Logo

Uzbekistan - Turkmenistan - Iran

Ad Silkevejens ørkener til Isfahan

Landene ved Silkevejen har en særlig karakter skabt af de mange nomader og handelsfolk. Størstedelen af to årtusinders handelsfolk fulgte Silkevejen, de gamle karavaneruter, der strakte sig fra Kina til Middelhavet og som bragte velstand til byerne langs ruten. Karavanerne kom ikke blot med silke, men også med varer som porcelæn og krydderier. Og de gik den modsatte vej med varer som guld og farvestrålende glas.

Ingen fastsatte datoer - ring og hør nærmere     Kontakt os

To af de store silkevejsbyer i Uzbekistan, Samarkand og Bukhara, besøger vi. Den betagende arkitektur og kunst i disse byer afspejler de kulturelle korsveje, som Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien, Persien.

I det tyrkisktalende ørkenland Turkmenistan ser vi de storslåede monumenter fra en tid, hvor området var af stor betydning indenfor religion, handel – og slavehandel. Den gamle by Merv var Islams vigtigste by næstefter Baghdad. På samme egn er der den dag i dag traditioner for kunsthåndværk og smukke tæpper. Og vi besøger et stutteri, hvor de fineste heste opdrættes.

Derefter til Iran – det gamle Persien. Efter to dage i det nordlige Iran, går turen med fly sydpå, hvor vi oplever den muslimske verdens perle – den gyldne by Isfahan. I Isfahan har vi god tid til at opleve verdens flotteste moskeer, pladser, broer og den livligste bazar.

Læs praktiske oplysninger om rejsen her

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Afrejse fra København.

Vi ankommer tidlig morgen til Uzbekistans hovedstad, Tashkent. Den er, med sit indbyggertal på 3 mio, en af de største byer i Centralasien. Nord for Tashkent kan man se Store og Lille Chimgans snedækkede bjergtoppe. Bjergene skaber en flot baggrund for byens arkitektur.
Tashkents historie går mere end to tusind år tilbage. Byen blev islamiseret, fordi tyrkiske nomadestammer gentagne gange erobrede byen, første gang fandt sted mellem år 706 og 713.
Vi kører til vores hotel, og efter morgenmad er der tid til et hvil. Sidst på formiddagen tager vi på byrundtur.

Vi ser bl.a. Khazrati Imam, som er et kompleks med flere koranskoler (madrassaer) og moskeer. I et bibliotek på en af madrassaerne opbevares verdens måske ældste eksemplar af Koranen. I komplekset ligger fredags-moskeen og stedet er et flot eksempel på den orientalske, centralasiatiske arkitektur.

Frokosten spises i en hyggelig lokal restaurant med traditionelle egnsretter.

Vi besøger Uzekistans historiske museum, som med sine 136 år er et af de ældste museer i Centralasien. Det rummer en imponerende samling af arkæologiske genstande, etnografiske skatte og mønter. Det afspejler Uzbekistans hostorie fra den allerældste tid til nutiden.
Der bliver også tid til at gå gennem markedet Chorzu og mærke duftene i et centralasiatisk marked. Her kan man også se de helt specielle vugger, som hører tl egnen.

Aftensmad på lokal restaurant.

Vi tager morgentoget til Samarkand, og ankommer ved frokosttid. Vi spiser frokost på en lokal restaurant. Derefter er der tid til at se nærmere på denne fantastiske by, der fascinerer med sine orientalske pragtbygninger.

Samarkand er en af de ældste kulturbyer i verden, og vi har god til til en gennemgang af denne gamle oaseby, Centralasiens perle.
Byen er smukt beliggende i en floddal flankeret af Pamir-Altai bjergene.

Byens mest berømte eller berygtede indbygger var Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over Centralasien. Han gjorde Samarkand til hovedstad i 1370, og han bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til Samarkand, så de kunne bygge de store monumenter. Talrige velbevarede bygningsværker vidner om denne storhedstid.

På en byrundtur ser vi Gur Emir mausoleet, hvor Timur Lenks sarkofag står. Timur Lenk begyndte byggeriet af dette storslåede gravmæle i 1403, fordi hans elskede sønnesøn Mohammed Sultan, der var udset som arving til tronen, døde. Timur Lenk døde to år senere, og det blev hans efterfølgere, der gjorde mausoleet med lyseblå kupler færdigt.

Vi ser Bibi Khanums Moské (15. årh.), der er den største kuppelmoské i Centralasien.
Timur, der opførte bygningsværket, ønskede at bygge en moské til brug for fredagsbøn.
Den skulle være storslået nok til at være et eksempel på, hvordan det islamiske Paradis så ud.

Vi besøger den fantastiske plads Registan, hvor bygningerne er et klassisk eksempel på fuldendt islamisk arkitektur. 

I udkanten af Samarkand ser vi Shahi Zinda (9.-19. årh.). Shakhi Zinda er en samling gravmæler, det ene flottere end det andet. En passage tager os forbi mausoleerne, og for enden ligger en stor gravplads for nutidens uzbekere. Her kan man slentre en tur og se på de mange gravstene med kunstfærdigt udhuggede billeder af afdøde.

Ikke langt derfra ser vi Ulugbeks observatorie. Ulugbeg var endnu en af Timur Lenks sønnesønner, og han regerede det meste af Centralasien fra 1411 til 1449. Han var astronom og byggede det største observatorie i hele Centralasien. Ulugbeg beregnede blandt andet, at Jordens hældningsgrad er 23,52. Det er et mere nøjagtigt resultat end Tycho Brahe kom frem til. Jo, middelalderens Uzbekistan var højt udviklet.

Den ene aften i Samarkand spiser vi middag hos en lokal familie.

Efter morgenmaden bryder vi op fra Samarkand og sætter kursen mod Bukhara. Vi er fremme først på eftermiddagen, og spiser frokost på en restaurant i det centrale Bukhara.

Resten af eftermiddagen er på egen hånd.

Middagen er på en lokal restaurant.

Vi har 3 nætter i Bukhara.

Allerede for 2000 år siden var Bukhara et kulturcentrum på den gamle silkevej. Vi har to dage til at opleve denne fantastiske by. Mange af de gamle bygninger er restaureret med respekt for fortidens byggestil.

Vi ser blandt andet Ismail Samani mausoleet, den ældste bygning i Uzbekistan. Den er bygget som gravplads for en emir omkring år 900. Da Djengis Khans horder løb Centralasien over ende et par hundrede år senere, ødelagde de alt. Men ikke mausoleet. Gennem årene havde rige folk nemlig bygget små gravkamre klods op ad mausoleet, så for Djengis Khan lignede det bare en rodet gravplads. Sovjetiske arkæologer udgravede det fine monument i 1960erne.

Den flotte Kalian Moské og Madrassa er indbegrebet af Bukhara. Den slanke minaret fungerede i antikken som ledestjerne for karavanerne, der ville til den hellige by Bukhara. Og 4 km nord for byen ser vi sommerresidensen for den sidste emir i Bukhara. En smuk park med springvand ligger omkring paladset. I hovedbygningen findes tronsalen, der er udsmykket i en blanding af europæisk og asiatisk stil. I paladset udstilles smukke møbler samt fornemme eksempler på kinesisk og japansk porcelæn, der var meget populært i den uzbekiske overklasse.

Vi kører til en anden bemærkelsesværdig bygning, Chor Minor. Navnet betyder ”fire minareter”. Det er et meget udsædvanligt bygningsværk med disse fire minareter med himmelblå kupler. Oprindelig var bygningen en del af en stor madrassa

Lyabi Hauz er en oase i midten af Bukhara. Her kommer man for at slappe af, ryge en vandpibe, købe sig en kop kaffe eller te. Eller spise frokost.

En af aftenerne overværer vi en folklore-forestilling.

Efter tidlig morgenmad kører vi til grænsen mod Turkmenistan, Farap Border. Her mødes vi med den guide og chauffør, der skal være med os gennem Turkmenistan, og vi tager afsked med vores guide og chauffør fra Uzbekistan. Vi kører til Turkmenabat (tidligere kaldt Charjou), landets næststørste by, hvor vi spiser frokost. Vi er nu i Lebap regionen, et område med en blandet befolkning bestående af etniske uzbekere samt turkmenere af Azari stammen. Mange uzbekere går i deres traditionelle klædedragter, sorte med hvide broderier til mændene og farvestrålende gevandter til kvinderne.

Turkmenabat har været beboet i mere end 2000 år. Byen var et vigtigt knudepunkt på silkevejen, hvor ruten førte vestpå til Kina, sydpå til Indien og nordpå til Khorezm.

Efter besøget i Turkmenabat kører vi til Mary, landets tredjestørste by, hvor vi har to overnatninger.

