Pigetur til Uzbekistan

Afgang mod Kokand i biler gennem Kamchik passet. Turen er på ca. 330 km. Kokand kaldes ”vindenes by” og er måske den smukkeste by i Fergana Dalen.

Byens største attraktion er Khudayar Khans palads (bygget i 1871-73) og den imponerer med sin 70 meter høje facade.

Efter frokost fortsætter turen til Fergana, hvor der efter indkvartering på hotellet er tid til at besøge Al-Ferghaniy parken.

Vi kører til Margilan og besøger Yodgolik, et velrenommeret silkevæveri. Vi får indblik i processen - fra de små silkelarver kommer til fabrikken til det færdige produkt, f.eks. et silketæppe. Meget forgår stadig ved håndkraft og fra begyndelsen til det endelige produkt er færdig, kan der gå flere måneder.

Vi tager i basaren i Margilan, der er berømt for sit frugtmarked med granatæbler og abrikoser.

Frokost i en traditionel restaurant.

Afgang til Rishtan, hvor vi besøger den store keramikfabrik.Her arbejder et par tusinde med at dreje og forme de smukkeste ting i ler fra tallerkner til tepotter. Alt sammen bliver smukt dekoreret, og mon ikke man kan finde gode gaver at tage med hjem her.

Turen går tilbage til Tashkent via  Kamchik passet.

Vi overnatter i Tashkent.

Tidlig afgang fra hotellet til lufthavnen og med fly til Bukhara.

Allerede for 2000 år siden var Bukhara et kulturcentrum på den gamle silkevej. Mange af byens gamle bygninger er gennemgribende restaureret med respekt for fortidens byggestil og skaber en særlig atmosfære.

Besøg ved Ismail Samani mausoleet, en af de ældste bygninger i Uzbekistan. Den er bygget som gravplads for emir Ismail Samani omkring år 900. Da Djengis Khans horder løb Centralasien over ende et par hundrede år senere, ødelagde de alt. Men ikke mausolæet. Gennem årene havde rige folk nemlig bygget små gravkamre klods op ad mausoleet, så for Djengis Khan lignede det bare en rodet gravplads. Sovjetiske arkæologer udgravede det fine monument i 1960erne.

Vi ser også Chor Minor. Navnet betyder ”fire minareter”. Det er et meget udsædvanligt bygningsværk med disse fire minareter med himmelblå kupler. Oprindelig var bygningen en del af en stor madrassa, som nu er ødelagt. Så Chor Minor ligger i dag midt i et beboelsesområde.

Efter frokost ser vi Kalian Minaret’en. I antikken fungerede den som ledestjerne for karavanerne, der skulle til den hellige by Bukhara. Lige ved siden af minareten ses Kalian Moskéen, der er Centralasiens næststørste moské (den største er Bibi Khanum Moskéen i Samarkand).

Efter aftenens middag overværer vi ”Uzbek National Costumes & Fashion Show”.

Efter morgenmaden kører vi til Sitorai Mokhi Khosa, sommerresidensen for den sidste emir i Bukhara. Paladset ligger 4 km nord for byen.

En smuk park med springvand og pergolaer ligger omkring paladset.

I hovedbygningen findes emirens tronsal, der er udsmykket i en blanding af europæisk og asiatisk stil.

Hovedindgangen vogtes af to marmorløver udført af kunstnere fra Nurata.

Vi når også omkring en dukkemager i Bukhara inden vi tager toget til Samarkand.

”Hvis du virk´lig kommer frem til Samarkand” – sådan lyder omkvædet på en dansk vise om længsel og drømme. I visen, som bl.a. er indsunget af Pia Raug og Birgitte Grimstad, er Samarkand drømmenes mål. Og nu er vi der. Samarkand er en af de ældste kulturbyer i verden, fascinerer med sine orientalske pragtbygninger.

Byens mest berømte - eller berygtede - indbygger var Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over Centralasien. Han gjorde Samarkand til hovedstad i 1370, og han bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til byen, så de kunne bygge de store monumenter. Talrige velbevarede bygningsværker vidner om denne storhedstid.

Vi skal se den fantastiske plads Registan, selve symbolet på Uzbekistans status i den islamiske verden. Det var her kamelkaravanerne gjorde holdt, og købmændene bredte deres varer ud på tæpper i håb om at gøre en god handel. Kamelerne er væk, men masser af handelsfolk frister stadig med håndknyttede tæpper og andre orientalske varer.

Bygningerne her er et klassisk eksempel på fuldendt islamisk arkitektur. Registan pladsen består af tre berømte koranskoler, (madrassa’er), der vender ud mod det samme torv.
En sådan madrassa er gerne en bygning i to etager omkring en gårdhave. Ud mod gårdhaven er der små rum, der har været brugt til undervisningslokaler for koranskolens elever og til værksteder. Vi fortsætter til Gur Emir mausoleet, hvor Timur Lenk er begravet. Timur Lenk begyndte byggeriet af dette storslåede gravmæle i 1403, fordi hans elskede sønnesøn Mohammed Sultan, der var udset som arving til tronen, døde. Timur Lenk døde to år senere, og det blev hans efterfølgere, der gjorde mausoleet med lyseblå kupler færdigt.

Efter frokost på en lokal restaurant er der besøg i den største kuppelmoské i verden, Bibi Khanim moskeen fra det 15. århundrede. Timur Lenk, der opførte bygningsværket, ønskede at bygge en moské til brug for fredagsbøn. Den skulle være storslået nok til at være et eksempel på, hvordan det islamiske Paradis så ud.

Der er tid til på egen hånd at shoppe i Siyab Bazaren.  Her oplever vi atmosfæren i en orientalsk bazar. Man kan smage saltede abrikossten bagt i aske – eller købe de berømte Samarkand-brød, puffy, med gylden skorpe og meget lækker smag. 

Efter morgenmaden kører vi til landsbyen Jozmon.
Kvinder fra Jozmon vil fortælle om deres liv og vise nogle af de traditionelle ceremonier, der bruges ved bryllup og fødsel. Vi oplever også sang og dans ved denne lejlighed, og vi får demonstreret nogle af de nationale musikinstrumenter.

Vi spiser frokost hos en lokal familie, og vi får forklaret om deres specielle udgave af nationalretten ”Plov”. Der bliver måske også lejlighed til at se brødbagning. Det lækre ”tandoor”-brød bliver bagt i lerovne i landsbyerne.

Efter landsbybesøget kører vi tilbage til Samarkand.

Vi besøger silkepapirfabrikken og har herefter tid på egen hånd.

Efter morgenmaden og inden vi tager toget til Tashkent besøger vi Registan Pladsen igen.

Vi er tilbage i Tashkent midt på eftermiddagen. Inden afskedsmiddagen på hotellet er der tid til at opleve Uafhængighedspladsen og andre seværdigheder.