Ukraine og Tjernobyl
Lviv – Kiev – Odessa
Sig Ukraine – og tænk så ud af boksen. For her er nemlig hele bydele optaget på UNESCOs verdensarvsliste, maleriske landskaber, middelalderlige slotte, en storslået natur, et væld af ortodokse kirker, Sortehavskyst med palmer – og meget mere.
Den sofistikerede by Lviv er et center for kulturelle oplevelser. Den gamle, charmerende bydel har overlevet både Tysklands og Ruslands besættelser af landet. I hovedstaden Kiev med 3 millioner indbyggere ses kontrasterne tydeligt: Det moderne Ukraine side om side med sovjetiske levn. Mod syd finder vi Odessa – Sortehavets perle og Ukraines 3. største og mest populære by. Her svajer palmerne i vinden fra Sortehavet og klimaet sammenlignes med det sydfranske.