Hvad søger du?

Kultur og vandring i Pyrenæerne

Det catalanske Spanien, Dalí og La Sagrada Familia

Dramatiske landskaber og charmerende byer. Den catalanske side af Pyrenæerne er et flot udgangspunkt for en vandreferie.

På rejsen bor vi på et dejligt og charmerende hotel i byen Llanars, og vi har daglige vandringer i de vulkanske landskaber i regionen La Garrotxa. Vi smager desuden på lækre lokale egnsretter.

De stemningsfulde byer i de catalanske Pyrenæer er en oplevelse i sig selv. Santa Pau er en lille, hyggelig by med flotte pladser.

Før vi når Barcelona, runder vi det fantastiske Dalí-Museum i Figueres. I Barcelona tager vi bl.a. på rundvisning ved La Sagrada Familia med en af arkitekterne, som fortsat arbejder på den. 

Se dagsprogram
7 dage Pris Rejseleder Status Information
16. apr 23 til
22. apr 23
12.990 kr Josefine Aude Raas Garanteret afrejse Bestil rejse
1. okt 23 til
7. okt 23
12.990 kr Marianne Lucht Ledige pladser Bestil rejse

Gastronomien er enestående. Ligesom råvarerne. De løg, der gror i skyggen af vulkanen Montsacopa, har ry for at være de bedste, der kan fås. Kartoflerne er perfekte. Bønnerne fra Santa Pau er fulde af smag. Og trøflerne fra samme egn er uovertrufne. Så det er ikke så sært, at maden i La Garrotxa bliver god.

Sværhedsgrad: 1 støvle. Læs mere om sværhedsgrader her

Vælg denne rejse med Viktors Farmor fordi:

  • Vi besøger det eventyrlig Salvador Dalí-museet i Figueres
  • Vi tager på opdagelse i charmerende middelalderlandsbyer
  • Vi smager på spændende lokale egnsretter
  • Vi bor på et velvalgt og charmerende hotel 5 nætter i Pyrenæerne. Besøg Hotel Grevols hjemmeside
  • Civilingenør Albert Soler giver os unikt indblik i arbejdet på La Sagrada Familia

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi flyver fra Kastrup Lufthavn, medmindre andet er angivet, til Barcelona, hvor vores bus venter på os i lufthavnen. Vi kører op i Pyrenæerne og tjekker ind på vores charmerende hotel i den lille bjergby Llarnars i det nordlige Catalonien tæt ved grænsen til Frankrig.

Her bor vi 5 nætter.

Llanars er en idyllisk lille middelalderlandsby med ca. 500 indbyggere. Stedet blev nævnt første gang i år 1027, og byens romanske kirke Sant Esteve blev indviet i 1168. Landsbyen ligger smukt omringet af de maleriske Pyrenæer-bjerge og solrige, grønne dale, hvor der dyrkes mange forskellige afgrøder. Llanars er omgivet af to floder.

I landsbyen kan man købe lækre, lokale kager ved bageren, og hos købmanden kan man nyde et glas lokal vin.

Llanars er kort sagt et sted hvor man kan trække vejret, nyde naturen, komme ned i tempo og glemme alt om stress!

Måltider: Aftensmad

Vi skal på en smuk vandretur ad den gamle romerske vej, der fører gennem skovområder og gennem hyggelige landsbyer. Vi har picnic på vejen til middelalderbyen Santa Pau, hvortil vi ankommer midt på eftermiddagen.

En hel speciel stemning hersker i de snævre gyder, og alle husene er bygget af natursten. En af byens pladser, ”la Placa Porxada”, tager sig smukt ud med sine buegange hele vejen rundt. Den smukke gotiske kirke fra 16. årh. er også værd at besøge.

Vi nyder en middag på hotellet, hvor chefkokken Ignasi underviser os i at tilberede aftenens menu, som er en af egnens traditionelle retter.

Dagens vandring er på cirka 14 km.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

I dag skal vi vandre i det pittoreske bjergområde Vallter 2000, som om vinteren er et kendt skiområde.

Dagens stigning er 400 meter til toppen i 2.500 meters højde. En teknisk let men lidt længere opstigning, som belønnes med en god udsigt - på helt klare dage kan man se Barcelona i det fjerne. Her får vi virkelig Pyrenæerne ind under huden.

Aftenen byder på vinsmagning hos sommelier Lluis Raventos.

Dagens vandring er på 6 km, ca. 400 højdemeter.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Vi starter dagen med en kort bustur fra hotellet mod en af de smukkeste landsbyer, ifølge vores lokalguide Xavier, Beget. Før vi besøger byen, vandrer vi i det naturskønne område og spiser vores frokost et sted på turen. 

Herefter ender vi i den lille landsby Beget, som ligger tæt på Camprodon. Beget er en velbevaret og charmerende landsby med stenbelagte gader og små stenuse. Derudover byder lansbyen på en gammel romansk kirke fra det 12. århundrede. Vores byrundtur tager ca. ½-1 time. 

Vi slutter byrundturen af på en lille café. Herefter tilbage til Llanars. 

Dagens vandring: 4-5 kilometer. 

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Vandring til San Antoni Kirken. Vi er på udkig efter fugle (f.eks. gribbe), sommerfugle og blomster. Mere end 1200 arter blomster er registreret. Vi kan bl.a. se den flotte krokus-lignende blomst Høsttidløs, som også går under navnet Nøgen Jomfru.

Vi spiser picnic ved kirken og fortsætter til Camprodon.

Vi besøger den gamle slagterforretning Cal Xec i Camprodon. I 1870 åbnede skomageren Fransesc Majentí butikken her. Men på grund af den fransk-preussiske krig var franskmændene på den anden side af grænsen sultne. Derfor konverterede Fransesc sin butik til en slagterforretning, og det var ikke sålebøffer, han solgte, men derimod kød af høj kvalitet. Den dag i dag er butikken stadig kendt for sine mange kød-produkter, bl.a. hestekød er en lokal delikatesse.

Dagens vandringer er på i alt cirka 10 km.

Sidste middag på hotel Grevol.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Vi forlader Llanars tidligt og kører til det velrenommerede Dalí-museum i Salvador Dalís egen hjemby Figueres, hvor nogle af kunstnerens første udstillinger også fandt sted.

Bygningen hvor museet findes var oprindeligt et teater, men da størstedelen af dette brændte ned i 1960 i forbindelse med den spanske borgerkrig, besluttede Dalí og byens daværende borgmester at genopbygge det som et museum.

I Figueres har man nu verdens største samling af Salvador Dalís kunst, men samtidigt bliver man også præsenteret for hans egen kunstsamling og dermed en række af de kunstnere, han selv har draget inspiration fra. Salvador Dalí har endda selv indrettet museet, så alle værker hænger, hvor han har besluttet de skal hænge. Han er for øvrigt selv begravet her på stedet.

Efter besøget holder vi en halv times pause, hvor man kan købe frokost på egen hånd og få en kop kaffe, før vi kører videre mod Barcelona.

I Barcelona får vi et unikt indblik i La Sagrada Familia, da en civilingeniør, som ugentligt året rundt tilser konstruktionsarbejdet, viser os rundt og fortæller om La Sagrada Familia udefra. 

Herefter har vi adgang til kirken på egen hånd.

Vi afslutter dagen med en afskedsmiddag på en restaurant i Barcelona og har efterfølgende en overnatning i Barcelona.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vores lokalguide Xavier er arkitekt og giver os en spændende byrundtur i Barcelona - vi skal se byen fra nye vinkler. 

Vi går rundt i den gamle bydel og ser selvfølgelig også flere af de kendte og smukke steder. Xavier vil med sin viden som arkitekt fortælle om, hvordan Barcelona som by voksede frem - og faktisk var en pionér inden for sit område.

Efterfølgende, hvis der er tid, kan man slentre rundt på egen hånd i Barcelonas charmerende gamle bydel og måske få købt sig de sidste souvenirs, før vi flyver hjem om aftenen. 

Frokost er på egen hånd i dag. 

Måltider: Morgenmad 

Alle planlagte afgange

7 dage Pris Rejseleder Status Information
16. apr 23 til
22. apr 23
12.990 kr Josefine Aude Raas Garanteret afrejse Bestil rejse
1. okt 23 til
7. okt 23
12.990 kr Marianne Lucht Ledige pladser Bestil rejse