Logo

Georgien og Armenien

Kirker, klostre og natur i to ældgamle kristne lande

Armenien har en rigt varieret natur med bjerge og højsletter, tætte skove og blødt formede dale med fjerne flokke af kvæg. Om efteråret gløder træer og bjergsider i høstfarver. Køreturene gennem disse landskaber går til oldgamle kirker og klostre.

Georgien er som Armenien et meget naturskønt land med dramatiske bjerge og brusende floder - og et ældgammelt vinland. I Georgien oplever vi også flot beliggende kirker, dramatiske kløfter og ikke mindst Kaukasus bjergene. Også her slog den tidlige kristendom rod på sin helt egen måde og vi får indblik i landets historie, der er ukendt for de fleste.

Se dagsprogram
Regioner: Kaukasus
Lande: Armenien Georgien
14 dage Pris Rejseleder Status Information
3. apr 20 til
16. apr 20
14.900 kr Lasse Henriksen Ledige pladser Bestil rejse Påske
24. apr 20 til
7. maj 20
14.900 kr Lasse Henriksen Ledige pladser Bestil rejse
15. maj 20 til
28. maj 20
14.900 kr Nanna Elkjær Ledige pladser Bestil rejse
12. jun 20 til
25. jun 20
14.900 kr Kim Wiesener Ledige pladser Bestil rejse
10. jul 20 til
23. jul 20
14.900 kr Nanna Elkjær Ledige pladser Bestil rejse
4. sep 20 til
17. sep 20
14.900 kr Birger Eng Ledige pladser Bestil rejse
11. sep 20 til
24. sep 20
14.900 kr Lasse Henriksen Ledige pladser Bestil rejse Afrejse fra Billund
18. sep 20 til
1. okt 20
14.900 kr Nanna Elkjær Ledige pladser Bestil rejse
2. okt 20 til
15. okt 20
13.900 kr Irene Hellvik Ledige pladser Bestil rejse
Vis alle afgange Vis færre

Armenien var det første land til at indføre kristendommen som statsreligion i år 301. Bygningerne står solidt plantede i harmoni med den omgivende natur, og de udstråler ro og værdighed.

En særlig oplevelse i Armenien er de meget lækre måltider. Den armenske mad er en blanding af smagsoplevelser inspireret af både øst og vest. Friske råvarer, solmodne frugter og grøntsager, og ofte er maden krydret med friske vilde bjergurter. Ostene er specielt lækre tillige med de store tynde brød, lavash, der bages i en jordovn. Vi får lejlighed til at se, hvordan disse brød bliver bagt.

En amerikansk filantrop med armenske rødder begyndte i 2002 at skyde penge i et stort projekt: I en klippe i Yerevan var et kongreshus fra Sovjettiden. Det smuldrede hen og trængte til en kærlig hånd. Den gav Gerard Cafesjian, der bekostede en total renovering. Resultatet er et imponerende kunstmuseum med et ydre, der prompte har givet det tilnavnet "Armeniens hængende haver". 572 trappetrin leder op ad museets tag, og undervejs er der utrolige udsigter over Yerevan. Museets indre rummer en samling på mere end 5.000 værker af glas. På alle vores rejser til Armenien forsøger vi at indlægge et besøg på dette fantastiske museum.

Vinfremstilling er en vigtig del af den nationale identitet. I landets frugtbare dale har georgierne dyrket vindruer i omkring 8000 år. Mere end 500 druesorter findes kun i Georgien, og landet var blandt de første i verden til at producere vin. I Zeegani oplever vi de ældgamle vinkældre og smager på vinen direkte fra de underjordiske lerbeholdere ”kvevri”.

Rejsens højdepunkter:
  • Kaukasus’ smukke og dramatiske landskaber
  • Enestående kirker, klostre og katedraler i både Georgien og Armenien
  • Besøg i små landsbyer
  • Bjerglandsbyen Stepantsminda
  • Svævebane op til Narikala-fortet fra det 4. århundrede
  • Besøg på tæppefabrik
  • Vinsmagning direkte fra de underjordiske lerbeholdere ”kvevri”.
  • Hos os flyver du hjem fra Armenien og sparer den lange transport tilbage til Georgien

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi rejser til Tbilisi i Georgien.

Vi lander tidligt om morgenen i Tbilisi og kører direkte til vores hotel. 

Efter en sen morgenmad går vi en spændende tur rundt i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Vi nyder den gamle centrale bydel, Old Tbilisi/Abanotubani, med de ikoniske svovlbade i kuppelformet arkitektur. Tbilisi emmer af historie og moderne levet liv side om side, Kaukasus-træbalkoner med træudskæringer, bygninger i Art Nouveau-stil og ny moderne arkitektur langs Kura-floden, som snor sig igennem byen. Byens mange kirker ligger tæt op af to synagoger og en enkelt moske. Over byen står statuen ”Mother of Georgia” (Georgiens Moder), og vi tager svævebanen herop og besøger Narikala-fortet fra det 4. århundrede. Vi slentrer en tur igennem byens gader og besøger Sioni-katedralen (11. årh.) og Anchiskhati-kirken i basilika-stil (6. årh., byens ældste kirke).

Efter frokost besøger vi Nationalmuseet, som bl.a. indeholder en imponerende samling guldornamenter fra førkristen tid. Genstandene bliver smukt præsenteret.

Aftensmad på en restaurant i Tbilisi.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi kører østpå til Georgiens vindistrikt Kakheti-provinsen.

Vi slentrer en tur i den befæstede by Signaghi, der ligger på bjergskråningerne. Her kan man nyde udsigten over Kaukasus Bjergene og Alazani Dalen.

Vi besøger også Bodbe-klostret, som er en af Georgiens helligste kirker. Her ligger Den Hellige Nino begravet. Hun er Georgiens vigtigste helgen, levede i 4. årh., og det var hende, som førte kristendommen til Georgien i år 319. Klosterkirken er et vigtigt mål for pilgrimme og ligger smukt omkranset af cypres-træer og med udsigt over Alazani-dalen. Kirken har et særskilt klokketårn, som er karakteristisk for de fleste af Georgiens kirker.

I en landsby nær Zegaani spiser vi frokost hos en lokal familie, som disker op med lækre georgiske retter og hjemmelavet vin. Vi ser de underjordiske lerbeholdere ”kvevri”, hvor de lagrer vinen. 

Overnatning i Telavi.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi kører nordpå op i bjergene til bjergbyen Kazbegi/Stepantsminda i 1.570 meters højde, beliggende på en af bjergskråningerne. Turen derop fører os ad den berømte Georgian Military Highway, den ældgamle georgiske hærvej, som snor sig igennem de store Kaukasus-bjerge og fortsætter videre ind i Rusland.

På vejen besøger vi Mtskheta, som er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Det var her, kristendommen officielt blev indført i Georgien i 337. Mtskheta var hovedstad i næsten 800 år (4. årh. f.Kr.til 5. årh. e.Kr.) og er stadig et religiøst og kulturelt centrum for Georgiens kristne. Herefter besøger vi det smukt beliggende Jvari-kloster (500-tallet). Katedralen er kendt for sin sublime udsmykning og ligger ovenpå den første kristne kirke i Georgien fra 300-tallet.

Vi ser også Ananuri - et befæstet kloster med en meget smuk beliggenhed.

Vi bliver indkvarteret på hotel i bjergene med direkte vue til de storslåede Kaukasus-bjerge.

Måltider: Morgenmad og frokost

Hvis vejret tillader det, skifter vi bussen ud med 4-hjulstrækkere og kører ad stejle, kringlede veje op til kirken Gergeti Trinity Church i 2.170 meters højde. Kirken er ikonisk i sin beliggenhed midt i Kaukasus-bjergene, og i klart vejr har vi udsigt til Kazbegi-bjerget (5.047 meter). Synet heroppe  er den allermest berømte udsigt i Georgien, midt inde i Kaukasus-bjergene.

Vi spiser frokost hos en lokal familie i Kazbegi/Stepantsminda, og herefter kører vi tilbage til Tbilisi. 

Indkvartering i Tbilisi og middag på egen hånd.

Måltider: Morgenmad og frokost

Vi tager på en heldagstur til Gori, hovedbyen i Kartli regionen, og Stalins fødeby. Vi ser Stalins hus og det lille museum.

Næste stop er Uplistsikhe Cave Town (1. årtusind f.Kr.), et knudepunkt langs den berømte silkevej. Det er et meget interessant komplex med beboelseskvarterer, vinkældre, bagerier og en lille basilika hugget ud i klipperne. Også et antikt teater er der. 

Læs Thomas Sørensens beretning om besøg i den antikke klippeby Uplistsikhe.

Måltider: Morgenmad og frokost

Der er meget at opleve i Tbilisi. Rejselederen kommer med forslag. Byen har flere gode kunstmuseer og et ”dry river market” hvor der sælges godt kunsthåndværk og også malerier.

Forslag til dagen på egen hånd i Tbilisi:

- Byens gamle badeanstalt under de ikoniske kupler, massage og svovlbade fra de naturlige kilder. Tbilisi oversat til dansk betyder ”varmt vand”. Byen blev lagt ved de naturlige mineralholdige kilder.

- National Gallery, byens kunstmuseum med malerier af Georgien store malere, Niko Pirosmani (1862-1918) og Lado Gudiashvili (1896-1980. ). Nationalmuseet ligger ved byens park, som fører ned til byens gademarked, Dry Bridge Market.

- Sameba-katedralen, byens store nye domkirke fra år 2004 med enorm kuppel af guld.

- Gabriadze Dukketeater, og Gabriadzes flotte restaurant åben for alle i samme bygning.

- Gåtur i Vake Park, byen store pompøse park fra sovjettiden og en genåbnet svævebane fra sovjettiden.

- Den lille sø Turtle Lake (Skildpadde-søen) lidt uden for Tbilisi, caféer, en afslappet grøn oase. Tæt herved ligger Georgiens udendørs etnografiske museum, Tbilisi Open Air Etnographical Museum

Måltider: Morgenmad

Vi forlader Tbilisi og kører mod grænsen til Armenien. Vi tager afsked med vores georgiske guide og chauffør og hilser på vores armenske guide og chauffør.

Tæt på grænsen ligger et af landets mest berømte klostre, Haghpat (10. - 13. årh.). Klostret er på UNESCOs verdensarvsliste.  Klosterkomplekset  ligger i fuldendt harmoni med den omgivende natur.

Vi fortsætter til Fioletovo landsbyen. Her møder vi molokanere, som fortæller om deres
religiøse livsstil og vi får et godt indblik i deres dagligdag.

Vi kører videre gennem smukke naturpanoramaer til bjergbyen Dilijan, der ligger i det nord-østlige Armenien. Området kaldes ”Armeniens Schweiz” pga. bjergene og den storslåede natur i nationalparken. Efter ankomst slentre vi igennem Dilijans lille hovedgade, Sharambeyan, opkaldt efter den armenske kunstner, og vi ser de karakteristiske Kaukasus-træbalkoner i flot renoveret stil. Dilijan er især kendt for kunsthåndværk.

Vi har en overnatning i Dilijan. 

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi kører videre langs Sevan Søen, en af de få højt beliggende søer i verden, 1900 m.o.h. Her besøger vi også Sevanavank klosteret, som har en meget smuk belligenhed.

Vi gør holdt i Noradouz, en kirkegård fra Middelalderen, hvor der findes et stort antal khachkars (korssten) med meget interessante motiver og symbolik.

Vi kører videre til Yerevan og indkvarterer os på et hotel centralt i byen. Aftensmad på lokal restaurant.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Byrundtur i Armeniens hovedstad.

Yerevan er en af de ældste byer i verden og blev grundlagt i år 782 f.Kr. af Kong Argishti I. I dag er Yerevan en moderne hovedstad med en fin balance imellem en pulserende urban livsstil og med sans for historien og de gamle rødder.

Vi kører op og nyder panoramaudsigt over byen, og vi besøger byens berømte trappekompleks, ”Complex of Cacade”, bygget i sovjettiden og kaldes også ”Armeniens hængende haver”. Arkitekten bag var Yerevans stadsarkitekt Jim Torosyan, og komplekset rummer en stor samling skulpturkunst med referencer til Armeniens historie og kulturarv. Også skiftende udstillinger. Komplekset er en monumental udvendig trappe med springvand på hvert niveau og er et af byens samlingspunkter. Man bevæger sig rundt både indendørs med rulletrappe og udendørs op ad de 571 trappetrin, og fra toppen er et smukt vue ud over byen og med kig til Ararat-bjerget. I stueetagen en flot butik med souvenirs.

Vi besøger også Genocide Museet, som informerer om det tyrkiske folkemord i Vestarmenien under 1. Verdenskrig. Det er en meget intens oplevelse at gå ind i et bygningsværk, hvor der brænder en evig ild til minde om ofrene.

Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Etchmiatsin, som er er Armeniens hellige og åndelige centrum, og som også er en del af UNESCOs kultuarv. Armenien indførte kristendommen i år 301, og Etchmiatsin rummer et betydningsfuldt kloster og landets centrale domkirke, Etchmiatsin-katedralen, som er landets ældste kirke, bygget i år 309 oven på et Venus-tempel. I katedralen findes relikvier som f.eks. en træsplint fra Noahs Ark. Armeniens øverste helgen er Den Hellige Gregorius. Det siges desuden, at Jesu disciple Thaddæus og Bertholemæus missionerede i Armenien i år 40-60.

Måltider: Morgenmad og froksot

En afslappende dag i Yerevan, muligheder for at shoppe eller gå på et af byens gode museer. Hvis der er koncert, opera eller folkloreforestilling, kan der arrangeres besøg hertil.

Forslag til dagen på egen hånd i Yerevan:

- Sergei Paradjanov Museum, Armeniens store og mangfoldige kunstner, levede i sovettiden, blev fængslet for sin kritiske kunst, beskriver Armeniens folkesjæl, stolthed og smerte. Malerier skulpturer, videokunst, collage, tegninger. Et mekka af farverig kunst. Et intimt lille museum, som gør stort indtryk.

- Museum of Ancient Manuscripts, ”Matenadaran”, et stort offentligt museum, som viser verdens ældste skriftsprog inkl. det armenske og det georgiske.

- Historisk Museum

- Vernissage gademarkedet

- Operaen i Yerevan, ballet, opera, koncerter og teater.

- Tumanyan Dukketeater i Yerevan.

Måltider: Morgenmad

Vi kører sydpå og besøger Khor Virap-kirken, som ligger på kanten af Arax-dalen og ganske tæt på floden, som danner grænsen til Tyrkiet. Vi er cirka 100 meter fra grænsen og har direkte vue til Ararat-bjerget (5.165 meter), som ligger 25 km inde i Tyrkiet (historisk armensk område). Inde i Khor Virap-kirken får vi adgang til kælderen via en stige gennem en snæver skakt og ned til det fangehul, hvor den hellige Gregorius sad indespærret i 12 år. Gregorius blev siden løsladt for at helbrede den syge Kong Trdat III, og han inspirerede kongen til at gøre Armenien kristent i år 301.

Efter to timers kørsel gennem smukke vekslende landskaber kommer vi til klosterkomplekset Noravank højt oppe på en klippe. Noravank betyder ”Det nye kloster”, blev bygget i 1200-tallet og blev gennemrenoveret i 1990’erne. Klosterkomplekset består af tre kirker, to små gravkapeller, og på en af kirkerne er en karakteristisk udvendig smal trappe op til overetagen. Kirkerne er smukt dekorerede i stenhugnings-arbejde med symboler på liv, evighed og frugtbarhed. Her findes også velbevarede korssten med imponerende detaljer.

Sidst på eftermiddagen besøger vi en tæppefabrik. 

Tilbage i Yerevan er der middag på egen hånd. Omkring operaen er der mange små gode spisesteder. På republikpladsen er der springvand, der i sommermånederne springer i flotte farver til musik, både klassisk og moderne musik.

Måltider: Morgenmad og frokost

Udflugt til klosterkompleks og soltempel midt ude i landskaberne.

Vi besøger Geghard Klosterkompleks, delvist bygget ind i klippen, og som gemmer på klippehuler, hvor munke har levet afsondret og asketisk i deres eneboerhuler. Klostret blev grundlagt i 4. årh., men de bevarede bygningsværker er fra 12. årh. I Jomfrukirken løber en naturlig kilde. Kirkens dekoreringer er skabt af en enkelt mand, som dedikerede sit liv på dette stenhugger-arbejde. En del af UNESCOs kulturarv.

Vi kører videre til Garni-templet, et hedensk tempel fra 1. årh., og er det eneste bevarede tempel fra førkristen tid. Templet blev gennemrestaureret i sovjettiden og ligger som en lille perle lige ud til den imponerende og dybe Azat-dal, som er en imponerende kløft med Azat-floden i bunden. Der er meget at se i disse eventyrlige omgivelser. Her er udsigt til de iøjnefaldende stenformationer i klipperne, som kaldes orgelpiber. Ved siden af templet kan vi se rester af det fort, som har omgivet templet, og her er rester af et sommerpalads for Kong Trdat III (2. årh.).

Azat-dalen er en del af UNESCOs kulturarv. I bunden snor Azat-floden sig. Uden for både Geghard og Garni er små boder, hvor lokale kvinder sælger deres hjemmelavede syltetøj, sirup, frugter, valnøddeslik og kager.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, og vi oplever, hvordan de papirtynde lavash-fladbrød bliver bagt i underjordiske stenovne.

Om eftermiddagen besøger vi en cognac-fabrik, som producerer Armeniens berømte brandy.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Tidlig hjemrejse fra Yerevan. 

Alle planlagte afgange

14 dage Pris Rejseleder Status Information
3. apr 20 til
16. apr 20
14.900 kr Lasse Henriksen Ledige pladser Bestil rejse Påske
24. apr 20 til
7. maj 20
14.900 kr Lasse Henriksen Ledige pladser Bestil rejse
15. maj 20 til
28. maj 20
14.900 kr Nanna Elkjær Ledige pladser Bestil rejse
12. jun 20 til
25. jun 20
14.900 kr Kim Wiesener Ledige pladser Bestil rejse
10. jul 20 til
23. jul 20
14.900 kr Nanna Elkjær Ledige pladser Bestil rejse
4. sep 20 til
17. sep 20
14.900 kr Birger Eng Ledige pladser Bestil rejse
11. sep 20 til
24. sep 20
14.900 kr Lasse Henriksen Ledige pladser Bestil rejse Afrejse fra Billund
18. sep 20 til
1. okt 20
14.900 kr Nanna Elkjær Ledige pladser Bestil rejse
2. okt 20 til
15. okt 20
13.900 kr Irene Hellvik Ledige pladser Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede