Logo

Spanien - Vandreferie i Pyrenæerne

Catalanske vandringer, vulkansk køkken og et Dalí-museum i verdensklasse

Dramatiske landskaber og charmerende byer. Den catalanske side af Pyrenæerne er et flot udgangspunkt for en vandreferie.

På denne rejse bor vi på et dejligt og hyggeligt hotel i byen Llanars, og vi har daglige vandringer i de vulkanske landskaber i regionen La Garrotxa. Vi smager desuden på meget smagfulde egnsretter.

Sværhedsgrad: 1 støvle.

8 dage Pris Rejseleder Status Information
14. okt 18 til
21. okt 18
12.500 kr Denise Kristensen Garanteret afrejse Bestil rejse

Gastronomien er nemlig enestående. Ligesom råvarerne. De løg, der gror i skyggen af vulkanen Montsacopa, har ry for at være de bedste, der kan fås. Kartoflerne er perfekte. Bønnerne fra Santa Pau er fulde af smag. Og trøflerne fra samme egn er uovertrufne. Så det er ikke så sært, maden i La Garrotxa bliver god.

De stemningsfulde byer i de catalanske Pyrenæer er en oplevelse i sig selv. Besalu er en af Cataloniens mest perfekte middelalderbyer. Og Santa Pau er en lille, hyggelig by med flotte pladser.

Vi besøger det fantastiske Dalí Museum i Figueres og vi slutter af i Girona, den stemningsfulde, gamle by og hovedstad i provinsen af samme navn.

Sværhedsgrad: 1 støvle - læs mere om sværhedsgrader her

Højdepunkter:

Max 16 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Fly til Barcelona. Vi afhentes i lufthavnen. Vi tjekker ind på vores charmerende hotel i den lille bjergby Llarnars i det nordlige Catalonien tæt ved grænsen til Frankrig. Her bor vi 6 nætter.

Måltider: Aftensmad

Vi er i et meget naturskønt område omgivet af bjergene i de østlige catalanske Pyrenæer, et meget idyllisk sted til vores første 6 døgn. Denne dag går vi en frisk tur i bjergene omkring Llanars. Måske ser vi de flokke af halvvilde heste, der er i området. Hestene bliver sat ud om foråret og indfanget igen om efteråret, hvor de bliver eksporteret til Frankrig og Belgien. De får masser af frisk græs, kildevand og motion, så de strutter af sundhed.

Frokost er i dag på egen hånd.

Om eftermiddagen tager vi på en lille byrundtur i nabolandsbyen Camprodon.

Aftenen byder på vinsmagning med middag hos sommelier Lluis Raventos.

Dagens vandringer er på cirka 8 km. Der er mulighed for en ekstra guidet tur, hvis fødderne er til mere.

Vi skal på en smuk vandretur ad den gamle romerske vej, der fører gennem skovområder og gennem hyggelige landsbyer. Vi har picnic på vejen til middelalderbyen Santa Pau, hvortil vi ankommer midt på eftermiddagen.

En hel speciel stemning hersker i de snævre gyder, og alle husene er bygget af natursten. En af byens pladser, ”la Placa Porxada”, tager sig smukt ud med sine buegange hele vejen rundt. Den smukke gotiske kirke fra 16. årh. er også værd at besøge.

Vi nyder en middag på hotellet, hvor chefkokken Ignasi vil undervise os i at tilberede aftenens menu, som er en af egnens traditionelle retter.

Dagens vandring er på cirka 14 km.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Vandrestøvlerne får et hvil i dag.

Den charmerende middelalderby Besalú liger på et sted, hvor to floder, Fluvia og Capellades, flyder sammen. I 902 blev Besalú hovedstad i et uafhængigt grevskab, senere kom byen under grevskabet Barcelona. Byen har en stor tekstilindustri, og her er mange små værksteder og butikker.

Vi tager på en byrundtur til fods og starter ved byens vartegn, den smukke romerske bro fra 11. årh. I middelalderen skulle der betales en afgift ved broen, når man skulle ind i byen. Broen er restaureret mange gange, sidst i 1965.

Vi ser flere smukke bygningsværker fra middelalderen, f.eks. St. Julias Hospital med en facade fra 12. årh. Bygningen bruges nu som kulturcenter. Den romanske St. Pere Kirke er den eneste bygning, der er tilbage fra et benediktinerkloster grundlagt i 977.

Vi ser Casa Cornella, en meget fin bygning fra 12. årh. Den var i den fornemme Cornella families eje gennem 300 år. En anden smuk bygning er Sant Vicenc Kirken med basilika-agtig opbygning og med flere forskellige arkitektoniske stilarter og også orientalske ornamenter. Vi besøger også det gamle jødiske kvarter i byen.

Frokost på en god restaurant med traditionel catalansk mad.

Herefter kører vi til vores hotel, hvor resten af dagen er fri.

Aftensmad på en restaurant i Llanars.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Vandring til San Antoni Kirken. Vi er på udkig efter fugle (f.eks. gribbe), sommerfugle og blomster. Mere end 1200 arter blomster er registreret. Vi kan bl.a. se den flotte krokus-lignende blomst Høsttidløs, som også går under navnet Nøgen Jomfru.

Vi spiser picnic ved kirken og fortsætter til Camprodon.

Vi besøger den gamle slagterforretning Cal Xec i Camprodon. I 1870 åbnede skomageren Fransesc Majentí butikken her. Men på grund af den fransk-preussiske krig var franskmændene på den anden side af grænsen sultne. Derfor konverterede Fransesc sin butik til en slagterforretning, og det var ikke sålebøffer, han solgte, men derimod kød af høj kvalitet. Den dag i dag er butikken stadig kendt for sine mange kød-produkter, bl.a. hestekød er en lokal delikatesse.

Dagens vandringer er på ialt cirka 10 km.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

I dag skal vi vandre i det pittoreske bjergområde Vallter, som om vinteren er et kendt skiområde.

Dagens stigning er 400 meter til toppen i 2.500 meters højde. En teknisk let opstigning, som belønnes med en god udsigt - på helt klare dage kan man se Barcelona i det fjerne.

Middag på hotellet.

Dagens vandring er på 6 km, ca 400 højemeter.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Vi forlader Llanars og kører til Girona.
På vejen besøger vi det anerkendte Dalí-museum i Salvador Dalís egen hjemby Figueres.

I Girona bor vi på et lille centralt beliggende hotel i byens historiske center kun få minutter fra La Rambla de la Libertad. De farverige gadekunstnere og fortovscaféer på La Rambla befinder sig lige om hjørnet. 

Frokost på en lille typisk catalansk restaurant i den gamle bydel.

Vi tager på byvandring med en helt speciel vandring på selve den velbevarede gamle bymur. Hvis tiden tillader det ser vi det interessante jødiske museum undervejs.

Om aftenen spiser vi afskedsmiddag. 

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad

Kørsel fra Girona til Barcelonas Lufthavn, og hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
14. okt 18 til
21. okt 18
12.500 kr Denise Kristensen Garanteret afrejse Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede