Logo

Lviv – Kiev – Odessa

3 byer i Ukraine

Sig Ukraine – og tænk så ud af boksen. For her er nemlig hele bydele optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, maleriske landskaber, middelalderlige slotte, en storslået natur, et væld af ortodokse kirker, Sortehavskyst med palmer – og meget mere. Den sofistikerede by Lviv er et center for kulturelle oplevelser. Den gamle, charmerende bydel har overlevet både Tysklands og Ruslands besættelser af landet. I hovedstaden Kiev med 3 millioner indbyggere ses kontrasterne tydeligt: Det moderne Ukraine side om side med sovjetiske levn. Den brødsælgende dame på fortovet foran butikker med kendte mærkevarer. Og eventyrlige klostre og kirker, som vidner om historien i byen. Mod syd finder vi Odessa – Sortehavets perle og Ukraines 3. største og mest populære by. Her svajer palmerne i vinden fra Sortehavet og klimaet sammenlignes med det sydfranske.

Regioner: Europa
Lande: Ukraine
8 dage Pris Rejseleder Status Information
9. jun 18 til
16. jun 18
12.900 kr Beate Jekaterina Sørensen Bestil rejse
23. aug 18 til
30. aug 18
12.900 kr Uffe Gardel Bestil rejse

Katakomberne i Odessa regnes – med deres anslåede længde på 2500 km. – til at være de største i verden.

Tjernobyl er et navn, alle kender og husker.  Og en spøgelsesby der vidner om atomkraftens største katastrofe.  På en udflugt fra Kiev besøger vi den forladte by Prypiat, der i dag er åben for offentligheden.

I det hele taget er Ukraine for mange lig med uroligheder ved Maidan pladsen, kampen om Krim eller konflikterne mod øst. Men Ukraine er meget mere og er et stort land – ca. 14 gange større end Danmark.

Til trods for at Ukraine byder på en barsk historie af undertrykkelse, hungersnød og besættelse forsøger Ukraine at finde sine rødder og er stadig i gang med at skabe sig sin egen identitet. Rejser man til Ukraine vil man finde et utroligt åben og venligtsindet folkefærd.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Ukraine her

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Efter århundreder med polsk, østrigsk og sovjetisk besættelser er Lviv i gang med at udvikle sin egen ukrainske identitet. Lviv er grundlagt i det 13. århundred. Byen kaldes for City of Lions efter Leo, søn af grundlæggeren Kong Danylo Halytckyj. Efter ankomsten indlogeres vi på hotellet og herefter er aftenen til fri disposition.

Vi har to overnatninger i Lviv.

 

Efter morgenmaden mødes vi med lokalguiden som tager os med til fods rundt og viser os byens seværdigheder. Den gamle bydel er i 1998 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Vi besøger markedspladsen og den latinske katedral, bygget fra det 14. til det 18. århundrede, der harmonisk kombinerer arkitektoniske træk fra gotik, renæssance og barok.

I forbindelse med katedralen besøges også Boim Kapellet fra 1615, der med sin smukke, dekorerede facade pryder gaderne i den gamle bydel. Det blev opført af en kendte ungarske købmand, György Boym, som familiens gravsted. Der ligger 14 medlemmer af Boym (Boim) familien begravet i kapellet.

Det er også muligt at gå op i Town Hall tårnet der med sin 65 m. giver en fantastisk udsigt ud over den gamle bydel.

En vandring igennem Lvivs gamle bydel byder også på besøg ved den italienske gård, bygget i klassisk italiensk Palazzo stil og som er et af byens mest populære steder at slappe af.  Akustikken er helt fantastik og har dannet rammer for både koncerter og filmoptagelser. 

Om eftermiddagen er tiden din egen. Tag en lur på hotellet, far vild i byen eller led efter en restaurant til aftenens middag. Mulighederne er mange og vores lokale guide kan sikkert give forslag til dette.

