Det lader sig gøre fordi vores rejseledere, forfatter og journalist Lene Brøndum og hendes mand, lærer og musiker Michael Brøndum, bor i Umbrien og har et stort og passioneret lokalkendskab.
Under hele opholdet bor vi på samme hotel i byen Montone, det nyrenoverede hotel Fortebraccio, der ligger lige udenfor den middelalderlige mur, der omgiver Montone, og udsigten over det smukke landskab er fortryllende.
På udflugter henføres vi af stemningen i en række klassiske byer. Montone er på listen over Italiens 20 smukkeste byer. Deruta er kendt for glaseret keramik. Spello er en overset perle med bymur, hængende blomsterbede og buede, stejle gyder. Gubbio er en af Italiens bedst bevarede middelalderbyer. Og Citta de Castello har altid været et sted, hvor kendte kunstnere mødtes. Der er også en udflugt til Trasimeno-søen.
En dag med spektakulære oplevelser bringer os op til et kloster, der er hugget ind i klippen, og ned i en grotte - inden vi ender ved et vandfald. Klostret kan kun nås fra den udvendige klippeside – men trappen er sikker. Det er en gåtur på 6 kilometer, men der er luft i dagsprogrammerne til små ture på egen hånd.
Smagen af Umbrien får vi blandt andet hos lokale producenter, der sætter os ind i olivenoliens, ostens og vinens finesser. Og hele rejsen afsluttes med en 3-retters afskedsmiddag til toner fra Valentino på harmonika, Moreno, der har sunget med Pavarotti, og Ivano, der spiller på efeu-blad!
Du skal vælge denne rejse med Viktors farmor fordi:
- Vi ser keramikfremstilling i den kendte keramikby Deruta
- Vi oplever den maleriske lille by Spello, en sand perle med italiensk charme
- Vi besøger det særprægede kloster Eremo di Santa Maria Giacobbe, der er udhugget i klipperne
- Vi besøger Castiglione del Lago, en lille middelalderby beliggende ved Trasimeno Søen
- Vi er til ostesmagning og vinsmagning og får smagt på mange skønne italienske egnsretter
Max 20 deltagere!