Tidlig ankomst til Tbilisi. Efter kort nattesøvn tager vi på byvandring.
Vi besøger Tbilisis gamle bydel. Denne by har rigtig meget at byde på, og stemningen er helt parisisk i den indre by med små fortovsrestauranter under grønne træer. Alle interessante steder i den gamle bydel ligger tæt på hinanden, inden for få minutters gang. Vi starter med Metekhi kirken, hvorfra vi vil nyde den smukke udsigt over Gamle Tbilisi med farverige træbalkoner. Så går vi til synagogen, Freds Broen og Anchiskhati Kirken fra det 6. århundrede. Til frokost spiser vi hos en lokal familie. Vi lærer hvordan man tilbereder Khinkali, en traditionel Georgisk ret.
Den mest populære ret i Georgien er khinkali, som er okse-, lamme- eller svinekød, der formes til små kugler i en dej og koges i vand.
En kort køretur fører os til den pittoreske by Mtskheta. Mtskheta er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste, og det var her, kristendommen officielt blev indført i Georgien i 337. Mtskheta var hovedstad i næsten 800 år (4. århundrede f.Kr.- 5. århundrede e.Kr.) og er stadig et religiøst og kulturelt centrum for de kristne i Georgien.
Vi besøger det smukt beliggende Jvari-kloster (500-tallet) og Svetickhoveli-katedralen (1000-tallet). Katedralen er kendt for sin sublime udsmykning og ligger ovenpå den første kristne kirke i Georgien, der blev bygget i 300-tallet.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad