Logo

Spanien - Vandreferie i Sierra Nevada

Dramatisk natur og hvide landsbyer

Ved foden af Sierra Nevada ligger den maleriske by Lanjarón, også kendt som "Puerta de la Alpujarra" som betyder Alpujarras dør. Alpujarra-området kan prale af en fantastisk natur, herunder mandeltræer, vinmarker og afgrøder der bliver dyrket på terrasser. På grund af det særdeles kuperede terræn, har byerne tilpasset sig det ujævne landskab, og det er derfor byerne er bygget ud mod syd, så man får mest ud af det milde Middelhavs klima. De brostensbelagte og snoede gader er ideelle til slentreture i ro og stilhed. Det er, som om tiden er stoppet her i Alpujarra. Sværhedsgrad: 2 støvler.

8 dage Pris Rejseleder Status Information
15. okt 18 til
22. okt 18
11.900 kr Hugo Nielsen Bestil rejse

Lanjarón er en kurby med mineralske kilder. Der er også den spændende by Orgiva, som udmærker sig ved sin mauriske stil.

“The Balcón de la Alpujarra” er dannet af de hvidkalkede landsbyer Canar, Soportújar og Carataunas og Barranco de Poqueira. Også byerne Pampaneira, Bubión og Capileira er et must-see i denne region.

Alpujarras køkken består hovedsagligt kød og saltet kød. Især skinken fra Trévelez er en berømt delikatesse, men byen har også særlige typer bagværk og kager. Trévelez er kendt for at være det højest beliggende bysamfund i Spanien.

Indkvartering 7 nætter på Hotel Alcadima, 3*.

Hotel Alcadima er et typisk lille landsted, malerisk beliggende i den andalusiske kurby Lanjarón. Det ligger ved foden af Sierra Nevada, kun 36 km fra Granada. Hotellet har en imponerende udsigt over Salao-dalen. Der er både indendørs og udendørs swimmingpool. Hvert værelse på Hotel Alcadima har privat balkon med udsigt over landskabet.

I den rustikke restaurant kan vi hver aften nyde traditionelle andalusiske retter. Specialiteterne omfatter f.eks. stegt lam med kanel samt torsk i sød tomatsovs.

Sværhedsgrad: 2 støvler - læs mere om sværhedsgrader her

Læs praktiske oplysninger om rejser til Spanien her

Max deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Ankomst til Malaga. Vi afhentes og kører øst på til vores hotel, hvor vi spiser middag.

Måltider: Aftensmad

Vi kører til Alpujarra, et imponerende og unikt hjørne af Granada, som er placeret på bagsiden af de snedækkede Sierra Nevada bjerge.

Under vandringen besøges de 3 hvide landsbyer i Poqueira Dalen: Capileira - Buibión – Pampaneira.
Capleira er den højest beliggende af de tre landsbyer (1436 m), her er toppede brosten i gaderne. Landsbyens afsides beliggenhed betød, at maurerne ankom forholdsvis sent til stedet. Nogle århundreder senere besejrede de kristne byen, og moskeéen blev bygget om til en kirke. Fra landsbyen er der en fantastisk udsigt ud over Poquera Dalen, og faktisk kan man tydeligt se de næste landsbyer, som vi nu skal vandre til: Buibión og Pampaneira. De smukke udsigter fortsætter på hele vandreturen, hvor vi også kan slukke tørsten ved de rislende kilder med frisk vand fra bjergene.

Vi holder sen frokostpause i Pampaneira på en typisk restaurant. Pampaneira ligger 1060 m.o.h. Der er et smukt kvadratisk torv med en kirke i Mudéjar stil. Kirken har et interessant træloft og et forgyldt alter fra 17. og 18. årh. Byen har mange små udsalg af kunsthåndværk som f.eks. keramik, læder og beklædning. De lokale specialiteter er ost og skinke.

På slutningen af turen kører vi til Trevelez, den højest beliggende landsby i Spanien, der også er berømt for sin lufttørrede skinke. På grund af det kølige klima i højderne er der ideelle betingelser for at opbevare skinkerne. Vi prøvesmager skinken (Secadero Juan Gonzalez).

Tilbage til hotellet og middag.

Varighed: 3 timer, højdeforskel: 350 m, sværhedsgrad: let, distance: ca 7 km

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Om formiddagen: Afgang i retning mod "Høje Alpujarras - La Taha". Vandreturen er på ca. 4 timer.

Vi går fra Capileira til Busquistar, og vi vil passere følgende landsbyer på turen: Capilerilla, Pitres, Atalbeitar, Ferreirola, og endelig kommer vi til Busquistar.

Busquistar har en smuk beliggenhed ved en kløft dannet af Trévelez Floden. Den kaldes ”Mozarabics skjulte paradis”. Der er mange levn fra de arabiske dynastier, f.eks. en gammel moské og en oliemølle. Byen er kendt for keramik, og flere små keramikudsalg frister med deres varer.

Under vandringen nyder vi den vidunderlige typiske flora og fauna i Sierra Nevadas nationale naturpark.

Vi køber hver især frokost på et landsbymarked og spiser den på et smukt sted nær Ferreirola. Landsbyens navn Ferreirola betyder ”lille jernmine”, da der i området er større jernforekomster. Arkitekturen er ret speciel med inspiration af berberne fra Nordafrika, hvor der bygges firkantede huse med helt flade tage. Her er snævre og krogede gader.

