Uzbekistans Silkevejsbyer

Da den persiske prins Saivuz besøgte Samarkand, forelskede han sig i emirens datter. Det blev tolket som majestætsfornærmelse, og prinsen måtte bruge alle sine talegaver for at redde sit liv. Emiren gav ham en opgave: ”Byg et slot i ørkenen. Uden at bruge sten og ler. Så vil jeg skåne dig.”

Saivuz tænkte sig om i flere måneder. Så var planen klar. Han slagtede 3000 køer, og byggede et fort af ben og hudstrimler. Bukhara var skabt.
En af mange legender i Uzbekistan.

Om morgenen tager vi fly eller toget til Bukhara.
(På nogle af datoerne vil tog eller flyrejsen til Bukhara ligge sidst på eftermiddagen dag 2.) 

Efter indcheckning på hotellet tager vi på byrundtur.

Allerede for 2000 år siden var Bukhara et kulturcentrum på den gamle silkevej.
To dage bruger vi til at opleve denne fantastiske by. Mange af byens gamle bygninger er restaureret med respekt for fortidens byggestil. Farvestrålende stoffer, tæpper, keramik og smykker frister på markedet.

Vi skal også have indtryk af det kunsthåndværk byen er berømt for.

Læs mere om keramikkunsten i Uzbekistan her

Vi fortsætter byrundturen i denne magiske by. Vi ser Sitori-Makhi Khoza, sommerresidensen for den sidste emir i Bukhara. Paladset ligger 4 km nord for byen.

En smuk park med springvand og pergolaer ligger omkring paladset. I hovedbygningen findes emirens tronsal, der er udsmykket i en blanding af europæisk og asiatisk stil. Hovedindgangen vogtes af to marmorløver udført af kunstnere fra Nurata.
I paladset udstilles smukke møbler samt fornemme eksempler på kinesisk og japansk porcelæn, der var meget populært i den uzbekiske overklasse.

Vi kører herefter til en anden bemærkelsesværdig bygning, Chor Minor. Navnet betyder ”fire minareter”. Det er et meget udsædvanligt bygningsværk med disse fire minareter med himmelblå kupler. Oprindelig var bygningen en del af en stor madrassa, som nu er ødelagt. Så Chor Minor ligger i dag midt i et beboelsesområde.

Vi skal også have indtryk af det kunsthåndværk byen er berømt for, keramik og guldbroderi.

Vi kører til Samarkand med nogle få stop undervejs. Turen er på 320 km og tager cirka 5 timer.

Samarkand er en af de ældste kulturbyer i verden og den fascinerer med sine orientalske pragtbygninger.
Efter frokost bruger vi eftermiddagen på en gennemgang af denne gamle oaseby, Centralasiens perle.
Byens mest berømte (eller berygtede) indbygger var Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over Centralasien. Han gjorde Samarkand til hovedstad i 1370, og han bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til byen, så de kunne bygge de store monumenter. Talrige velbevarede bygningsværker vidner om denne storhedstid. 

På en byrundtur ser vi Gur Emir mausoleet, hvor Timur Lenk er begravet. Timur Lenk begyndte byggeriet af dette storslåede gravmæle i 1403, fordi hans elskede sønnesøn Mohammed Sultan, der var udset som arving til tronen, døde. Timur Lenk døde to år senere, og det blev hans efterfølgere, der gjorde mausoleet med lyseblå kupler færdigt.

Vi giver os god tid på den fantastiske Registanplads, selve symbolet på Uzbekistans status i den islamiske verden. Det var her kamelkaravanerne gjorde holdt, og købmændene bredte deres varer ud på tæpper i håb om at gøre en god handel. Kamelerne er væk, men masser af handelsfolk frister stadig med håndknyttede tæpper og andre orientalske varer.
Bygningerne er klassiske eksempler på fuldendt islamisk arkitektur. Registanpladsen består af tre berømte koranskoler (madrassa’er), der vender ud mod det samme torv.
En sådan madrassa er gerne en bygning i to etagere omkring en gårdhave. Ud mod gårdhaven er der små rum, der har været brugt til undervisningslokaler for koranskolens elever og til værksteder. Ulugbek koranskolen er at sammenligne med hvad vi forstår ved et universitet og astrologen Ulugbek siges at have forelæst om sit favoritemne: Astronomi.

Vi har tre overnatninger i Samarkand, og i aften er middagen på en lokal restaurant.

Halvdags udflugt til det berømte gravområde Shakhi Zinda.

Ifølge en legende kom profeten Muhammeds fætter Kusam-ibn-Abbas til Samarkand i det 7. århundrede, under den arabiske invasion. Han udbredte Islam, og blev snigmyrdet. Men han forsvandt ind i en klippe, hvorfra han går igen. Deraf navnet Shakhi Zinda: Kongen er i live!
Shakhi Zinda er en samling gravmæler, det ene flottere end det andet. En passage tager os forbi mausoleerne, og for enden ligger en stor gravplads for nutidens uzbekere. Her kan man slentre en tur og se på de mange gravstene med kunstfærdigt udhuggede billeder af afdøde.
Ikke langt derfra ser vi Ulugbeks observatorie. Ulugbeg var endnu en af Timur Lenks sønnesønner, og han regerede det meste af Centralasien fra 1411 til 1449. Han var astronom og byggede det største observatorie i hele Centralasien. Ulugbeg beregnede blandt andet, at Jordens hældningsgrad er 23,52. Det er et mere nøjagtigt resultat end Tycho Brahe kom frem til. Jo, middelalderens Uzbekistan var højt udviklet.
Vi besøger et væveri, der laver silketæpper, og ser et uzbekisk folklore show.

Resten af eftermiddagen er fri til at nyde Samarkand på egen hånd. Middag på lokal restaurant.

Vi besøger den største kuppelmoské i Centralasien: Bibi Khanuns Moské fra det 15. århundrede. Timur Lenk, der opførte bygningsværket, ønskede at bygge en moské til brug for fredagsbøn. Den skulle være storslået nok til at være et eksempel på, hvordan det islamiske Paradis så ud.

Tæt på denne moské ligger Afrosiob, som er det ældste Samarkand. Her lå der bebyggelse allerede 500 år før Kristus. I dag er det et arkæologisk område, der til stadighed byder på fund helt ned i 12 meters dybde. 

Der er tid på egen hånd i Siyab Bazar, der har været et meget levende sted igennem de sidste 500 år. Aktiviteterne i bazaren starter tidligt om morgenen og de fortsætter til det bliver mørkt. Her oplever vi den helt unikke atmosfære i en orientalsk bazar, hvor handelsmændene råber, bilhornene larmer, musikken strømmer ud fra flere små boder, og duften af krydderier blander sig med duften af stegt fårekød, frugter og grøntsager. Her har vi mulighed for at smage saltede abrikossten bagt i aske, og vi kan købe de berømte Samarkand-brød, puffy, med gylden skorpe og meget lækker smag. Dette brød bliver bagt i en speciel lerovn (tandyr). En gæst i et uzbekisk hjem bliver allerførst budt på dette traditionelle runde brød brød sammen med en lille skål grøn te. Samarkand fladbrød bliver værdsat over hele Uzbekistan.

Vi tager toget mod Tashkent ved frokosttid. Vel ankommet midt på eftermiddagen er der tid til en rundtur, hvor vi ser det berømte monument ”Crying Mother” og kører forbi Parlamentet. Vi slentrer en tur på "kunstner-gaden" og kommer forbi Uzbekistans operahus Alisher Navoi. Vi spiser afskedsmiddag på hotellet.