Vi kører ca. 32 km til Merv, et af de vigtigste arkæologiske steder i Turkmenistan. Merv blev for nylig optaget på Unescos liste over verdens kulturarv. Vi ser resterne af byerne Alexandria, Antiokhia, Sultan Kala, mausoleet for Sultan Sanjar samt resterne af moskéen ”Beni Makhan”. Derefter ser vi gravene for Guifari & Bureida, middelalderfæstningen ”Keshk” samt mausoleet for Ibn Zaid.

Vi spiser frokost i Mary og besøger dernæst byens museum med genstande fra Merv og Margiana samt en model af Merv. Her er også udstillet bryllupsdragter, turkmenske tæpper samt forskellige husholdningsredskaber og en nomade-jurte.

Til middagsmaden om aftenen vil vi overvære et folklore-show.

Vi spiser tidlig morgenmad, hvorefter vi kører til Ashgabat, Turkmenistans hovedstad.

Undervejs besøger vi Anau Fortet og Anau Moskéen, begge fra 15. årh. Vi spiser den medbragte picnic undervejs, og regner med at være i Ashgabat sidst på eftermiddagen. Indkvartering.

Vi kører 10 km vest for Ashgabat og besøger det arkæologiske sted Nisa, en kongelig by, der er ca. 2300 år gammel. Nisa blev grundlagt af partherne, et nomadefolk som drev Alexander den Stores hær tilbage og skabte et imperium, der strakte sig fra Eufrat til Indus. Nisa var befæstet med 43 tårne, der skulle beskytte det kongelige palads. Det ene herskerdynasti afløste det andet indtil det. 13. årh., hvor mongolerne kom, belejrede byen og jævnede den med jorden.

Efter besøget i Nisa ser vi et hestestutteri for de berømte Ahal-Tekke heste.

Vi spiser picnic. På vej tilbage til Ashgabat besøger vi Goktepe Moskéen.

Vi står tidligt op og kører mod grænsen til Iran, Bajgiran Border, hvor vores iranske guide og bus venter os.

Vi har en lang men smuk køredag foran os til den hellige by Mashad, der ligger i det nord-østlige Iran. Indkvartering i Mashad.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Mashhad er hovedstaden i den iranske provins Razavi Khorasan.

Den 8. shia-Imam Ali Reza døde her i 818.
Hans grav er blevet mål for pilgrimsfærd og har gjort byen til en af shiadommens helligste. (Den oprindelige lille landsby hed "Sanabad"; det nye navn betyder "Martyriumsted".)

Vi tager på byrundtur i Mashad, hvor vi bl.a. besøger Iman Rezas helligdom (den del af helligdommen, der kan besøges af udlændinge) samt museet ”Astan e Qods”. Også bazaren får vi tid til at opleve, før vi skal med aftenfly til Shiraz.

Vi har to overnatninger i Shiraz.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Vi er nu kommet til det sydvestlige Iran til provinsen Fars, der har Shiraz som hovedby. Shiraz er en ældgammel by og har været Irans hovedstad flere gange. Senest var den hovedstaden i Persien under Zand dynastiet fra 1750 til 1781.

Shiraz (1600 m.o.h.) ligger som en grøn oase ved foden af bjergene. "The town of roses, of nightingales of love and poetry", blev i det 13. årh. hele Persiens litterære og kulturelle center. De to mest berømte poeter, Saadi og Hafez, er født i Shiraz, og deres maleriske gravmæler kan besøges. Byen har også tradition for malerkunst. Bazarerne skulle være de smukkeste i landet.

Vi besøger en af de berømte haver, Bagh-e Eram, der ligger i udkanten af byen. Haven er kendt for sine cyprestræer og for sit palads, Qajar Palace fra forrige årh., der er smukt dekoreret med dyremotiver. Vi besøger Narenjestan, en spændende bygning beliggende midt i en have med citrusfrugter. Også denne er fra Qajar perioden.

Vi besøger det lille Pars Museum, en arkitektonisk perle, oprindelig bygget som modtagelsessalon for Karim Khan, når der var officielle receptioner. Denne lille oktagonale bygning, beliggende i en smuk have, er en af de fineste i Shiraz. Bygningen er udvendig beklædt med farvestrålende kakler. Besøg i Vakil Bazar. Et farverigt indslag her er de mange nomader, der kommer for at købe.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Vi står tidligt op og kører til Persepolis, der ligger 60 km fra Shiraz. Persepolis blev pågyndt i det 5.årh. f.Kr. under Kong Darius I, og byen skulle være Persiens nye hovedstad. Xerxes og Artaxerxes tilføjede flere bygninger.

