På tværs af Iran

Vi står tidligt op og besøger Nasir-ol-Molk moskeen, hvor farvespillet i moskeens vinduer kommer til sin ret i morgenlyset. Moskeen bliver også kaldt for den lyserøde moske på grund af de farverige kakler.

Derefter forlader vi Shiraz og kører ad en meget malerisk rute til Bishapur, en tur på ca. to timer.

Bishapur blev bygget som hovedstad under Shapur I, konge af sassanide imperiet. Efter en sejr over romerne i 260 e.Kr. blev mange romerske soldater taget til fange, og det er dem, der har bygget byens paladser og templer. Det meste af byen ligger nu i ruiner, men engang boede her ca. 80.000 mennesker og byen var omgivet af en 10 m. høj mur. Der ligger dog stadig meget under ørkensandet og venter på at bliver udgravet. Byen mistede sin betydning efter den arabiske invasion i det 7. århundrede.

Det mest interessante ved Bishapur er imidlertid en række historiske relieffer i klipperne langs en stor kløft ved Shapur-floden. Der er i alt 6 kæmpemæssige klipperelieffer, de fleste med motiver fra kongesn sejre over romerne. Et af dem viser guden Ahura Mazda, der rækker det kongelige diadem frem mod kongen. De er skildret som ligemænd og begge er til hest. Et andet af reliefferne viser rækker af soldater og heste, og det er tydeligt, at inspirationen er kommet fra Trajans søjle i Rom.

Området her ved floden er meget malerisk. Vi spiser picnic her, og der er gode chancer for at høre nattergalen.

De nærliggende bjergsider er stadig dækket af store skove af egetræer. De lavere dele af bjergene har steppeskove med mandeltræer, pistacietræer og tjørn.

Sidst på eftermiddagen kører vi de ca. 160 km til byen Yasuj, hvor vi har to overnatninger på hotel.

Måltider: Morgenmad og picnic

Yasuj ligger i et naturskønt område med søer, floder og bjerge, og er yndet udflugtsmål fra Shiraz, når det om sommeren bliver for varmt. Yasuj ligger nemlig højt og har derfor kølige somre, ligesom mange kommer for at vandre i området. Vi kører cirka 35 kilometer nordpå til den lille by Sisakht, som ligger for foden af Zagrosbjergene med evig sne, og hvor mange af husene er beklædt med sølvfolie for at holde kulde og fugt ude om vinteren.

I byens centrum begiver vi os til fods op på byens højeste punkt og har et natursmukt 360 graders panorama og den bedste udsigt til Zagrosbjergene. I området bor lurierne, et nomadefolk, som shahen i det 20. århundrede tvangs bosatte i området. Sisakht ligger også i et naturbeskyttelsesområde, og vi forsøger, om vi kan få lov til at vandre til et vandfald inde i naturparken.

Det er også i Sisakht, at vi spiser frokost, inden vi senere på eftermiddagen kører ad små veje tilbage til Yasuj.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

Vi kører fra Yasuj langs Zagrosbjergene og forbi skiområder sydpå mod Shiraz, og fortsætter videre cirka 60 kilometer til Persepolis.

Persepolis blev påbegyndt i det 5. årh. f.Kr. under Kong Darius I. Persepolis skulle være stedet, hvor de vigtigste religiøse ceremonier fandt sted i 3 uger omkring Na Ruz (nytår) ved forårsjævndøgn den 21. marts. Desuden blev udsendinge fra de 28 vasalstater med skatter og gaver modtaget ved samme lejlighed. Kostbarhederne blev opbevaret i skatkammeret, og til at passe på det hele havde man de 10.000 udødelige (soldater). Persepolis blev altså kun brugt 3 uger om året, og hvad angår byggeriet og hvilke ting, der foregik, har man utroligt mange oplysninger fra de 30.000 lertavler, som er fundet på Persepolis og endnu ikke er færdigbehandlet. Persepolis var ikke kendt i Mellemøsten, så ingen af de kendte historiefortællere fra samtiden omtaler stedet. Derfor er stedet udgravet så sent i historien.

Vi ved, at Xerxes og Artaxerxes tilføjede flere bygninger. Bygningshistorien er veldokumenteret i de talrige kileskriftfund på stedet. Alexander den Store indtog Persepolis i 331 f.Kr., og byen blev plyndret og delvis ødelagt under en brand. Derefter blev den forladt, og den blev først genopdaget i begyndelsen af det 17. årh., da rejsende hjembragte beskrivelser af ruinerne.

I 1765 besøgte Carsten Niebuhr Persepolis. Han boede i en landsby i nærheden i næsten en måned, og hver morgen red han på sit æsel over til ruinerne, hvor han så arbejdede til sent om eftermiddagen med at opmåle grundplaner, aftegne relieffer og kopiere kileindskrifter. Det var Niebuhrs minutiøse aftegninger, der skabte grundlag for tydningen af kileskriften.

Persepolis ligger på en 15 m høj "mur" eller faktisk en slags kunstig terrasse, hvorpå paladserne blev bygget. Persepolis rummer nogle af verdens allerfineste og bedst bevarede arkæologiske levn. I de forskellige bygningsdele er der et væld af interessante og fine detaljer."Apadana" var den store audienshal, hvor perserkongen modtog delegationer fra vasalstaterne. Her har været 36 høje søjler. To monumentale trapper fører op til Apadana. Begge er dekoreret med meget velbevarede relieffer. Deres fine stand skyldes, at de i århundreder har været begravet under sand-masserne. Vi vil bl.a. se relieffer, der viser processioner af tributbærere fra andre lande. Der er skytere (fra området v. Sortehavet), der er kydiere (fra Vesttyrkiet) samt en delegation fra Indus Dalen. Man ser, hvordan forskellige genstande som tæpper og stole bæres frem på ryggen af tjenere, og der er et væld af detaljer f.eks i klædedragter og hovedbeklædninger. Også en kamp mellem en løve og en tyr er skildret i relief.

I nærheden af Persepolis besøger vi Naqsh-e Rajab, hvor der er nogle gigantiske relieffer fra sassanidetiden. Man ser bl.a. kong Shapur I til hest og man ser solguden Ahura Mazda. Også i kongegravene i Naqsh-i Rustam foretog Niebuhr opmålinger og aftegninger. Disse klippegrave ser vi også, 4 km nord for Persepolis.

Sidst på eftermiddagen indlogerer vi os på vores hotel tæt på Persepolis. Er vi heldige skal vi bo på hotellet lige ved siden af ruinerne, og kan derfor se skyggerne af søjlerne i solnedgangen. Hotellet er blevet renoveret, men var også her, hvor udenlandske arkæologer boede i 1930’erne, da Persepolis blev udgravet. Det var også her, at shahen og Farah Diba boede, når de var på besøg.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

Vi kører fra Persepolis til Yazd, og hvis tiden tillader det gør vi holdt ved Pasargadae.

Pasargardae var hovedstad under Kyrus den Store (6. årh. f.Kr.), men kun spredte rester af byen er tilbage. Vi ser det imponerende gravmæle for Kyros den Store, før vi kører videre mod oasen Abarkooh og Yazd.

I Abarkooh står en cirka 4000 år gammel cypres, og den er et symbol på et langt liv, ofring, modstand og tålmodighed. Det er interessant at tænke på, at dette træ også stod der på det tidspunkt, hvor Alexander den Store brændte Persepolis ned, og skiftende hære er kommet dragende forbi det. Byen er også kendt for fire ishuse, som danske Hemming Jørgensen for nogle år siden blandt andet skrev om i sin ph.d. om ishuse i Iran. Hans bog blev senere kåret i Iran som årets bog. Vi gør holdt ved et af ishusene.

Yazd er kendt for silke, tekstiler og tæpper og var en vigtig station på karavanevejen til Centralasien og Indien. Byen ligger mellem to ørkener, og den er omgivet af saltsøer. Den er nu universitetsby med over 1 mill. indbyggere.

Bygningerne i Yazd har flade eller kuplede tage, hvorpå der er vindtårne, firkantede tårne med huller i, så vinden kan føres ind i huset, et meget effektivt ventilationssystem. Vindtårnene afkøler ikke blot husene, men også vandet. Vandet føres fra højdedragene og ned til byen via et kompliceret system af ”qanats”.

Vi har to overnatninger i Yazd.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

Yazd er en af verdens ældste byer og den lerklinede gamle bydel er på Unescos liste over verdens kulturarv.

Bygningen midt i Yazd, som er i 3 arkader, hedder Amir Chakhmaq og var oprindelig bazar, men i dag er den hjemsted for forskellige ceremonier. Bl.a. er den udgangspunkt for den årlige procession, hvor de pisker sig til blods. Der er nogle ret gode keramik- og tekstilforretninger i den gamle bydel, bl.a. har vi mulighed for at besøg et værksted, hvor der væves fine silkestoffer i ikatvævning. Også håndtrykte silketørklæder fremstilles her.

I den nordlige del af Yazd findes Jaame Mosque (bygget i 14. årh.), der har meget fine dekorationer i farvede mosaikker.

I Yazd findes der en menighed på godt 10.000 personer, der bekender sig til zoroastrismen (Zarathustras lære). Kvinderne af denne religion kendes på deres mønstrede tørklæder og broderede dragter i hvidt, beige og rødt. Vi kan besøge deres ildtempel, hvor den hellige ild brænder (den har brændt uafbrudt siden år 400). Templet er en moderne bygning, der er bygget specielt til at huse den hellige flamme. Der findes også en lille udstilling af håndskrifter.

Iflg. zoroastrismen er jorden og ilden de elementer, der bliver associeret med guddommene, og de må ikke tilsmudses ved kontakt med døde mennesker. Da de døde hverken måtte begraves eller brændes, blev de i stedet lagt ud i nogle åbne cirkulære tårne, "towers of silence". Her blev de døde anbragt på flade sten, og få timer efter var de spist af gribbe.
Disse tårne er i Yazd bygget på bakketoppene udenfor byen. Man kan også se rester af de bygninger, der blev brugt under begravelses-ceremonierne. Skikken med at anbringe de døde i tårnene ophørte sidst i 1970'erne.

Hvis tiden tillader det, besøger vi også Dowlad Abad garden, et haveanlæg med et smukt vindtårn.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

Kørsel til Isfahan. Undervejs gør vi holdt i Nain, der er kendt for sine tæpper og sin smukke moské. Nogle af disse tæpper samt tekstiler i kameluld fremstilles i huler hugget ud i klipperne.

Ved siden af moskéen er der et etnografisk museum, indrettet i et interessant gammelt borgerhus.

Vi har 4 overnatninger i Isfahan.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

ISFAHAN, en af verdens smukkeste byer, er en perle af islamisk arkitektur. "Isfahan er den halve verden" siger indbyggerne og digterne om byen. Isfahan har siden gammel tid været et vigtigt center på karavanevejen, men det var først, da Shah Abbas den Store i 1598 gjorde byen til hovedstad, at dens glansperiode startede. De imponerende bygningsværker fra byens storhedstid taler til fantasien. Når man står på byens store plads, Emam Square, kan man forestille sig livet i det 17. årh., hvor ryttere med deres høje spidse hatte spillede polo, mens kongen iagttog sceneriet fra paladsets terasse.

Og i paladset med de 40 søjler (Chehel Sotun) kan man forestille sig monarken med hustruer, mens han slapper af fra de militære felttog.

Byens overdådigt udsmykkede moskéer og paladser, de blomstrende parker med springvand og pavilloner, bærer præg af, at en kraftfuld hersker har ønsket at gøre denne by til noget helt særligt.

Man kan gå på opdagelse i Isfahan og hver dag finde nye spændende steder og betagende smukke bygningsværker. Byen har 169 moskéer, 28 koranskoler (madrassah), 13 kristne kirker, 12 synagoger, 142 karavanserailler ...

Formiddagen er afsat til besøg i tre bygningsværker i forbindelse med den store plads, Emam Square, en af de største pladser i verden. Det drejer sig om Ali Qapu Palace, Lotfollah Moskéen og Emam Moskéen.

I starten af det 17. årh., da Shah Abbas besluttede sig til at flytte hovedstaden til Isfahan, var der allerede en lille pavillon fra Timuridetiden. Denne blev ombygget til Ali Qapu, det store porttårn i paladskomplekset. Herfra havde kongen en fin udsigt over hele den imponerende plads, og han kunne iagttage de væddeløb og polokampe, der fandt sted på pladsen. Paladsets vægge har flotte bemalinger. Der er 6 etager. Hele den øverste etage er omdannet til en gruppe musikrum, hvis vægge er dekorerede med et netværk af nicher i træværket for at give den rette akustik.

Lotfollah Moskéen, bygget under Shah Abbas I i 1619. Denne moské regnes i det hele taget for at være et af verdens smukkeste bygningsværker. Kuplen har beige og pink farver og dertil en udsøgt dekoration med serier af arabesker og sorte og blå blomster. Denne lille moské har ikke nogen indre gård og heller ingen minaret, for den var ikke beregnet for offentligheden. Den var udelukkende bygget til kongen og hans familie. Der er kun en mindre bedehal, som man kommer til gennem en korridor. Mosaikkerne her er nogle af de fineste der findes, og i det hele taget udstråler bygningen og udsmykningen balance og harmoni.

I sydsiden af Emam Square ligger Emam Moskéen, også et af højdepunkterne indenfor islamisk arkitektur. Minareterne og den store kuppel dominerer pladsens arkader. Moskéen blev bygget under Shah Abbas I, som mente, at Lotfollah-Moskéen var for beskeden for hans hof, og som derfor ville bygge noget mere storslået.
Indgangsportalen er imponerende, og overalt i moskéen er der fornemme kakler og mosaikudsmykninger i klare blå og tyrkis farver. Der er geometriske mønstre (rosetter, spiraler osv.) på stiliserede "tæpper". Der er ligeledes stiliserede blade og blomster, påfuglefjer og lange friser med kalligrafi.

Gården er helt i den klassiske stil: et firkantet bassin i midten og 4 iwaner på de 4 sider.

Efter moskébesøget vil vi gå til pladsens modsatte ende for at besøge i bazarerne. Isfahans bazarer, der ligger i nordsiden af den store plads (Emam Square), hører til de mest spændende i Iran, måske i hele Mellemøsten,. De blev bygget efter ordre af Abbas I, og de udgør en sand labyrint af snævre gader dækket af høje stenhvælvinger. Flere steder udvider gaderne sig til pladser med kupler.

I det 17. årh. var Isfahans bazarer det centrum, hvor alverdens rigdom var samlet, og hvor man kunne erhverve sig det ypperste indenfor persisk kunsthåndværk.

Også i dag er bazarerne et livligt område at besøge med boder og kunsthåndværkere i arbejde. Der vil være lejlighed til at se metalarbejde, "inlay work" med perlemor, tekstiltryk og tæppeknytning. Og et utal af tæppehandlere frister med håndknyttede tæpper i smukke mønstre. Men der skal tinges om prisen...

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

Vi besøger Fredagsmoskéen (Masjid-i-Jomeh), grundlagt i det 11.årh. Den er det mest storslåede eksempel på seldsjukkertidens persiske arkitektur. I senere epoker helt op til vor tid er der blevet tilføjet nye bygningsdele, og gårdfacaderne er blevet beklædt med farvestrålende flisemosaikker.
I dette anlæg kan man således aflæse 1000 års persisk arkitekturhistorie.

På vej til fredagsmoskeen gør vi holdt ved Chehel Sotun, også kaldet Pavillonen med de 40 søjler. Den ligger i et berømt haveanlæg. Selve pavillonen er nu et museum med historiske malerier og keramik, men blev oprindelig bygget til herskerens receptioner og forskellig underholdning. To rækker springvand og fontæner i form af stenløver omkranser det store elegante vandbassin.

Besøg i den armenske bydel, Djolfa, hvor der er 13 kristne kirker, deriblandt en storslået katedral, Vank-Katedralen. Det indre af denne kirke er en stilblanding af islamisk-persisk og kristen-europæisk. Her midt i det muslimske Iran er der stadig armeniere, idag ca. 8000, der har frihed til at udøve deres kristne religion.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet

Fem ældgamle broer, alle arkitektoniske mesterværker, fører over floden Zyandeh-Rood. To af disse vil vi gøre ophold ved. Broen "33Buer" er fra 1600. En række arkader giver denne 300 m lange bro en elegant silhuet. Den anden bro er den mest berømte bro i hele Iran, Khaju-Bridge, et enestående bygningsværk med to etager af arkader.

Eftermiddagen er fri.

Måltider: Morgenmad og afskedsmiddag

Tidlig transfer til lufthavnen i Isfahan, og hjemrejsen begynder.

Måltider: Der serveres mad på flyet.