 til
8. apr 19
17.900 kr Joachim Jacobsen Bestil rejse
12. apr 19 til
26. apr 19
18.900 kr Joachim Jacobsen Bestil rejse
25. okt 19 til
8. nov 19
17.900 kr Ulla Eg Dons Bestil rejse
15. nov 19 til
29. nov 19
17.900 kr Flemming Ytzen Bestil rejse
20. dec 19 til
3. jan 20
18.900 kr Hugo Nielsen Bestil rejse
Vis alle ledige afgange Vis færre

Sri Lanka er rigt repræsenteret på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Palmeplantager, rismarker og skov dækker sletter og lavland, og teplantagerne breder sig op og ned af bjergmassivet i midten.

Kunsthåndværk er en vigtig del af kulturen. I Sri Lanka er der lange traditioner for kunsthåndværk med teknikker, der gives videre fra generation til generation.

Nogle højdepunkter:

  • Sri Lankas kulturelle trekant. Anuradhapura, Sigyria og Dambulla. Arkitektoniske og historisk levn fra gamle kongedømmer med hinduistiske og buddhistiske helligdomme. Sigyria som majestætisk levn for storhed og overblik. Dambulla med Buddha’er i et imponerende mangefold.
  • Teeplantager og fabrikker med synligt levn fra en engelsk kolonitid i højlandet.
  • Yalas uberørte og vilde natur. Nationalparken rummer mange ynglesteder for forskellige arter af vilde dyr. Yala har verdens største antal leoparder på det samme sted, selvom det kræver en vis portion held at spotte pletterne. Blandt de større dyr kan vi se elefanter, krokodiller, vildsvin, vandbøfler og aber. Desuden utallige forskellige farvestrålende fuglearter.
  • Den fortryllende hellige by Kataragama; et religiøst, multikulturelt centrum og pilgrimsmål for både hinduer, buddhister, muslimer. Folk vandrer for at nå frem til den store bøn – puja - i dagene før fuldmåne.
  • Det imponerende fort i Galle, et hollandsk fort fra det 17. århundrede.
  • Sri Lankas kultur og tradition, musik og danse.
  • Vestkystens smukke strande.

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi letter fra Danmark med kurs mod Sri Lanka.

Efter ankomst kører vi ind i landet til den gamle hovedstad Anuradhapura, hvor vi har to overnatninger.

Undervejs besøger vi en annanas- og kokosnøddefarm, hvor vi får et indblik i dyrkningsprocesserne og kan smage nogle af de saftige annanas.

Måltider: Aftensmad

På rejser i perioden januar til april:

Om morgenen tager vi på safari i Wilpattu nationalparken. Nationalparken er Sri Lankas største, men har langt færre besøgende end Yala i sydvest. En safari her er derfor en mere fredfyldt oplevelse. Vi ser hjorte, krokodiller og masser af fugle. Og hvis heldet er med os kan vi se leoparder og læbebjørne.

På rejser i perioden oktober til december:

Vi starter dagen med at besøge Hatthikuchchi Viharaya, der er bygget af kong Deanampiyatissa ca. 300 år f.Kr. Det er det ældste buddhistiske tempel i landet. I det 3. århundrede e.Kr. flygtede kong Sirisangabo her til for at undgå at blive dræbt af Gothabhaya, der ønskede magten. Sirisangabo tilbød sit eget hoved til en bonde for at hjælpe ham med at få løsesummen. Selv om kong Sirisangabo styrede Anuradhapura-kongeriget i kun to år og ikke byggede nogen vigtige monumenter eller kæmpede for nogen heroiske kampe, er han en af de mest elskede konger for singaleserne. Ruinerne og de mange monumenter ligger i smukke omgivelser i junglen.

Om eftermiddagen udforsker vi Anuradhapura for at få en fornemmelse af tidligere tiders buddhistiske storhed. Vi ser nogen af verdens største dagoba monumenter; buddhismens hellige symbol. Vi ser det hellige bodhi træ, som stadig vokser fra en stikling af det træ, hvorunder Buddha Sakyamuni sad, da han nåede oplysningen for 2500 år siden. Månesten som symbolske ’dørmåtter’. Kobberpaladset med 1600 fundamentsøjler vidner om et kæmpe fortidigt palads, og en statue af den mediterende Samadhi Buddha, der til trods for sine lukkede øjne har set mere i løbet af sine 800 år, end bøger kan fortælle.

Anuradhapura tjente som Sri Lankas hovedstad i en periode på 1400 år frem til 1073 e. Kr.. Byen blev genfundet af 1800-tallets arkæologer, og der arbejdes stadig på at blotlægge og fortolke den historiske by og liv.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi starter dagen med at køre til det buddhistiske kloster Ritigala, der gemmer sig godt i Ritigala Strict Nature Reserve. Ruinerne og klippeinskriptionerne dateres tilbage til det 1. århundrede f. Kr. Vi udforsker området, hvor der også findes mere end 200 medicinske planter, hvoraf mange er unikke for dette område.
Vi kører til vores hotel i Sigiriya-området, hvor vi har to overnatninger.

