Logo

Carmens Maramures

Bondegårdsferie i Rumænien

Tænk hjemmelavet syltetøj, nystakket hø, hestetrukne vogne og en fornemmelse af, at tiden står stille. Så er du ved at være ved essensen af denne rejse: Sommerferie med forkælelse af sanser, smagsløg – og sjæl. Ude på landet. I Rumænien. Egnen Maramures i det nordvestlige hjørne af Rumænien har traditioner, der går langt tilbage, og som stadig holdes i hævd. Pløjning og høstarbejde foregår ofte ved håndkraft. Landskabet er romantisk og smukt. Vejene er smalle, husene i typisk landstil, og der er store træ-kirker. Der er også ”Den Muntre Kirkegaard”, som vi besøger. Og et damptog, som tager os med gennem slugter og tunneller på en uforglemmelig tur.

Regioner: Balkan Europa
Lande: Rumænien
8 dage Pris Rejseleder Status Information
22. jul 17 til
29. jul 17
10.400 kr Carmen Vele Få pladser tilbage Bestil rejse

Vi besøger en familie, der baserer deres tilværelse på vandkraft. Og en træskærer, der må have verdens mindste værksted. Og en folkesanger, der viser os sit hjem. Og en familie, hvor mor og datter syr folkedragter. Og en anden familie, der tilhører det ungarske mindretal. Og flere endnu.

Overalt møder vi gæstfriheden.

Vi er egentligt også gæster hos Carmen Vele. Rumænske Carmen taler flydende dansk, hun er både guide og rejseleder, og skaber med sine personlige kontakter en helt igennem usædvanlig rejse. Vi bor på charmerende, små pensioner og spiser frokoster hos familier, der disker op med ikke blot hjemmelavede småretter, men også de drikkevarer, der akkompagnerer maden. Og det er inkluderet i rejsens pris. Selv et alderdomshjem inviterer os på frokost.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Rumænien her

Max 20 deltagere.

Vis alle dage Skjul alle dage

Med en enkelt mellemlanding i Warszawa flyver vi til byen Cluj i det nordøstlige Rumænien. Vi lander lidt over middag, og møder vores rejseleder og guide Carmen Vele.

Vi sætter straks kursen mod Vadu Izei, som ligger helt oppe under grænsen til Ukraine. Det tager maximalt 4 timer.

Vi lægger ud på ”Den Muntre Kirkegård” i byen Sâpintâ.  Her kan man, mens man er i live, bestille, hvilket eftermæle, der skal stå på gravstenen. Det kan være muntert, men også tragisk. Kunstneren Stan Ion Pâtras startede allerede i 1935 med at lave disse ”Gravstene i træ” og fortsatte indtil sin død i 1977. Hans søn og lærling har siden taget over. Det er en oplevelse ud over det sædvanlige. Der bliver tid til et par indkøb, for der er et utal af boder ved kirkegården.

Dernæst besøger vi en kolos af en trækirke. Nu er der gået konkurrence i det. De mennesker, der bor i det område, mener, de har lavet den højeste kirke. Det er en oplevelse at se, specielt for dem, der kender til håndværk i træ. 

Så kører vi i ca. 10 minutter. Vi skal spise frokost hos et ældre ægtepar, der har 3 døtre. Det er en familie, som Carmen er kommet til at kende for nylig, så det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå, siger hun selv. Men det kommer uden tvivl til at gå rigtig godt!

Ud på eftermiddagen kører vi til byen Sighetu Marmatiei, hvor vi ser et museum, som har været fængsel for politiske fanger. Her bliver der tid til at gå en tur i byen på egen hånd, inden vi vender tilbage til vores pension.

Vi er i en del af Rumænien, hvor de stadig holder på gamle traditioner. Det får vi syn for i landsbyen Sâcel, hvor vi får en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi besøger en familievirksomhed i tredje generation. I 2012 rundede den 100 års jubilæum. Familien driver et vaskeri, en mølle, den karter uld og laver brændevin (vi får måske lov at smage).  Alt sammen ved vandkraft. Det vil sige 4 værksteder, hvor maskinerne er trukket af vand.

