Logo

Vandreferie i Georgien

Gastronomi og vandring i Svaneti

Med et klima som i Spanien og et landskab, der er så smukt, at det er med på UNESCOs verdenskulturarvsliste, er Georgien et unikt rejsemål. Vi besøger det naturskønne Svanetien, det historiske Tbilisi, vi besøger kirker og klostre og vi kommer helt tæt på den georgiske gæstfrihed, når vi spiser hos lokale familier. Vi stifter bekendtskab med det georgiske køkken og den georgiske vin, og vi introduceres til mange spændende egnsretter. Samtidig byder landet på store kultur- og naturoplevelser. I Imereti området i det vestlige Georgien, ”Det Gyldne Skinds Land”, besøges Bagrati-katedralen i Kutaisi, som er på UNESCOs verdensarvliste.

Regioner: Kaukasus
Lande: Georgien
11 dage Pris Rejseleder Status Information
6. jun 18 til
16. jun 18
13.300 kr Zara Zakaryan-Olsen Bestil rejse

Enestående naturoplevelser venter i Kaukasus i Svaneti provinsen i det nordvestlige Georgien. I dette fantastiske bjergområde er der indlagt gode vandreture.

Georgien er et ældgammelt vinland. I landets frugtbare dale er der i omkring 8000 år dyrket druer til vinfremstilling. Der er mere end 500 druesorter, som kun findes i Georgien, og landet var et af de første lande i verden til at producere vin. Traditionen med vinfremstilling er en vigtig del af den nationale identitet.

Rejsen starter i Tbilisi, hvor vi får et indtryk af den gamle bydel med bl.a. Sioni Katedralen. Den georgiske kirke står side om side med en armensk kirke, en synagoge og en moské.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Georgien her

Max 16 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Vi sætter kurs mod Georgiens hovedstad, Tbilisi.

Tidlig ankomst til Tbilisi. Efter kort nattesøvn tager vi på byvandring.

Vi besøger Tbilisis gamle bydel. Denne by har rigtig meget at byde på, og stemningen er helt parisisk i den indre by med små fortovsrestauranter under grønne træer. Alle interessante steder i den gamle bydel ligger tæt på hinanden, inden for få minutters gang. Vi starter med Metekhi kirken, hvorfra vi vil nyde den smukke udsigt over Gamle Tbilisi med farverige træbalkoner. Så går vi til synagogen, Freds Broen og Anchiskhati Kirken fra det 6. århundrede. Til frokost spiser vi hos en lokal familie. Vi lærer hvordan man tilbereder Khinkali, en traditionel Georgisk ret.

Den mest populære ret i Georgien er khinkali, som er okse-, lamme- eller svinekød, der formes til små kugler i en dej og koges i vand.

En kort køretur fører os til den pittoreske by Mtskheta. Mtskheta er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste, og det var her, kristendommen officielt blev indført i Georgien i 337. Mtskheta var hovedstad i næsten 800 år (4. århundrede f.Kr.- 5. århundrede e.Kr.) og er stadig et religiøst og kulturelt centrum for de kristne i Georgien.

Vi besøger det smukt beliggende Jvari-kloster (500-tallet) og Svetickhoveli-katedralen (1000-tallet). Katedralen er kendt for sin sublime udsmykning og ligger ovenpå den første kristne kirke i Georgien, der blev bygget i 300-tallet.

Vi tager med kabelbane til Mtatsminda, det hellige bjerg. Herfra kan man se hele Georgiens hovedstad som en stor palme. Vi går mod Skilpadde Søen. Om sommeren er denne sø et populært afslapningsområde for beboerne i Tbilisi. Derefter besøger vi det etnografiske museum med over 8000 genstande fra hele Georgien. Hver udstiller fremviser et bestemt område i Georgien. Til frokost er vi gæster på Rachis Ubani. Denne restaurant er kendt for dens retter fra de georgiske bjergregioner ”Racha”. Vi smager også på den lækre Lobiani – bønnetærte.

Før aftensmad prøver vi Sulphur badene og der er mulighed for at få massage efter dagens vandring.

Middag på egen hånd i Tbilisi.

