Smukke kinesiske, franske og vietnamesiske huse gør Hoi An til et meget velbevaret eksempel på en sydøstasiatisk by fra det 15. århundrede. På en afslappet cykeltur kommer vi forbi risbønder, Buddha-templer, kolonitids-villaer og kvinder, der sidder og fletter i palmetræernes skygge.
Den sidste storby på rundrejsen er Ho Chi Minh City (Saigon), der er Vietnams mest moderne by. Herfra stikker vi ud på Mekong floden og kommer blandt andet til det flydende grøntsags-morgenmarked. Vi ser tunnelsystemet fra Vietnam-krigene. Og runder rundrejsen af med et personligt indslag: Rejseleder Tuyen Ngoc Nguyen kom til Danmark fra Vietnam som 15-årig. Efter en uddannelse i Danmark er han vendt tilbage til Vietnam, hvor han har en kaffefarm. Vi besøger hans hjemby – og smager selvfølgelig hans kaffe. Efter frokost på en flydende restaurant i havet er der tid til at nyde den kridhvide sandstrand, inden der kaldes ud til flyet.
Gæsterne siger:
” Fantastiske informationer hele vejen igennem. Tuyen forstod at fortælle om historiske og kulturelle ting i bussen og senere repetere og trække ting frem, når vi var på det aktuelle sted. Forstod også at gøre alt levende og interessant og komme med mange aspekter i forhold til tingene. Vi var på forhånd ikke særlig godt inde i Vietnams historie, men har fået et meget godt indblik i, hvordan tingene hang og hænger sammen. Er virkelig imponeret over, hvordan alt fungerede, både i forhold til at se steder men også i forhold til indkøb, madkultur og måltider, praktiske foranstaltninger m.m. Kunne ikke have haft en bedre tur, og mine forventninger er blevet mere end indfriet. Vil til enhver tid anbefale denne rejse med Viktors Farmor og bl.a. fortælle, hvor meget jeg har set og oplevet for et, set i forhold, lille beløb”
Marianne Thelle Nielsen og Karen Margrete Nielsen – oktober 2019
"Det var en meget velplanlagt tur, hvor man blev båret på hænder og fødder hele vejen. Jeg nød turen og takker for de mange oplevelser undervejs. Vietnam var en stor oplevelse".
Anne Mette Hørlück – januar 2019
”Udover alle de fantastiske ting, vi har oplevet og set, har den største oplevelse nok været at have Tuyen som guide, da han har formået at give os en "indefra forståelse" af befolkningen, landet og historien”.
Anne-Mette og Patrice Caron - februar 2019
”Vi fik et godt indblik i vietnamesernes daglige liv. Cykelturen på øen og Tuyens meget personlige fortælling om livet i hans landsby, var et af højdepunkterne. Turen har været pakket med store oplevelser, som man ikke kan måle op imod hinanden”.
Jytte Christensen – Januar 2019
Rejseleder Tuyen Ngoc Nguyen har lavet en film om rejsen - se hvilke oplevelser, der venter dig - klik her
Rejsens højdepunkter:
- Rejsen ledes af Tuyen, vores fantastiske rejseleder, der viser os landsbyen, hvor han er vokset op og tager os med på familiebesøg. Vi køber ind og laver mad sammen.
- Vi tager cyklerne gennem betagende og uforstyrret landskab, hvor vi ser bønder, der arbejder på markerne og passerer villaer fra kolonitiden.
- Hué der er på UNESCOs verdensarvsliste, og som er tidligere kejserby og hovedstad
- Hoi Ans gamle bydel der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
- Vi sejler på Mekong og oplever, hvordan livet leves på og ved deltaet.
- I Ha Long bugten sejler og overnatter vi i egen junke.
Max 25 deltagere