Om eftermiddagen vandrer vi ad 600 trappetin op til huletemplerne i Dambulla. Disse templer er bygget ind i oprindelige huler i klippen og rummer mere end 150 forskellige Buddha statuer: Den mediterende, den hvilende, den formanende, den døende osv. Fem hulekomplekser går vi igennem.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Et af rejsens højdepunkter er Sigiriya (løveklippen). En formidabel klippeformation, som rejser sig lodret op i landskabet med løvefødder og ruiner fra en forhistorisk tempel/palads på toppen. For foden ligger resterne af et omfattende symmetrisk netværk af reservoirer og haver. Vi begiver os op af de gamle trapper, som først bringer os til den mere end 1500 år gamle frescovæg. Her udfordrer yndige himmelprinsesser med blottede bryster den flotte udsigt - et kort øjeblik. Fra to enorme løvefødder går trappen det sidste stykke op til plateauet med rester og ruiner af det, der engang har været. Udsigten er her stadig og er overdådig, som et centrum for en næsten borteroderet kæmpe vulkan.

Herefter tager vi på landsbybesøg. Vi udskifter bussen med oksetrukne kærrer, som adstadigt og vuggende bærer os gennem det lokale landskab og rismarker. Vi skifter kærren ud med en båd og bliver padlet gennem kanaler og søer mellem lotusblomster og udsigten til Sigyria klippen i det fjerne. Vi sejler ind på land og bliver budt på et traditionelt lokalt måltid spist på lotusblade. Efter rundvisning mellem marker og afgrøder kører vi med trehjulet auto rickshaws tilbage til bussen. 

Sidst på eftermiddagen besøger vi Heritance Kandalama Hotel, der er designet af den berømte arkitekt, Geoffrey Bawa. Selve grundstrukturen i hotellet minder om bygningerne, han tegnede sammen med den danske arkitekt Ulrik Plesner i 1950’erne i stilarten, som de kaldte tropisk modernisme. På dette hotel har Bawa dog givet plads til naturen i en hidtil uset grad.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

I dag går kursen mod syd og byen Kandy. Før Kandy stopper vi ved en af de mange krydderiplantager og får et indblik i urters og planters magi samt viden om, hvordan de bruges som krydderi og i cremer.

Kandy regionen udgør Sri Lankas hjerte og ligger midt i en dal omgivet af bjerge. Byen var tidligere hovedstad med konge, pragt og en dansk historie med en Ove Gedde - udsending fra Christian den 4’s Danmark. Han skulle hjælpe Kongen af Kandy i kampen imod portugiserne - til gengæld for handel og krydderier.

Efter ankomst besøger vi Tandens Tempel, Sri Lankas helligste sted. Efter sigende ligger Buddhas hjørnetand gemt i et antal rigt udsmykkede ædelstensbesatte relikvieskrin. Vi besøger også museet ved siden af.

Vi har to overnatninger i Kandy.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi bruger formiddagen på at besøge den botaniske have Peradeniya lidt uden for Kandy. Parken har eventyrlige eksotiske træer og et væksthus med blomster og farver.

Eftermiddagen er fri til på egen hånd at udforske Kandy by og centrum. Alternativt kan en gåtur rundt om søen, der er hjertet i Kandy by, anbefales.
Sidst på eftermiddagen ser vi et kulturelt danseshow nær ved Kandy søen.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi kører videre op i bjergene mod Nuwara Eliya med udsigten over temarker og plukkere.
Nuwara Eliya er en idyllisk bjerglandsby i 1868 meters højde med huse og hoteller i et levn fra en engelsk tid. Klimaet i Nuwara Eliva er dejligt køligt og behageligt. Vi går en kort tur i den overskuelige by med marked, handel og liv.
Vi forlader det engelske og det fine i bytte for et tog med en udsigt af de sjældne. Vi kører strækningen fra Nanu Oya til Ella i et tempo, hvor tiden kan følge med.

Vores resort ligger omgivet af uberørt tropisk jungle med en overflod af flora og fauna. For at komme der til kører vi med jeep ind i junglen og det sidste stykke med kabelbane.

Vi har to overnatninger i Ella.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Denne dag tager vi en tur, som er helt speciel. Vi skal ud og nyde udsigten fra punktet, som kaldes Lipton’s Seat. Det er stedet, som den skotske te-baron Sir Thomas Lipton i 1970 meters højde valgte til at betragte og overskue sit store voksende tea estate. Vi kører i en karavane af lokale auto rickshaws med plads til fører og to på bagsædet. Ad smalle veje og hårnålesving kører vi op og forbi grønne temarker. Vi passerer teplukkere, som behændigt færdes ad egne stier mellem markerne. Udsigten på toppen er på især klare dage imponerende i alle retninger.

Tilbage i Ella nyder vi den storslåede udsigt over Ella Gap, der er den smukke bjergkløft, der ligger mellem bjergene Little Adam’s Peak og Ella Rock. Herefter er der tid på egen hånd.

For de, der har lyst, arrangeres en vandretur til toppen af Little Adam’s Peak. Turen der op tager en lille times tid og går gennem teplantager. Fra toppen er der en fantastisk udsigt udsigt til Ella Rock, Ravana vandfaldet og dalene mod syd. På klare dage kan man se helt til sydkysten af Sri Lanka.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Om morgenen kan der mod egen betaling (USD 15 pr person) arrangeres en fugletur med guide i junglen ved vores resort.

Sidst på formiddagen bevæger vi os ad bjergveje mod lavlandet. Udsigten og det flotte landskab følger med os hele vejen ned. Ved foden af plateauet, tager vi en kort afstikker mellem søer, regnskov og dyreliv til den 16 meter høje Buddha statue Buduruwagala, der er udskåret direkte i en klippe.

Hen på eftermiddagen når vi Kataragama, hvor vi har to overnatninger.

Kataragama er et farverigt, surrealistisk og helt igennem fantastisk hindu tempel, som helst skal helst opleves ved puja ofring i templet klokken 18.30. Der er en stemning af forlystelsespark med lys og forventning. Fade fyldt med frugt og farver, aroma og dufte fra brændende røgelse og olielamper. Lyden af kokosnødder, der knuses om kap med kimende klokker, skaber en helt fortryllende atmosfære. Et helligt pilgrimsmål for flere religioner. Denne hinduistiske del kan være et cirkus af ritualer og ceremonier, som får vores nordiske prosaiske livsholdning til at blegne.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Tidligt om morgenen kører vi i safarijeeps ind i den store nationalpark Yala. Vi er på udkig efter fugle, aber, elefanter, krokodiller, vortesvin, vandbøfler, læbebjørne og ikke mindst leoparder.

Om eftermiddagen besøger vi en nærliggende landsby, hvor de bl.a. laver glaseret keramik.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi kører mod vest langs sydkysten. Denne strækning af Sri Lanka er mere udviklet end nord og vi passerer fabrikker, industri og ambitiøse luft- og havneanlæg.

Vi kører lidt ind i landet til en mindre thefabrik og får forklaret om hele processen og bliver klogere på forskellen på den grønne og den sorte the. På topskuddet og det støv, som de lokale kalder the.

Vi fortsætter og får efterhånden udsigt til havet, palmerne og den tropiske sandstrand.
I Galle udforsker vi det hollandske fort og de smalle gyder med fine design og kunstbutikker. Byens strategiske placering har tiltrukket både portugisere, hollændere og englændere, og i mere end 4 århundreder har Galle været et administrativt center for kolonimagterne og er i dag på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Hvis der er tid besøger vi Tsunami fotomuseet og monumentet.

Vi har to overnatninger ved stranden.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi tager på bådtur op ad den brede Madu flod til Madu Ganga Wetland. I dette vådområde ligger 36 små øer flere dækket med mangrove. På øerne produceres kanel og olie, og vi stopper og ser processen. I området findes også miner, hvor man udvinder de berømte månesten i smalle gange under jorden.

Om eftermiddagen vender vi tilbage til pool og strand.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi har en dag fri til at slappe af ved swimmingpoolen eller stranden, ind til vi om eftermiddagen kører nord på til en skildpadde farm, hvor vi ser, hvordan man beskytter og udruger skildpaddeyngel, så de frit kan komme ud på deres livsvandring i havet.

Vi fortsætter til Negombo, hvor vi spiser middag og kan klæde om, inden vi kører til lufthavnen.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Alle planlagte afgange

15 dage Pris Rejseleder Status Information
12. jan 19 til
26. jan 19
17.900 kr Ulla Eg Dons Garanteret afrejse Bestil rejse
20. jan 19 til
3. feb 19
17.900 kr Aino Stokkendahl Bestil rejse
28. jan 19 til
11. feb 19
17.900 kr Claus Christensen Bestil rejse
9. feb 19 til
23. feb 19
17.900 kr Viggo Harding Jensen Garanteret afrejse Bestil rejse
17. feb 19 til
3. mar 19
17.900 kr Aino Stokkendahl Bestil rejse
23. feb 19 til
9. mar 19
17.900 kr Peter Hersted Bestil rejse
25. mar 19 til
8. apr 19
17.900 kr Joachim Jacobsen Bestil rejse
12. apr 19 til
26. apr 19
18.900 kr Joachim Jacobsen Bestil rejse
25. okt 19 til
8. nov 19
17.900 kr Ulla Eg Dons Bestil rejse
15. nov 19 til
29. nov 19
17.900 kr Flemming Ytzen Bestil rejse
20. dec 19 til
3. jan 20
18.900 kr Hugo Nielsen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede