Iran med Qeshm og Hormuz
Natur og kultur i Den Persiske Golf
Tag med helt ud på kanten af verden på denne rejse til de to øer Qeshm og Hormuz i Den Persiske Golf syd for det iranske fastland. Her udforsker vi dramatiske kløfter, forrevne klippelandskaber i strålende farver og mægtige salthuler. I dag er Qeshm frihandelsområde, hvilket tiltrækker iranere til hovedbyens shoppingcentre. Men udenfor hovedbyen er tempoet et helt andet. Her går livet sin vante stille og rolige gang i de små traditionelle landsbyer, der stadig prydes af traditionel arkitektur med vindtårne. Her holder bådebyggerne det gamle håndværk i hævd, og vi møder en kultur med traditioner, der adskiller sig fra dem, vi oplever på fastlandet.
Rejsen fuldendes med spændende dage i Teheran og Shiraz, hvor vi overnatter ved Persepolis og udforsker den sjældent besøgte ruinby Firoz Abad.