Måltider: Morgenmad og frokost

Når morgenmaden er vel overstået sættes kursen mod Yaremche. Undervejs gøres et stop ved byen Ivano-Frankivsk, opkaldt efter den ukrainske forfatter og forsker, Ivan Franko.

I byen strækker vi benene og stifter et kort bekendtskab med byens midte og dens barok stil. Her finder vi rådhuset, den armenske kirke, katedralen og et gammelt bryggeri.

Efter pausen køres den sidste times tid, så vi ankommer til Yaremche ved frokosttid. En vandretur i Yaremche byder på en fantastisk og enestående natur. Med udsigt til Probiy vandfaldet passerer vi den 20 meter høje bro og når frem til markedet på den anden side. Selvom markedet er med øje for turisme, så er der utroligt meget håndværk – især de mange klæder af uld kan fremhæves.

Den ukrainske traditionelle dragt, Vyshyvanka, kan også købes, og nationale hatte, flotte smykkeskrin af træ eller simpelhent et par futter lavet i uld. Under vandreturen kommer vi også forbi de store Dovbush klippesten, der med sine naturlige og menneskabte strukturer i stenene har de mærkværdigste former og faconer. Klippestenene er opkaldt efter Oleksa Dovbush, en ukrainsk Robin Hood fra første halvdel af 1700 tallet.

Alle i almindelig god form kan deltage i vandreturen. Vi har en overnatning i Yaremche.

Måltider: Morgenmad, frokost og middag

Tidlig morgenmad hvorefter turen går imod Kamianets-Podilsky. Dette tager ca. 4 timer. Når vi ankommer tjekker vi ind på hotellet inden vi efter frokost tager hul på dagens sightseeing. Kamyanets-Podilsky er enestående og hele den gamle bydel er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Til trods for historiens gang og dens krige, er det lykkedes at bevare de gamle bygninger næsten uændrede. Hovedattraktionen er stadig slottet som i sin nuværende form kan dateres tilbage til 1600 tallet. Stedets oprindelse går dog helt tilbage til 1300 tallet. Slottet er et af Europas bedst bevarede fæstningsværker.  Hele byen summer af en middelalderlig stemning.

Inden vi skal med nattoget mod Kiev, lidt før midnat, bliver der mulighed for om eftermiddagen at slappe af et par timer på værelset. Togturen tager ca. 8,5 time og foregår i 2 personers kupéer.

Måltider: Morgenmad, frokost og middag

Vi ankommer til Kiev ved 8 tiden. Vi indkvarteres på hotellet og får lidt veltrængt morgenmad. Bagefter står den på en heldags byvandring i Kiev.

Vi starter ved St. Sophia Katedralen, grundlagt i det 11. århundrede og dermed den ældste af slagsen i Ukraine og er også at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi passerer ”The Golden Gate” – et af byens mest kendte vartegn fra det 11. århundrede og som oprindelig tjente som byens prægtige indgangs port til Kiev. Videre på turen til St. Andrews kirke som er designet af Rastrelli, en velkendt arkitekt som også er kendt for vinterpaladset i Skt. Petersborg.

Værd at nævne på turen er Skt. Michaels klosteret, der med sine lyseblå farver, gyldne kupler og smukke udskæringer helt bestemt er et besøg værd. Klosteret er opkaldt efter ærkeenglen Skt. Michael, som også ses som byens protektor. Byturens højdepunkt er for mange Kyiv-Pechersk Lavra klosteret der med sine kridhvide farver, gyldne tårne og kupler er som taget ud af et eventyr. I det stadig funktionelle kloster vrimler det med turister side om side med de troende. Og under det hele skjuler klosteret på underjordiske huler med smalle gange og passager, hvor de mumificerede rester af afdøde munke er at finde.

Byvandringen sluttes af ved Maidan Nezalezhnosti – også kaldet uafhængighedspladsen. Pladsen fik sit navn i 1991 hvor Ukraine erklærede sin uafhængighed fra Sovjetunionen.

Om aftenen slutter vi dagen af med fælles middag.

Måltider: Morgenmad, frokost og middag

I dag skal vi besøge Tjernobyl som også er navnet på atomkraftens værste ulykke. Sørg for at spise en god morgenmad da frokost bliver lidt sen denne dag. Der er særlig krav til påklædning: langærmet skjorte/trøje og bukser. Medbring vand fra Kiev og pas.

Vi kører mod nord – ca. 2 timer tager det at nå ud til grænsen til den såkaldte ”exclusion zone”. Vi passerer kontrolposten og kommer ind i det afgrænsede område. Vi besøger Tjernobyl-atomkraftværket - en virksomhed, som engang beskæftigede mere end 5200 arbejdere. Vi ser "sarkofagen", som er navnet på den beton- og stålkonstruktion, som inddæmmer de radioaktive masser fra reaktor nr. 4, hvor der d 26. april I 1986 skete en eksplosion. En ulykke på Tjernobyl værket, som myndighederne forsøgte at holde skjult. Dagen efter den 27. april 1986 kl. 14.00  fik befolkningen i den nærliggende by, Prypiat, som talte ca. 49 000 indbyggere – bestående af arbejdere og deres familier, besked på at evakuere byen. Da de troede det blot var for få dage efterlod de alle deres ting og tog kun det mest nødvendige med sig. Derfor er Prypiat i dag en spøgelsesby, som vidner om livet før ulykken.
Pga. nedstyrtningsfare er bygningerne lukket for adgang.

Om eftermiddagen sætter vi kursen mod Kiev, tilbage til vores hotel hvor der er et par timer til et tiltrængt bad, tøjskift og finde aftensmad/proviantere inden vi skal med toget mod Odessa.

Måltider: Morgenmad og sen frokost

Vi ankommer til Odessa ca. kl. 06 om morgenen. Herefter bliver vi transporteret til vores hotel hvor vi efter check in spiser morgenmad. Bagefter venter en halvdags rundtur i byen.

Området her har igennem historien været på hænderne af mange forskellige nationaliteter. I 1792 blev det erobret af Kathrina den Store som grundlagde det Odessa vi i dag kender. Odessa – også kaldet Sortehavets Perle – er et yndet feriested for mange ukrainere grundet sit klima som ligner Sydfrankrigs.

På vores byrundtur ser vi det ikoniske operahus – kendt for sin fantastiske akustik -  som danner rammerne for byens kulturliv. Turen går forbi Potemkin-trappen, der med sine oprindelige 200 trin var den officielle indgang fra havet til byen og for nogen kendt fra en gammel sovjetisk film fra 1925, som skildrer mytteriet i 1905 på krigsskibet Potemkin. Vi besøger den flotte katedral der har 5 kupler og kører en tur til Shevchenko Park hvor udsigten over Sortehavet kan nydes.

Om eftermiddagen er der lidt tid til på egen hånd inden vi mødes til vores afskedsmiddag.

Måltider: Morgenmad og middag

Efter morgenmaden besøger vi de kendte katakomber i Odessa. Disse er skabt for 200 år siden i forbindelse med minedriften efter kalksten, brugt til at bygge byen. Katakomberne er med sine 2500 km lange gange, ind- og udgange, huler og tunneler i 60 m. dybde og flere etager, en sand labyrint og regnes for at være verdens største katakomber 4-5 gange større end dem i Paris. Under den tyske og rumænske besættelse af området i 2. verdenskrig gemte den russiske oprørsbevægelse sig hernede i mange måneder af gangen.

Efter et besøg ved katakomberne spiser vi frokost inden turen går til lufthavnen og hjemrejsen begynder.

 

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
9. jun 18 til
16. jun 18
12.900 kr Beate Jekaterina Sørensen Bestil rejse
23. aug 18 til
30. aug 18
12.900 kr Uffe Gardel Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede