Logo

Sankt Petersborg

Nordens Venedig og verdens smukkeste by med unikke oplevelser

Unik rejse til Sankt Petersborg, byen over alle byer, kendt og elsket af hele verden. Byen kaldes også ”Nordens Venedig” pga. de mange kanaler og Neva floden, som præger byen. Den er grundlagt i 1703 af Peter den Store og har været Zarernes residensby op til revolutionen i 1917 med Vinterpaladset som midtpunkt.

Kun få steder i verden kan leve op til den charme og poesi, der ligger over byen med de mange imponerende paladser, parker, broer, kirker og ikke mindst de verdenskendte teatre, bl.a. dem Marienskij Opera- og Ballet Teatret, Eremitage Teatret og det berømte Philharmoni.

Se dagsprogram
Regioner: Europa
Lande: Rusland
7 dage Pris Rejseleder Status Information
19. aug 20 til
25. aug 20
12.900 kr Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
1. sep 20 til
7. sep 20
11.900 kr Beate Jekaterina Sørensen Garanteret afrejse Bestil rejse
10. maj 21 til
16. maj 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
26. maj 21 til
30. jun 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
20. jul 21 til
26. jul 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
10. aug 21 til
16. aug 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
31. aug 21 til
6. sep 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse

Katarina den Store bestemte i 1700-tallet, at ingen bygning i byens centrum måtte være højere end Vinterpaladset. Det gælder den dag i dag, og den respekt for historien har bevaret byens enestående udseende.

Sankt Petersborg er for et par år siden blevet kåret til verdens smukkeste by.

Vi besøger steder, som normalt ikke er tilgængelige for turister, nemlig Storfyrst Vladimir Paladset, Det Russiske Handelskammer samt Stroganvo Paladset inkl. de restaurerede beboelses- og repræsentationslokaler, og det gør vores rejse til en helt unik oplevelse.

Rejsens højdepunkter:

  • Rejselederen, Beate J. Sørensen, der er ekspert på Sankt Petersborg og Rusland.
  • Vi besøger højdepunkterne og Beate åbner døre til steder hvor ingen andre turister har adgang.
  • Blandt højdepunkterne er: Peter-Paul fæstningen, Alexander Nevskij Klosteret, Eremitagen, Vinterpaladset, Blodkirken og Katarina Paladset.
  • Kun med Viktors Farmor og Beate J. Sørensen: Dagmars datter Olgas Palads med Det Russiske Handelskammer, Stroganov paladsets beboelses -og repræsentationslokaler samt Storfyrst Vladimir Paladset også kaldet ”Det lille hof”.
  • Centralt og godt beliggende hotel.

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Efter ankomst tager vi til hotel ”Moskva” hvor vi skal bo de næste dage. Hotellet har metroen i huset og ligger i den ene ende af Nevskij Prospektet, byens hovedstrøg. Byen fortryller en på alle årstider og har skrevet historie og historier. Her drak Pusjkin sin sidste kop kaffe, inden han skulle til duel. Her byggede Rossi og Rastrelli. Her koncerterede Liszt og Wagner. Her promenerede Tchaikovskij og Glinka.

Den store russiske forfatter Gogol kaldte boulevarden ” En udstilling af menneskets bedste værker”. Desuden er hovedgaden en fantastisk indkøbsgade med varehuset ”Gostinij Dvor”, bygget som handelsrækker under Katarina den Store, en fundgrube for købelystne. Indkøb finder vi også tid til.

Om eftermiddagen besøger vi Alexander Nevskij Klostret, beliggende overfor vores hotel. På klostrets territorium findes flere kirkegårde. Vi besøger to af dem, Kunstner Nekropolen, hvor berømte repræsentanter for russisk musik- og litteraturliv, blandt dem komponisterne Tchaikovskij, Glinka, Borodin og Mussorgskij og forfatteren Dostojevskij er stedt til hvile. Den anden nekropol er fra 1700-tallet med kendte mennesker og medlemmer af aristokratiet.

Her ligger blandt andre Lomonossov. Universitetet i Sankt Petersborg er opkaldt efter ham.

Måltider: Aftensmad på hotellet

Om formiddagen skal vi på bytur med besøg i Peter-Paul Fæstningen.

Vi besøger også museumsskibet ”AURORA”, bygget i Sankt Petersborg i 1903. Det skød revolutionen ind i 1917. 

Vi har tid på egen hånd og her kan vi vælge at shoppe eller besøge et af de mange museer: Det russiske Museum med de bedste værker af russisk kunst, Det Zoologiske Museum (med verdens største Mammut, fundet i Sibirien) eller Fabergé-museet med de verdensberømte Fabergé-æg.

Måltider: Morgenmad og aftensmad på hotellet.

Transporten i dag foregår med den berømte metro, bygget i 1955. Vi ser nogle af de smukke stationer.

