Georgien med Svaneti
Naturperler, gastronomi og vin i Kaukasus
Georgien er på flere måder et helt særligt og eventyrligt land. Den overvældende smukke natur i Kaukasusbjergene konkurrerer med maden og vinen om at være højdepunktet på denne 10-dages kultur- og naturrejse. Klimaet er som i Spanien og landskabet er så smukt, at det er med på UNESCOs verdenskulturarvsliste.
Vi besøger det naturskønne Svaneti, det historiske Tbilisi og det charmerende område omkring Kutaisi. Vi kommer helt tæt på den georgiske gæstfrihed, når vi besøger kirker og klostre. Vi stifter bekendtskab med det georgiske køkken og introduceres til mange spændende egnsretter.