Goris, der har en smuk beliggenhed ved bredden af Vararik Floden, er den mest attraktive by i det sydlige Armenien. Byen nævnes som en af de regioner, der blev besejret af Kong Rusa i det 8. årh. Byen er omgivet af klippeformationer, der ligner en hær af sten. Navnet Goris betyder ”klippefyldt sted”. Byen er i virkeligheden en frugthave, et rekreativt sted, der er vokset til en by. Flere huse har træbalkoner.
Vi har flere flotte naturscenerier til gode. Vi kører til landsbyen Khndzoresk, der ligger i en område, der med rette kaldes ”Cappadokia of Armenia”. Her er masser af tidligere hulebeboelser i kalkstensklipperne og mange besynderlige klippeformationer. Hulerne har været beboet til langt op i forrige århundrede, men nu bruges de mest til opbevaring af korn, grønsager o.l. De blev dog kortvarigt beboede igen under krigen om Nagorno Karabagh i 1990'erne.
Hulerne ligger spredt i et forholdsvis stort område, hvilket indikerer, at her har levet en befolkning af en vis størrelse. De fleste af hulerne er ganske enkle, men der er også store huler i fornem udførelse. To kirker er udhugget i klipperne, de stammer begge fra 17. årh.
Sidst på formiddagen kører vi til det mest berømte kloster i landet; Tatev klosteret, som har en unik og dramatisk beliggenhed i bjergene. Vi kommer op til klostret med en nyanlagt kabelbane, den længste i verden.
Klostret har været bispesæde siden 8. årh. Stedet havde sin blomstringstid i det 14. og 15. årh. som lærdomssæde. På det tidspunkt boede omkring 1000 mennesker på klostret. Her var skoler for skrivning og miniaturemaleri. Omkring 10.000 håndskrevne bøger blev opbevaret her, og 264 landsbyer i 10 provinser betalte skatter til klostret.
Hele komplekset er omgivet af en mur. Både på nord- og østfacaden ses fremstillinger af slanger, da armenerne betragtede slanger som beskyttere af deres huse.
Vi kører den smukke vej tilbage til Goris, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen.
Måltider: Morgenmad og aftensmad