4 stan-lande
Rundrejse i Langtbortistan
Kazakhstan, Tajikistan, Kirgisistan og Uzbekistan byder på en kæmpe variation af landskaber, kultur og historie. Denne rejse er lagt tilrette, så vi får det hele med – i ét hug!
Rejsen begynder i det enorme steppeland Kazakhstan med den tidligere hovedstad Almaty. Derfra kører vi ind i Kirgisistan, hvor vi bor i nomadetelte ved Centralasiens største bjergsø og oplever landets kultur i de historiske byer Balasagun, Bishkek og Osh. Efter endnu en grænseovergang er vi i Tajikistan, der byder på dramatiske bjerglandskaber og Centralasiens største Buddhastatue i hovedstaden Dushanbe. På vej ind til Uzbekistan besøger vi også den gamle by Penjikent, inden silkevejsbyerne Bukhara, Samarkand og Tashkent i Uzbekistan tager os tilbage til karavanernes tidsalder.