Afgang mod Imereti provinsen, i det vestlige Georgien, til en lokal landsby i en bjergdal hvor vi ser en århundrede gammel vinkælder. På grund af klimaet i Georgien, behandler, producerer og opbevarer man vin på forskellige måder i øst og vest Georgien.

Vi spiser frokost hos en bonde, som laver lokale retter, blandt andet Mchadi: Majsbrød med aubergine og valnødder. Efter frokost kører vi til den smukke by Kutaisi, landets næststørste. Her ser vi vi Gelati Klosteret og Bagrati Katedralen. Denne antikke by er mere end 3000 år gammel. Indkvartering i et par gæstehuse i Kutaisi.

Vi starter dagen med at besøge det lokale marked i Kutaisi, hvorefter vi kører mod Tskaltubo. Her besøger vi Prometheus grotte med stalaktitter og stalagmitter. Efterfølgende rejser vi til en af de gamle regioner i Georgien, som er kendt for meget lækre egnsretter og en helt anderledes måde at tilberede mad på. Georgierne foretrækker deres mad varm og krydret. De fleste retter er tilberedt med valnød, hvidløg og en masse urter og krydderier. Vi smager på den lækre ost Sulgini og andre traditionelle retter. Der vil også være mulighed for at lære at tilberede disse retter selv.

Så begiver vi os mod Svaneti regionen, der har landets højeste bjerge og gletsjere og ældgamle traditioner. På vores vej ser vi Enguri dæmningen, verdens næsthøjeste betonbue dæmning.

Vi overnatter i Mestia på et lille familieejet hotel.

Vi kører til Mulakhi og begynder dagens vandretur tilbage mod Mestia. Efter lidt op ad bakke begiver vi os ned mod den smukke dal fuld af blomster og med udsigt til Chalaadi Gletsjeren og Mestia dalen med udkigstårne. Det er en behagelig vandretur på omkring 5 timer.

Tilbage i Mestia besøger vi det etnografiske museum.

Vi tager med kabelbane til Mt. Zuruldi (2500 m), hvorfra der er en enestående udsigt over Kaukasus bjergene Mt. Sakhara,  Mt. Tetnuldi, Mt. Ushba og Mt. Shkhelda. 

En 3 timers køretur bringer os til Ushguli. Denne landsby som ligger 2200 m oppe i bjergene er Europas højest beliggende konstant beboede landsby. Her kan man virkelig se, hvordan natur, arkitektur og gamle traditioner kan smelte sammen i harmoni. Området er på UNESCOs verdenskulturarvsliste, fordi det har bevaret sit unikke middelalderudseende. Vi går en rundtur i byen Ushguli, der består af ca. 200 bygninger, hvoraf mange er fra middelalderen. Under vores rundgang i landsbyen besøger vi Lamaria Kirken, der har fine vægmalerier.

Vi overnatter i beskedent gæstehus i Ushguli.

Vi går rundt i byen og får et godt indtryk af dagliglivet i landsbyen. Vi besøger også den gamle Lamaria kirke fra det 12. århundrede. Vi vandrer mod Shkhara bjerget (5068 m), den højeste tinde i Kaukasus bjergene i Georgien. Så ændrer vi retning og returnerer til Mestia.

Vandreturen er på 18 km og tager ca. 5 timer.

Vi forlader Mestia og kører til landsbyen Gordi. Her skal vi opleve en fantastisk natur i den nærliggende Okatse Canyon. Denne canyon er 16 km lang og mellem 10 og 15 m bred.

Vi kører videre og overnatter i Kutaisi.

I Chardakhi besøger vi en berømt vinkælder ”Iagos Winecellar”. Her smager vi deres unikke biodynamiske vin, der er fremstillet på den helt traditionelle metode med lagring i nedgravede ”kvevri”. Denne vin, som eksporteres til de fineste restauranter i London, bl.a. Ritz, skal vi naturligvis smage på. Samme sted får vi demonstreret den specielle måde at bage brød på. Vi nyder en lækker frokost med tilhørende vin, før vi kører til Tbilisi.

Overnatning på hotel i Tbilisi.

Kørsel til lufthavnen og hjemrejsen begynder.

Alle planlagte afgange

11 dage Pris Rejseleder Status Information
6. jun 18 til
16. jun 18
13.300 kr Zara Zakaryan-Olsen Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede