Myternes Grækenland

Vi kører til det antikke Messini, som er et meget velbevaret område. En by, der havde sin storhedstid i nogle århundreder før Kristus, og som siden gik i glemmebogen – indtil arkæologer begyndte at grave. Der er bl.a. et stadion, hvor man sagtens kan forestille sig datidens bryde- og boksekampe finde sted, mens tilskuerpladserne var fuldt besatte.

Vejen til Messini går over Taygetos-bjergene. Det er en køretur, som giver store udsigter og bringer os op i 1100 meters højde, inden det går nedad igen og vi når frem til Messini.

Efter besøget i Messini går vejen mod halvøen Mani, og vi passerer Kalamata, den næststørste by på Peloponnes. Herfra eksporteres rosiner, oliven og olivenolie. De store sorte oliven, man kan købe herhjemme, kommer ofte fra dette område. Kalamata er en vigtig by for økonomien på Peloponnes. Dagens frokost bliver i Kalamata. Sidst på dagen når vi frem til byen Areopoli, en af de ældste landsbyer på halvøen Mani, og hovedstad i det historiske center Itilos. Den gamle del af byen har snævre snoede gader og befæstede tårnhuse. Der er både smukke huse af natursten og gamle fint restaurerede huse malet i klare og stærke farver. Byen har i dag kun omkring 1000 indbyggere, og der er en meget charmerende atmosfære i de smalle gader og på de små torve med udendørs caféer.

Et marmorrelief i en af murene på torvet fortæller om den 17. marts 1821. Den dag rejste den lokale leder Petros Mavromichaelis sit flag med råbet ”Sejr eller død”, og startede dermed Den græske Uafhængighedskrig mod tyrkerne.

Halvøen Mani rummer mere end 800 tårne og tårnhuse og 1000 kirker fra den byzantinske periode, så det er et område med en historie og tradition, der går langt tilbage.

Først på aftenen tager vi en kort orienteringstur gennem byens smalle gader. Middagen er på en af byens mange restauranter.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

I dag får vi indtryk af det meget særprægede landskab på Mani halvøen. Her er meget anderledes end i de øvrige områder på Peloponnes, idet her er meget tørt, barsk og stenet.

Først besøger vi hulerne i Diros. Hulerne er en del af en underjordisk flod, og vi sejler ind i dem i små både. Her er utrolige formationer af stalagmitter og stalaktitter. Arkæologiske udgravninger har vist, at hulerne har været benyttet til kultsted i stenalderen, omkring 12.000 år f.Kr. Men de er endnu ældre, da det menes, de har været beboet af neandertalere for mere end 40.000 år siden. Man har udforsket 5000 m2 af hulerne, men den kendte del af hulerne er 6 gange større. Nogle mener, at hulerne strækker sig helt ind til Taygetos Bjerget og til Sparta.

Dernæst kører vi til den sydlige spids af Mani. Byen Vathia var engang klanfamiliernes fæstning, som beskyttede Mani mod angreb og i realiteten medførte, at osmannerne aldrig erobrede dette hjørne af Grækenland. I dag er der 6 indbyggere tilbage. Vi går en tur og hører den utrolige historie om stedet. Hvis I har set fotos af tårnene på Mani – så er de næsten med sikkerhed fra Vathia.

På vej tilbage passer det med et ophold i den hyggelige lille by Limeni. Her er et par restauranter, der ofte har friskfanget fisk på menuen. Der er krystalklart vand til dem, der gerne vil have en dukkert i havet. Og ud på eftermiddagen kører bussen tilbage til vores hotel.

Middagen er på egen hånd. Der er flere restauranter i centrum af Areopoli at vælge imellem.

Måltider: Morgenmad

Gytheio er en hyggelig fiskerby, som er en god ramme for kaffepause. Så tager vi sidste nøk ud til kysten og klippeøen Monemvasia. Vi indkvarteres på et hotel, der er indrettet i bygninger fra det 17. århundrede. Indehaveren er en kvindelig advokat, som lod sin begejstring for kunst og arkitektur lede sig til at købe og istandsætte gamle bygninger i middelalderbyen Monemvasia.

Monemvasia er i virkeligheden en lille ø, der er forbundet med Peloponnes via en ret smal bro. Beliggenheden er eventyrlig. Man kan ikke se byen fra landsiden, for den er gemt bag en klippe, der skyder op af vandet som en kæmpe kolos på 100 meter. Men mod sydøst, øverst oppe på en stejl klippe, ligger den ældgamle by med en fæstning, grundlagt i det 6. århundrede.

Byen har kun én byport, der gjorde den uindtagelig for de pirater, der i en lang årrække hærgede i Ægæerhavet. Byens grundlæggere kom fra Sparta. Glansperioden var mellem det 10. og 12. århundrede, og Monemvasia var et vigtigt handelscenter i den byzantinske periode.

I dag er byen interessant, fordi den er et sjældent eksempel på en historisk bebyggelse, der til stadighed har været beboet. De fleste gader er helt smalle og brolagte og derfor naturligt nok gågader. Mange kunstnere har slået sig ned i byen. Den mellemste del af byen består af middelalderbyen med sammenbyggede huse i ren venetiansk stil. Den nederste del af byen har ruiner af bymuren med tårne og bastioner. Monemvasia kaldes også for Grækenlands Gibraltar.

Middag på en af byens restauranter.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

På en udflugt fra Monemvasia besøger vi et byzantinsk kapel.
Udflugten indebærer også en let frokost med friske og typisk græske produkter som oliven, tomater og brød på en vingård, Malvasia Winery Tsimbidi. Her smager vi på 4 forskellige vine. Der produceres meget vin på Peloponnes, men særligt området omkring Monemvasia er kendt for sine vine. Og har været det i århundreder, takket være især druesorten malvasia. På engelsk hedder druen malmsay, og Shakespeare beskriver malmsay-vin i sine teaterstykker, så kendskabet til vine fra dette hjørne af Grækenland går langt tilbage.

Vi er tilbage i Monemvasia midt på eftermiddagen, og der er tid til at nyde byens cafeer eller forretninger inden middagen.

Måltider: Morgenmad, picnic og aftensmad

Vi kører ind i landet til det ny Sparta, og fortsætter til foden af Taygetos bjergene, 6 kilometer udenfor Sparta. Her ligger den stemningsfulde by Mystras.

Efter korstogene blev Mystras centrum for et selvstyrende område. På kort tid blev byen den mest betydningsfulde i det byzantinske imperium – efter Konstantinopel. Her er velbevarede byzantinske kirker, og rester af et palads med stærke mure. Den mest berømte kirke er Agios Demetrios, hvor man kronede den sidste byzantinske kejser, Konstantin. I et lille kloster på området bor der nogle få nonner. Hos dem kan der normalt købes godt kunsthåndværk samt forfriskninger.

I storhedstiden i 1300- og 1400-tallet boede der omkring 30.000 mennesker i byen. Der var aktivitet overalt, og på markedspladsen solgte Orientens købmænd deres varer til borgerne.

Mystras forblev beboet også under osmannisk styre, og først da Grækenland var blevet selvstændigt i 1832 blev byen gradvist forladt. Man flyttede til en ny by, Sparta, neden for bjerget. I dag er Mystras et af de vigtigste arkæologiske steder i Grækenland, og stedet er erklæret verdens kulturarv af UNESCO.

Der bliver også tid til et besøg på det arkæologiske område for antikkens Sparta, der var kendt for sit militær.

Indkvartering på et hotel i Sparta. Middagen er på en restaurant.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Efter morgenmaden kører vi mod Athens lufthavn.

Måltider: Morgenmad