Bygningshistorien er veldokumenteret i de talrige kileskriftfund på stedet.

Alexander den Store indtog Persepolis i 331 f.Kr., og byen blev plyndret og delvis ødelagt under en brand. Derefter blev den forladt, og den blev først genopdaget i begyndelsen af det 17. årh., da rejsende hjembragte beskrivelser af ruinerne.

I 1765 besøgte Carsten Niebuhr Persepolis. Han boede i en landsby i nærheden i næsten en måned, og hver morgen red han på sit æsel over til ruinerne, hvor han så arbejdede til sent om eftermiddagen med at opmåle grundplaner, aftegne relieffer og kopiere kileindskrifter.

Det var Niebuhrs minutiøse aftegninger, der skabte grundlag for tydningen af kileskriften.

Også i kongegravene i Naqsh-i Rustam foretog Niebuhr opmålinger og aftegninger. Disse klippegrave ser vi også, 4 km nord for Persepolis.

Persepolis ligger på en 15 m høj "mur" eller faktisk en slags kunstig terrasse, hvorpå paladserne blev bygget. Persepolis rummer nogle af verdens allerfineste og bedst bevarede arkæologiske levn. I de forskellige bygningsdele er der et væld af interessante og fine detaljer.

"Apadana" var den store audienshal, hvor perserkongen modtog delegationer fra vasalstaterne. Her har været 36 høje søjler. To monumentale trapper fører op til Apadana. Begge er dekoreret med meget velbevarede relieffer. Deres fine stand skyldes, at de i århundreder har været begravet under sand-masserne. Vi vil bl.a. se relieffer, der viser processioner af tributbærere fra andre lande. Der er skytere (fra området v. Sortehavet), der er kydiere (fra Vesttyrkiet) samt en delegation fra Indus Dalen. Man ser, hvordan forskellige genstande som tæpper og stole bæres frem på ryggen af tjenere, og der er et væld af detaljer f.eks i klædedragter og hovedbeklædninger. Også en kamp mellem en løve og en tyr er skildret i relief.

Midt på eftermiddagen kører vi til Isfahan, hvor vi har 4 overnatninger.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Isfahan har siden gammel tid været et vigtigt center på karavanevejen, men det var først, da Shah Abbas den Store i 1598 gjorde byen til hovedstad, at dens glansperiode startede.
Byens overdådigt udsmykkede moskéer og paladser, de blomstrende parker med springvand og pavilloner, bærer præg af, at en kraftfuld hersker har ønsket at gøre denne by til noget helt særligt.

Man kan gå på opdagelse i Isfahan og hver dag finde nye spændende steder og betagende smukke bygningsværker. Byen har 169 moskéer, 28 koranskoler (madra¬sas), 13 kristne kirker, 12 synagoger, 142 karavanserailler.....

Dagens program handler om broerne og Fredagsmoskéen.

Fem ældgamle broer, alle arkitektoniske mesterværker, fører over floden Zyandeh-Rood. To af disse vil vi gøre ophold ved. Broen "33Buer" er fra 1600. En række arkader giver denne 300 m lange bro en elegant silhuet.

Den anden bro er den mest berømte bro i hele Iran, Khaju-Bridge, et enestående bygningsværk med to etager af arkader.

Fredagsmoskéen (Masjid-i-Jomeh), grundlagt i det 11.årh., er det mest storslåede eks. på seldsjuk¬ker¬tidens persiske arkitektur. I senere epoker helt op til vor tid er der blevet tilføjet nye bygningsdele, og gårdfacaderne er blevet beklædt med farvestrålende flisemosaik¬ker. I dette anlæg kan man således aflæse 1000 års persisk arkitektur¬historie.

Chehel Sotun, også kaldet Pavillonen med de 40 søjler, ligger i et berømt haveanlæg. Bygningen har i virkeligheden kun 20 høje, slanke søjler, men de spejler sig i paladsdammen, så det ser ud som om der er 40. Selve pavillonen er nu et museum med historiske malerier og keramik, men den blev oprindelig bygget til kongens receptioner og forskellig underholdning. To rækker springvand og fontæner i form af stenløver omkranser det store elegante vandbassin.

Eftermiddag: Vi kører til den armenske bydel, Djolfa, hvor der er 13 kristne kirker, deriblandt en storslået katedral, Vank-Katedralen. Det indre af denne kirke er en stilblanding af islamisk-persisk og kristen-europæisk.

Her midt i det muslimske Iran er der stadig armeniere, idag ca. 8000, der har frihed til at udøve deres kristne religion.

I 1605 måtte 30.000 armeniere på befaling af Shah Abbas den Store forlade deres bjerge i Asserbadjan og deres by Djolfa. Armenierne blev sikret betydelige privilegier og religionsfrihed. Mange slægtninge til de tvangsforflyttede armeniere kom senere til Isfahan, og på et tidspunkt var antallet af armeniere 60.000.

Ved siden af Vank-Katedralen er der et museum med nogle meget interessante samlinger med bl.a. gamle illustrerede bibler, dragter og kakler.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Formiddagen er afsat til besøg i de tre bygningsværker i forbindelse med den store plads, Emam Square: Ali Qapu Palace, Sheik Lotfollah Moskéen og Emam Moskéen.

Ali Qapu er det store porttårn i et paladskompleks fra 17. årh.. Paladsets vægge har flotte bemalinger. Der er 6 etager. Hele den øverste etage er omdannet til en gruppe musikrum, hvis vægge er dekorerede med et netværk af nicher i træværket for at give den rette akustik.

Lotfollah Moskéen, bygget 1619 under Shah Abbas I. Denne moské regnes for at være et af verdens smukkeste bygningsværker. Kuplen har beige og pink farver og dertil en udsøgt dekoration med serier af arabesker og sorte og blå blomster.

Emam Moskéen er ligeledes et af højdepunkterne indenfor islamisk arkitektur. Minareterne og den store kuppel dominerer pladsens arkader.

Eftermiddag: Besøg i bazarerne. Isfahans bazarer, der ligger i nordsiden af den store plads (Emam Square), hører til de mest spændende i Iran, måske i hele Mellem¬østen. De blev bygget efter ordre af Abbas I, og de udgør en sand labyrint af snævre gader dækket af høje stenhvælvinger. Flere steder udvider gaderne sig til pladser med kupler.

I det 17. årh. var Isfahans bazarer det centrum, hvor alverdens rigdom var samlet og man kunne købe det ypperste indenfor persisk kunsthåndværk. Også i dag er bazarerne et livligt område med boder og kunsthåndværkere i arbejde. Vi ser metalarbejde, "inlay work" med perlemor, tekstiltryk og tæppeknytning. Og et utal af tæppehandlere frister med håndknyttede tæpper i smukke mønstre.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Der er i dag tid til at gå på opdagelse på egen hånd.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Fra Isfahan kører vi mod nord til Natanz, der ligger i en dal omgivet af rosenplantager. Her vil vi se Abd al-Sama`s gravkompleks, også kaldet Fredagsmoskéen. Det er et bygningsværk med mange fine detaljer. Natanz er kendt for keramik, og vi besøger et værksted, hvor teknikkerne er helt specielle. De har været de samme gennem en periode på 1000 år. To ældre brødre fører traditionen fra tidligere generationer videre, men efter dem vil disse specielle og meget tidskrævende teknikker være tabt.

Efter besøget i Natanz kører vi videre til Kashan, der ligger som en oase i randen af en stor saltørken.

Vi slentrer en tur gennem bazarerne i Kashan, hvor der er flere interessante gamle karavan-serail's med kupler og malede vægge.

Her er der også mulighed for at se flere facer indenfor fremstillingen af de kendte Kashan-tæpper.

I Kashan er der flere fornemme gamle købmanshuse med de karakteristiske vindtårne. Vi får lejlighed til at se et af de smukkeste.

Vi besøger også den berømte historiske have, Fin Garden, der har en helt speciel symmetrisk opbygning og hvor det rislende vand spiller en stor rolle. Indkvartering i Kashan.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Vi står tidligt op og kører til Teheran. Vi besøger National Museet, og hvis tiden tillader det også Tæppemuseet. Afskedsmiddag om aftenen.

Måltider: Morgenmad og afskedsmiddag.

Hjemrejsen starter hvor vi i god tid kører i lufthavnen. Der er enkelte små butikker som oftest har åbent. Her kan der købes lidt iranske lækkerier i form af pistacies, kaviar eller lignende. Udvalget er begrænset. Der er også mulighed for at købe lidt at spise, kaffe mm.  

Måltider: Morgenmad samt der serveres mad på flyvningen.

Alle planlagte afgange

Ingen fastsatte datoer - ring og hør nærmere     Kontakt os
Viktors Farmor baggrundsbillede