Vi er nu på kanten af den vilde slugt dannet af Trevelez Floden. Naturen er både frodig og storslået på dette sted. I bunden af slugten bruser floden. Mange af de fine bjergstier, vi vandrer på i dette område, blev anlagt som zig-zag stier af berberne.

Det er en dag i dramatisk og uberørt natur, rislende kilder, fuglesang og frisk bjergluft.

Sværhedsgrad: medium, distance: 10 km.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Afgang med bus til det ugentlige marked Orgiva. En times fritid til at besøge markedet.

Orgiva er den største by i de vestlige Alpujarras. Beliggenhenden i 450 m’s højde giver byen et mildere klima end mange andre steder i området, og vi er her omgivet af lunde med oliventræer, appelsintræer og citrontræer. I nærheden af hovedgaden ligger en barokkirke fra 16. årh., hvor man finder en imponerende altertavle og en kristusfigur, der regnes for at være et arbejde af den kendte kunstner Juan Martínez Montanés.

Opsamling ved bussen og videre til den næste landsby, hvor vi starter vores gåtur. Vi går fra Canãr til Lanjarón og passerer GR7 - en højt beliggende sti med fantastisk landskab og med smukke panorama udsigter. De første 2 timer er for hele gruppen. I Canãr - efter 2½ times vandring - vil bussen vente på dem som ønsker at tage bussen tilbage til hotellet. Resten af gruppen vil gå yderligere 3 timer, indtil de ankommer til Lanjarón.

Vandreturens varighed: 5-6 timer, sværhedsgrad: medium, højdeforskel: ca 400m, distance: 15 km.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi besøger Granada. Her ser vi det storslåede Alhambra, den antikke arabiske by, som har et stort kompleks af haver, paladser og fæstninger.

Det er i sandhed et af verdens smukkeste paladser med de berømte gårde, løvegården og myrtegården. Fantastisk, at man for 700 år siden har kunnet lave den slags arkitektoniske lækkerier. Imponerende haveanlæg ved kaliffernes sommerpalads, Generalife, med cypresser, springvand og kilder. Disse skønne installationer dannede rammen om den sidste mauriske konge, Boabdils residens.

I slutningen af dagen er der fritid til at besøge Albayzin kvarteret. Kvarteret har den dybe arabiske indflydelse og smag, og er placeret på en af byens bakker. Smalle og stejle gader er fyldt med Cármenes (traditionelle villaer med haver).

Eller man kan besøge det historiske centrum af Granada med sit kongelige kapel, katedralen, eller bare have noget fritid til at shoppe i, inden vi kører tilbage til Lanjarón.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Lecrin Dalen er en frodig og grøn dal med frugthaver beliggende ved foden af Sierra Nevada. Og det er smeltevandet fra Sierra Nevada, der er med til at gøre dalen så grøn.
Ifølge arkæologerne har dalen været beboet siden neandertalernes tid. Romerne anlagde bade her, og resterne heraf ses stadig. Også maget maurisk arkitektur findes i området.

Første del af dagen foregår i bus. Vi besøger landsbyerne i dalen: Murchas, Restabal, Salares og Las Albuñuelas.

Salares ligger på kanten af Tejeda National Park. Det er en af de mange landsbyer, hvor den arabiske arv ses tydeligt, med stejle snævre gader og hvide husfacader, ofte dekoreret med kakler. I tidligere århundreder var byen befolket af arabere, fønikere, grækere og romere.

Frokostpause i Albuñuelas . Bevis på maurernes tilstedeværelse ses her, idet der er et 8 m højt tårn, Torre del Tio Bayo, fra midten af 14. årh. Her introducerede grækerne vin og oliven til Spanien. Den økonomiske aktivitet indbefatter også tømmer, mandler og citrusfrugter.

Smuk vandretur på ca. 4 timer langs "Happy Valley" mellem appelsin- og citrontræer. Langs vejen vokser også figentræer og granatæbletræer samt mange store kaktusplanter.

Højdeforskel: 200 m, sværhedsgrad: let, distance: 10 km.

Om aftenen skal vi overvære et flamenco show på hotellet.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vandretur på tværs af Rio Lanjaron og Tello. Dagens vandring tager os højt op over landsbyerne og vi følger spor og stier som gradvist stiger op til "El Tello" som er beliggende på 1400 m ved Rio Lanjaron ved foden af "Cero de Caballo", som er byens eget højdepunkt på 3000 m. Dalende mod landsbyen på et gammelt kørespor eller "camino real" passerer vi gennem charmerende kastanje lunde eller "Castaña" med udsigt over Middelhavskystens linie mod syd og tæt på floden Rio Lanjarons kaskader.

Distance: 14 km, sværhedsgrad: medium, varighed: 5-6 timer.

Tilbage på hotellet samles vi til afskedsmåltid, en BBQ middag.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Efter morgenmaden køres til lufthavnen, og hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
6. okt 17 til
13. okt 17
11.900 kr Gudik Holm Udsolgt Forespørg
15. okt 18 til
22. okt 18
11.900 kr Hugo Nielsen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede