Logo

Mosaik af 3 lande

Makedonien – Albanien – Montenegro

Makedonien, Albanien og Montenegro er tre små lande, men seværdighederne er store. Den smukke Ohrid sø er et af Balkans hemmelige højdepunkter. Omgivet af bjerge, med ortodokse kirker og gamle byer ved sine bredder, og med krystalklart vand. En sejltur på søen er en malerisk oplevelse af et ukendt stykke Europa. Rejsen er med helpension og vi bor på 4*-hoteller, undtagen i Ohrid, hvor vi har valgt et skønt 3*-hotel på havnepromenaden. For at få udbytte af rejsen, skal man kunne gå i kuperet terræn og klare lette stigninger.

9 dage Pris Rejseleder Status Information
31. mar 18 til
8. apr 18
12.900 kr Lise Blom Garanteret afrejse Bestil rejse
24. jun 18 til
2. jul 18
11.900 kr Lise Blom Bestil rejse
14. jul 18 til
22. jul 18
12.900 kr Irene Hellvik Bestil rejse
18. aug 18 til
26. aug 18
12.900 kr Jeppe Ørlund Bestil rejse
15. okt 18 til
23. okt 18
Afventer pris Jeppe Ørlund Bestil rejse
Vis alle ledige afgange Vis færre

Mother Theresa blev født i Skopje. Vi ser huset, hun kom til verden i. Byen har en meget spændende bazar, hvor kunsthåndværkere har indrettet sig i nedlagte tyrkiske bade og moskeer. I Makedonien tager vi desuden på tur i Mavrovo nationalparken.

Albanien er – Albanien. 45 års isolation under kommunistisk styre ophørte sammen med Murens fald, og trods en rivende udvikling leder landet stadigt tankerne hen på ”verden af i går”. Vi er på sightseeing i hovedstaden Tirana og i Berat, som kaldes "Byen med de 1000 vinduer" på grund af sin osmanniske arkitektur.

De gamle byer ligger som perler på en snor i dette hjørne af Europa. I Montenegro besøger vi både Budva og Kotor. Begge byer har smalle gader og middelalder-arkitektur. Vi sejler på den eneste fjord i Sydeuropa og på den største sø på hele Balkan: Skadar.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Balkan her

Max 20 deltagere.

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi afhentes i lufthavnen og efter den første frokost på Balkan tager vi på byrundtur i Skopje, Makedoniens hovedstad. Vi ser den gamle bydel med Kale-fortet og kirken St.Spas. Vi ser også den nye bydel med Mother Theresa Huset.
Især området i og omkring bazaren er interessant. Når man kommer over Vardar Floden ad den gamle stenbro fra 15. årh., kommer man direkte til den tyrkiske bazar og det spændende kvarter, der omgiver den. Tyrkiske bade og moskéer er nu omdannet til kunstgallerier.
Om aftenen spiser vi middag på en typisk makedonsk restaurant med levende musik. Overnatning i Skopje.

Måltider: Frokost og aftensmad.

Vi kører til Tetovo, hvor vi ser ”coloured mosque” (Sarena Dzanij), den smukkeste moské i Makedonien, bygget i 1495. Ruten fortsætter gennem det imponerende naturområde Mavrovo National Park, der byder på enestående bjergpanoramaer. På bjergskråningerne ligger mange små landsbyer med helt speciel arkitektur. Vi besøger St. Jovan Bigorski Klostret, og vi nyder vores frokost tæt ved Debar Søen. Om eftermiddagen fortsætter vi til Ohrid, en spændende by, der er på Unescos liste over verdens kulturarv.

Ohrid er en af de ældste byer på Balkan, og et vigtigt center for den romerske og den byzantinske episkopale kirke. Vi har to overnatninger i Ohrid.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

Vi starter dagen med en bådtur på Ohrid Søen, der danner grænsen mellem Makedonien og Albanien. Søen ligger fantastisk, omgivet af bjerge, hvoraf nogle er mere end 2000 m. Søen er klar og ren, man kan nogle steder se over 20 meter ned. Det skyldes de mange kilder i bunden langs de sydlige og østlige bredder. Her er stor fiskerigdom med 17 forskellige arter, hvoraf de 10 kun findes i denne sø. Søen er blandt verdens ældste, og den har overlevet mange geologiske perioder.

Vi kommer til Kaneo Kirken, det mest berømte fotosted i Makedonien. Denne lille kirke har en storslået beliggenhed. Arkitekturen er en succesfuld blanding af armenske og byzantinske arkitekturelementer.

Til fods fortsætter vi til ruinerne af kong Samuels Fort, som ligger højt hævet med en flot udsigt over Ohrid.

Om eftermiddagen kører vi til klosteret St. Naun, hvor man kan høre den hellige St. Naums hjerte slå, hvis man er helt stille og lægger øret til hans sarkofag. St. Naum døde år 910 og var en af de første apostle i den bulgarsk-ortodokse kirke. Han forbindes med udviklingen af det kyrilliske alfabet.

Vi tager på en sejltur i robåd på en sidesø til Ohrid Søen. Herfra kommer mange underjordiske kilder, der forsyner Ohrid Søen. Om aftenen spiser vi middag til tonerne af lokal musik.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

Vi kører til Albanien og finder vej til Berat. Det er en af Albaniens smukkeste byer, og er også at finde på UNESCOS liste over verdens kulturarv.

Den maleriske gamle bydel ligger på hver sin side af en flod, på en skråning, hvor husene hæver sig en etage over det foranliggende, og har en række vinduer ud mod verden. Derfor har Berat fået sin tilnavn: Byen med de 1000 vinduer.

Frokosten er i Berat, og om eftermiddagen besøger vi fæstningen, som ligger højt over byen. Her er blandt andet et ikon-museum. Der er også tid til en slentretur i den gamle bydel - og måske til en promenade langs floden.  

Overnatning og middag i Berat.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

I dag ser vi Apollonia, som var en betydende by allerede for grækerne, og senere for romerne. Byen lå ved Via Egnatia, der forbandt Rom med Konstantinopel. Byen fik sit navn fra den græske gud Apollo.

Efter en byrundtur i Vlore kører vi mod Albaniens næststørste by Dürres, Albaniens største havneby. I 1966 fik en indbygger i Durres sig en overraskelse, da han ville plante et lille træ i sin lille have. Træet forsvandt. Der var simpelthen et hulrum, hvor han havde gravet. Snart havde man fundet frem til, at der lå et stort amfiteater fra romersk tid under husene i Durres. I det 2. århundrede efter Kristus var der store gladiatorkampe på amfiteatret i Durres, og op mod 18.000 tilskuere. Så gik teatret i glemmebogen, indtil 1966. Vi ser teatret, der er delvist udgravet.
Sidst på dagen kører vi de 30 km til Tirana, hvor vi indkvarteres på et centralt beliggende hotel.
Middag på hotellet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Vi starter med byrundtur i Tirana. Byen er livlig og spændende. Den har ændret sig afgørende siden tiden under Enver Hoxhas kommunisme. Handelsgaderne er flankeret af store platantræer, som giver dem sydlandsk stemning. Beboelseskarreerne, der før var grå og triste, fik en omgang maling under borgmester Edi Rama. Han udskrev simpelthen en konkurrence blandt skole-elever, og de bedste forslag til udsmykning af facader blev ført ud i livet, så karreerne i dag står med overraskende mønstre i mange farver. Edi Rama er i dag landets premierminister.

Vi besøger Tiranas nyeste attraktion: Bunk´Art.

Bunk Art er museum og kunstmuseum, indrettet i en enorm, underjordisk bunker fra 1970erne. Her skulle kommunistpartiets spidser kunne gemme sig, når fjenden angreb Albanien. Bunkeren kunne også modstå atomangreb.

Bunk Art går 5 etager dybt ned, og det er kun en fjerdedel af bunkeren, der i øjeblikket er indrettet som museum. Selve indgangen er spektakulær, for man skal gå gennem en lang, mørk tunnel. Indenfor kan man bl.a. se Enver Hoxhas kontor, en udstilling over det hemmelige politi, og meget mere.


Hvis tiden tillader det, går vi forbi kvarteret Block. Det var spærret af for almindelige mennesker under kommunismen. Enver Hoxha og partiets andre spidser boede her - i magelige huse. I dag er kvarteret et livligt cafe-miljø.
Byrundturen slutter med frokost. Resten af dagen er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd.

Overnatning på hotellet i Tirana.

Måltider: Morgenmad og aftensmad.

Vi kører tidligt ud af Tirana, og sætter kurs mod Shkoder, en af de ældste byer i Europa. Shkodra har været under veneziansk indflydelse i renæssancen, og det ser man tydeligt i byens arkitektur. 
Uden for byen ligger fæstningen Rozafa og byder på udsigter helt ind mod Montenegro. En af legenderne om Rozafa illustrerer det skisma, at man nogle gange i tilværelsen må ofre noget for at give liv til noget andet, som er større. Fortællingen er, at det var 3 brødre, der byggede fæstningen. Hver eneste nat faldt dét, de havde bygget om dagen, sammen. De spurgte en klog mand om råd. Bring et offer, så vil murene bestå, lød hans råd. Brødrene blev enige om, at den hustru, der først dukkede op med frokosten den følgende dag, skulle mures inde i væggene. De to ældste brødre fortalte deres hustruer om beslutningen, så de dukkede selvfølgeligt ikke op næste dag. Men den tredje brors kone dukkede op, og hun måtte derfor ofres. Hendes navn var Rozafa.
Hun accepterede sin skæbne. På én betingelse: Hun skulle fortsat kunne amme sin nyfødte søn. Derfor blev der lavet et hul i murværket til hendes højre bryst så hun kunne føde ham. Det siges, at der stadigt flyder mælk ud af hullet. Check selv efter, når I er på Rozafa!

Herefter kører vi over grænsen til Montenegro. Her tager vi på en sejltur på den største sø på Balkan, Skadar Søen. Vi kører til vores hotel i Budva, hvor vi har to overnatninger.
Budva er en af de ældste bebyggelser ved Adriaterhavet, ca. 3500 år gammel. Byen har en smuk beliggenhed på en landtange og der er mange middelalderlige bygningsværker.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

 

Om morgenen besøger vi Cetinje, den gamle hovedstad i Montenegro. Vi ser det kongelige palads, King Nicolas Museum.
Vi kører ad serpentineveje til nationalparken Lovcen, og gør holdt i landsbyen Njegusi, hvor vi smager på deres berømte skinke, lokale ost og vin. Herefter kører vi ad en endnu flottere rute ned til Kotor, der er utrolig smukt beliggende ved den eneste fjord i Sydeuropa. Det er en by kendt for sine handelsfolk og sømænd. Den gamle bydel er velbevaret, og et typisk eksempel på en middelalderby, bygget mellem 12. og 14. årh. Denne middelalderarkitektur har sat Kotor på Unesco’s liste over verdens kulturarv.
Byen er gennemskåret af snævre stræder og små torve. På et af disse torve finder vi St. Tryphon Katedralen, der er byens symbol. Men byen er også rig på små kirker fra 12. og 13. årh. Prinsepaladset er fra det 17. årh.
Efter sightseeing stiger vi om bord i en båd og sejler til klosterøen Perast og senere til byen Perast, der er en interessant barokby, ikke langt fra Kotor. De smukkeste bygninger er bygget mellem 15. og 17. årh. På det tidspunkt blomstrede handelen, og søfarere fra denne by tjente gode penge. Kaptajnerne kunne bygge smukke villaer, der også i dag imponerer med deres skønne arkitektur. Perast er en stilfærdig og fredfyldt by, og også her er der talrige kirker og monumenter.
Vi spiser middag i Perast, før vi vender tilbage til vores hotel i Budva.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

Vi kører til lufthavnen i Podgorica og hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad.

Alle planlagte afgange

9 dage Pris Rejseleder Status Information
31. mar 18 til
8. apr 18
12.900 kr Lise Blom Garanteret afrejse Bestil rejse
24. jun 18 til
2. jul 18
11.900 kr Lise Blom Bestil rejse
14. jul 18 til
22. jul 18
12.900 kr Irene Hellvik Bestil rejse
18. aug 18 til
26. aug 18
12.900 kr Jeppe Ørlund Bestil rejse
15. okt 18 til
23. okt 18
Afventer pris Jeppe Ørlund Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede