De 5 stan-lande
Rundrejse i Langtbortistan
Turkmenistan, Uzbekistan, Tajikistan, Kirgisistan og Kazakhstan. I dag er det 5 vidt forskellige lande, der huser folk af tyrkisk, persisk og mongolsk oprindelse. Naturen er også meget forskellig, fra knastør ørken til storslåede bjergmassiver. Denne rejse er lagt tilrette, så vi får det hele med – i ét hug!
Rejsen begynder i det enorme steppeland Kazakhstan, hvor vi koncentrerer os om den tidligere hovedstad Almaty, som kaldes ”Æblernes By” på grund af sit milde klima. Derfra kører vi ind i Kirgisistan, hvor vi bor i nomadetelte ved Centralasiens største bjergsø. Efter endnu en grænseovergang er vi i Tajikistan, hvor vi kører til hovedstaden Dushanbe. Vi fortsætter til Uzbekistan, hvor de spændende byer Tashkent, Samarkand, Bukhara og Khiva venter. Turen slutter i Turkmenistan, hvor vi skifter til 4-hjulstrækkere og er til grillmiddag i ”Porten til Helvede”.