Vi skal også besøge Eremitagen, verdens største museum med over 3 millioner udstillede genstande af verdens bedste kunstnere. Eremitagen består af seks bygninger, Vinterpaladset, Den lille Eremitage, Den gamle Eremitage, Den nye Eremitage og Eremitageteatret samt Generalstabsbygningen.

Katarina den Store startede i 1764 sin store maleri-samling med 225 billeder af vesteuropæiske malere. Samlingen omfatter malerier, skulpturer, møbler, porcelæn, våben m.m. Der er 20 km sale og gallerier samt zarfamiliens Skatkammer med familiens private kostbarheder.

I den fælles rundvisning indgår de smukkeste rum, blandt dem den lille og den store tronsal, Dagmars boudoir, Guldsalen og Malakitværelset, hvor zarfamilien samledes, når man gik til bal i en af de store festsale samt Skatkammeret. (Malerisamlingerne besøges individuelt efter eget ønske).

Frokost på egen hånd kan anbefales på Eremitagen.

Måltider: Morgenmad og aftensmad på hotellet

Efter morgenmaden tager vi med bus til Ruslands smukkeste palads (ark. Rastrelli), Katarina Paladset i Pushkin (før Zarskoe Selo/Zarens landsby), 30 km fra byen. Her findes det berømte Ravværelse, en gave af den preussiske konge til Peter den Store.
Det oprindelige værelse gik tabt under 2. Verdenskrig, og det genskabte Ravværelse blev åbnet til Sankt Petersborgs 300-års jubilæum i 2003.

Vi besøger også Feodorovskaja Kirken i Zarskoe Selo med Zarfamiliens private kapel i underetagen, hvor især den sidste Zarina Alexandra tit deltog i gudstjenesten.

Herefter går besøget til Isaac katedralen, begravelses-kirke for de russiske zarer siden Peter den Store og det tidligere fængsel i kasematterne. Den 17. juli 1998 blev den sidste russiske Zar Nikolaj II og hans familie bisat i kirkens St. Katarina kapel. De blev myrdet af Bolsjevikkerne i 1918. Nikolaj II var barn af den danske prinsesse Dagmar, som fik navnet Maria Feodorovna, da hun giftede sig med Zar Alexander III.

Efter revolutionen kom hun tilbage til Danmark, hvor hun døde i 1928 og blev bisat i Roskilde Domkirke. Den 16.september 2002 genforenedes hun post mortem med gemalen i Peter-Paul fæstningens katedral. Hendes grav kan også ses.

Måltider: Morgenmad og aftensmad på hotellet

Halvdagsudflugt med bus. Vi besøger Spas-na-krovi (Blodkirken), en af de fem smukkeste mosaikkirker i verden, bygget over det sted, hvor Zar Alexander II, Dagmars svigerfar blev offer for et attentat.
Over 7.000 kvm er dækket med de mest fantastiske mosaikker.

Herefter går turen til Stroganov Paladset på Nevskij Prospektet. Baron Stroganov byggede paladset i 1752. Bøf Stroganov blev opfundet af denne familie, som var en af de rigeste adelsslægter i Rusland. Paladset er ikke tilgængeligt for turister, kun stueetagen, hvor der vises gamle husikoner, som Stroganov samlede på, men vi har fået lov til at se de flot restaurerede beboelses- og repræsentationslokaler, hvor husets kurator fører os rundt.

Derefter besøger vi Storfyrst Vladimir Paladset, naboen til Vinterpaladset ved Slotskajen, et af de bedst bevarede paladser, i dag klubhus for Videnskabernes Akademi. Det har tilhørt Storfyrst Vladimir, den yngre bror af Alexander III.

Paladset er normalt ikke tilgængeligt for turister, men vi har speciel tilladelse til at besøge det - en helt unik oplevelse!

Måltider: Morgenmad og aftensmad på hotellet

Halvdagsudflugt til sommerresidensen Peterhof - Monplesir. Vi ser de mange fontæner, blandt dem Samson Springvandet, Ruslands ”Versailles”.

Vi besøger Det store Palads og den lavere park, som strækker sig helt ned til Den Finske Bugt.

Herefter ser vi Dagmars datter Olgas Palads i Jugendstil. Dette palads er heller ikke åbent for turister. Det rummer i dag Det russiske Handelskammer. Igen en unik oplevelse.

Tilbage til Sankt Petersborg og fritid til eventuel et museumsbesøg eller en sidste mulighed for shopping.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi har tid på egen hånd, før vi kører til lufthavnen og flyver til Danmark.

Måltider: Morgenmad

Alle planlagte afgange

7 dage Pris Rejseleder Status Information
19. aug 20 til
25. aug 20
12.900 kr Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
1. sep 20 til
7. sep 20
11.900 kr Beate Jekaterina Sørensen Garanteret afrejse Bestil rejse
10. maj 21 til
16. maj 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
26. maj 21 til
30. jun 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
20. jul 21 til
26. jul 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
10. aug 21 til
16. aug 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse
31. aug 21 til
6. sep 21
Afventer pris Beate Jekaterina Sørensen Ledige pladser Bestil rejse