Utroligt, men sandt. Oven i købet får vi vores frokost her, og den består ikke blot af vand.
Derefter møder vi en kunstner, som er stolt af sit træskærerarbejde. Han er landmand, men også billedskærer. Han har verdens mindste værksted, hvor vi ser nogle af hans værker. Det er en verdensmand i små kår, vi møder. Man kan sikkert også slå en handel af med ham, hvis hans værker frister.

Vi kører videre til vores lille landsby, Salistea de Sus.  Her bor vi på en pension, som ligger fantastisk, lidt uden for landsbyen med masse af spændende ting at kikke på.

Vi skal ud og køre. Ikke med DSB - næh, vi skal med damptog langs floden Vaser, gennem tunneller, over broer, med udsigt til skove, dalstrøg og bjerge. Banen blev anlagt i 1932 til transport af tømmer. Sporvidden var kun 760 mm, så der kunne laves skarpe sving, der fulgte floden. Dengang var der mange jernbane-strækninger, der blev brugt til at transportere tømmer. I dag er der kun et stræk tilbage. Gamle lokomotiver er sat i stand, der er lavet passagervogne, så man i dag kan rulle gennem Karpaterne og få en stor oplevelse.

Efter 2 timer stopper vi. Så er der frokost, det bliver en picnic. Efter en time kører vi tilbage til stationen. Man kan købe forfriskninger i toget, men det meste af tiden går nok med at nyde en utrolig flot og uspoleret natur, et område med små hyggelig landsbyer, hvor folk lever langt fra den civiliserede verden.

Efter togturen kører vi tilbage til vores pension og den ventende middag.

Vi forlader Maramures og kører ind i Transsylvanien. Undervejs får vi frokost hos en dejlig familie, hvor konen og datteren gør meget i bevaring af folkedragter fra forskellige egne. De syr selv folkedragter, og deres hjem er lavet om til et museum, der fortæller om de forskellige mønstre i rumænske folkedragter.  Hen på eftermiddag er vi i den lille ungarske landsby Sancrai, og indkvarterer os på en pension, hvor vi bor 3 nætter.

Vi kører en fantastisk tur igennem et landskab, der varierer mellem åbne landskaber og utrolig smukke landsbyer, mange beboet af sigøjnere. Vi stopper først i byen Mera. Vi besøger en dame, der værner om det ungarske mindretals traditioner. Vi kommer også indenfor på et alderdomshjem, som i parentes bemærket tager sig af sigøjnerbørn efter skoletid. Det er virkelig interessant at se, hvordan man tager sig af de gamle i Rumænien. Vi er oven i købet inviteret til frokost på hjemmet.

Vi kører videre til landsbyen Ciumârna. Der møder vi en spændende dame, der er folkesanger. Hun værner om de rumænske traditioner, så hun vil vise os sit fødehjem, som er lavet om til et museum. Hun har også et værksted, hvor hun laver håndarbejde. Så denne dag bliver et mix mellem rumænske og ungarske traditioner.

Efter mange oplevelser vender vi tilbage til vores pension i Sancrai.

Vi kører til storbyen, Cluj Napoca, hvor vi først ser de mest interessante seværdigheder. Derefter er der tid til at opleve byen på egen hånd. Vi mødes kl 16:00 på et aftalt sted, og kører tilbage til vores landsby, men undervejs holder vi i landsbyen Izvorul Crisului. Her er man kendt for at lave træskærerarbejde samt for at handle med brugskunst.

Middagen bliver hos en ungarsk familie, der sætter os ind i de ungarske traditioner og mad kultur og i det hele taget sørger for, at vi får en fantastisk aften!

Vi kører til lufthavnen i Cluj og er tilbage i København hen under aften.

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
22. jul 17 til
29. jul 17
10.400 kr Carmen Vele Få pladser tilbage Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede