Vandreferie i Armenien
Maleriske landskaber i Kaukasus
Armenien er som skabt til vandreferie med sin beliggenhed i de storslåede Kaukasus bjerge. På rejsen har vi valgt at lægge de fleste dage i den sydlige del af det lille land, som har præcis samme størrelse som Jylland. Første tur til fods er dog i hovedstaden Yerevan, der har parisisk stemning over sig. Vi ser blandt andet ”Armeniens hængende haver” og der er også tid til besøg på museet for Folkemordet.
I det sydlige Armenien, helt ind mod grænsen til Azerbaijan, vandrer vi i Syunik bjergene. Dybe kløfter, kalkstenshuler med varme kilder, hulebyer og maleriske klippeformationer omgiver os. Et stykke af vejen tager vi verdens længste kabelbane til Tatev klostret, men ellers er vi til fods i den smukke natur.