Logo

Persiens pragt og perler

Iran med Shiraz, Yazd og Isfahan

Nattergalens sang, pragtfulde persiske haver og reciteren af de berømte persiske poeter Hafez og Sa'adi gør Shiraz til et af de vigtigste steder for at komme tæt på den persiske sjæl. For i ethvert iransk hjem står der mindst ét værk af Hafez, som levede i det 14. århundrede, og det gør ham til en vigtigere person for iranerne end nogen dansk forfatter vil være det for danskerne. Når man besøger mausolæet for Hafez i Shiraz kan man høre hans digte læst op på farsi, og det er som smuk musik i ørerne, mens han kredser om nogle af livets vigtigste ting som vin og kvinder. "Vin og elskov er livets mening. Ja, vin og elskov! Hvad ville verden være uden jer?", som han skrev.

Regioner: Mellemøsten
Lande: Iran
11 dage Pris Rejseleder Status Information
14. okt 17 til
24. okt 17
16.900 kr Peter Hersted Bestil rejse

Vi besøger selvfølgelig mausolæerne for både Hafez og Sa'adi, ligesom vi skal beundre blomster, planter og rislen af vand i den paradisiske have Bagh-e Eram, mens man kan lukke øjnene og drømme sig århundreder tilbage.

Bare 60 kilometer fra Shiraz møder vi Carsten Niebuhr. Ikke i egen høje person, men med de tynde bogstaver, han som næsten blind og efter at have kortlagt Persepolis på sin ekspedition i 1765 ridsede ind i en af de store sten ved indgangsportalen til det 2500 år gamle kompleks. Her ér beviset på, at Niebuhr var her, mens han opmålte, kortlagde, kopierede og aftegnede kileinskriptioner.

Yazd er centrum for den præ-islamiske religion zoroastrianismen, som er anerkendt i den iranske forfatning. Indtil begyndelsen af 1970'erne lagde zoroastrianerne deres døde op i stilhedens tårne, og efter nogle dage var der kun knoglerne tilbage, som ypperstepræsterne samlede og lagde i huler i bjergene. Sådan foregår det ikke mere, men fra Yazd kan vi se disse stilhedens tårne, ligesom vi ser datidens aircondition med vindtårne, som ikke kun hører fortiden til, men også nutiden. Yazd ligger på kanten til den store ubeboede saltørken, så gennem århundreder har befolkningen lært at bruge vinden til afsvaling.

Efter Yazd venter den tredje iranske perle med Isfahan, engang persernes hovedstad og stadig højdepunktet for alle Iranture. Når man står på den store centrale plads ser man den smukke kuppel fra Emam Moskeen konkurrere med den lige så smukke, måske endnu smukkere Lotfollah Moskeen, shah Abbas' palads Ali Qapu, og indgangen til bazaren. Som isfahanierne siger, så er Isfahan den halve verden, og læg dertil Shiraz og Yazd, og vi nærmer os det næsten fuldendte.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Iran

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Afrejse fra København via Istanbul til Shiraz. Indkvartering i Shiraz, hvor vi skal bo tre nætter.

Shiraz (1600 m.o.h.) ligger som en grøn oase ved foden af bjergene. Shiraz, "the town of roses, of nightingales of love and poetry", blev i det 13. årh. hele Persiens litterære og kulturelle center. De to mest berømte poeter, Saadi og Hafez, er født i Shiraz, og vi besøger deres maleriske gravmæler. Et yndet udflugtssted for den iranske ungdom. Og alle unge mennesker kan recitere digte af disse to poeter.

Vi besøger en af de berømte haver, Bagh-e Eram, der ligger i udkanten af byen. Haven er kendt for sine cyprestræer og for sit palads, Qajar Palace fra forrige årh., smukt dekoreret af mosaikker med dyremotiver.

Vi besøger det lille Pars Museum, en arkitektonisk perle, oprindelig bygget som modtagelsessalon for Karim Khan, når der var officielle receptioner. Denne lille oktagonale bygning, beliggende i en smuk have, er en af de fineste i Shiraz. Bygningen er udvendig beklædt med farvestrålende kakler.

Besøg i Vakil Bazar, hvor et farverigt indslag er de mange nomader, der gør holdt for at handle i Shiraz på vej til deres vinterkvarter. Bazaren i Shiraz anses for at være en af de smukkeste i landet.

Vi står tidligt op og kører til Persepolis, der ligger ca. 60 km nord for Shiraz.

Persepolis blev påbegyndt i det 5. årh. f.Kr. under Kong Darius I. Persepolis er stedet, hvor de vigtigste religiøse ceremonier fandt sted i 3 uger omkring Na Ruz (nytår) ved forårsjævndøgn den 21. marts. Desuden blev udsendinge fra de 28 vasalstater med skatter og gaver modtaget ved samme lejlighed. Kostbarhederne blev opbevaret i skatkammeret, og til at passe på det hele havde man de 10.000 udødelige (soldater).

Persepolis blev altså kun brugt 3 uger om året, og hvad angår byggeriet og hvilke aktiviteter, der foregik, har man utallige oplysninger fra de 30.000 lertavler, som er fundet på Persepolis og endnu ikke er færdigbehandlet. Persepolis var ikke kendt i Mellemøsten, så ingen historiefortællere fra samtiden omtaler stedet. Derfor er stedet udgravet så sent i historien.

Bygningshistorien er veldokumenteret i de talrige kileskriftfund på stedet. Alexander den Store indtog Persepolis i 331 f.Kr., og byen blev plyndret og delvis ødelagt under en brand. Derefter blev den forladt, og den blev først genopdaget i begyndelsen af det 17. årh., da rejsende hjembragte beskrivelser af ruinerne.

I 1765 besøgte Carsten Niebuhr Persepolis. Han boede i en landsby i nærheden i næsten en måned, og hver morgen red han på sit æsel over til ruinerne, hvor han så arbejdede til sent om eftermiddagen med at opmåle grundplaner, aftegne relieffer og kopiere kileindskrifter. Det var Niebuhrs minutiøse aftegninger, der skabte grundlag for tydningen af kileskriften.

Også i kongegravene i Naqsh-i Rustam foretog Niebuhr opmålinger og aftegninger. Disse klippegrave ser vi også, 4 km nord for Persepolis.

Persepolis ligger på en 15 m høj kunstig terrasse, hvorpå paladserne blev bygget. Persepolis rummer nogle af verdens allerfineste og bedst bevarede arkæologiske levn. I de forskellige bygningsdele er der et væld af interessante og fine detaljer. ’Apadana’ var den store audienshal, hvor perserkongen modtog delegationer fra vasalstaterne. Her har været 36 høje søjler.

To monumentale trapper fører op til Apadana. Begge er dekoreret med meget velbevarede relieffer. Deres fine stand skyldes, at de i århundreder har været begravet under sand-masserne. Vi vil bl.a. se relieffer, der viser processioner af tributbærere fra andre lande. Der er skytere (fra området v. Sortehavet), der er kydiere (fra Vesttyrkiet) samt en delegation fra Indus Dalen. Man ser, hvordan forskellige genstande som tæpper og stole bæres frem på ryggen af tjenere, og der er et væld af detaljer f.eks. i klædedragter og hovedbeklædninger. Også en kamp mellem en løve og en tyr er skildret i relief.

Tilbage i Shiraz er der fritid på egen hånd. Shiraz er kendt som en universitetsby med mange unge, og er mere fri end den mere konservative Isfahan.

Vi kører fra Shiraz til Yazd og undervejs gør vi holdt i oasen Abarkuh.

Yazd, der er kendt for silke, tekstiler og tæpper, var en vigtig station på karavanevejen til Central Asien og Indien. Byen ligger mellem to ørkener og er omgivet af saltsøer. Den er nu universitetsby med over 1/4 mio. indbyggere.

Bygningerne i Yazd har flade eller kuplede tage, hvorpå der er vindtårne, firkantede tårne med huller i, så vinden kan føres ind i huset, et meget effektivt ventilationssystem. Vindtårnene afkøler ikke blot husene, men også vandet. Vandet føres fra højdedragene og ned til byen via et kompliceret system af ”qanats”.

Besøg på fine gamle hoteller, fx Mehr-hotellet, der er restaureret af Unesco og te i haven på tyrkiske divaner.

Vi har to overnatninger i Yazd.

Yazd er en af verdens ældste byer og den lerklinede gamle bydel er på Unescos liste over verdens kulturarv.

Bygningen midt i Yazd, som er i tre arkader, hedder Amir Chakhmaq og var oprindelig bazar, men i dag er den hjemsted for forskellige ceremonier. Der er nogle ret gode keramik- og tæppeforretninger i den gamle bydel.

I den nordlige del af Yazd findes Fredags Moskéen (bygget i 14.¬årh.), der har meget fine dekorationer i farvede mosaikker.

I Yazd findes en menighed på godt 10.000 personer, der bekender sig til zoroastrismen (Zarathustras lære). Kvinderne af denne religion kendes på deres mønstrede tørklæder og broderede dragter i hvidt, beige og rødt. Vi kan besøge deres ildtempel, hvor den hellige ild brænder (den har brændt uafbrudt siden år 400). Templet er en moderne bygning, der er bygget specielt til at huse den hellige flamme. Der findes også en lille udstilling af håndskrifter.

Iflg. zoroastrismen er jorden og ilden de elementer, der bliver associeret med guddommene, og de må ikke tilsmudses ved kontakt med døde mennesker. Da de døde hverken måtte begraves eller brændes, blev de i stedet lagt ud i nogle åbne cirkulære tårne, ’towers of silence’. Her blev de døde anbragt på flade sten, og få timer efter var de spist af gribbe. Vi kan evt. besøge disse tårne, der er bygget på bakketoppene udenfor byen. Man kan også se rester af de bygninger, der blev brugt under begravelses-ceremonierne. Skikken med at anbringe de døde i tårnene ophørte sidst i 1970'erne.

Kørsel til Isfahan. Undervejs gør vi holdt i Nain, der er kendt for sine tæpper og sin smukke moské. Vi har 4 overnatninger i Isfahan.

ISFAHAN, en af verdens smukkeste byer, er en perle af islamisk arkitektur.

Isfahan har siden gammel tid været et vigtigt center på karavanevejen, men det var først, da Shah Abbas den Store i 1598 gjorde byen til hovedstad, at dens glansperiode startede. De imponerende bygningsværker fra byens storhedstid taler til fantasien.

Formiddagen er afsat til besøg i tre bygningsværker på den store plads, Emam Square. Det drejer sig om Ali Qapu Palace, Lotfollah Moskéen og Emam Moskéen.

Efter moskébesøget vil vi gå til pladsens modsatte ende for at besøge i bazarerne. Isfahans bazarer, der ligger i nordsiden af den store plads (Emam Square), hører til de mest spændende i Iran, måske i hele Mellemøsten. Også i dag er bazarerne et livligt område at besøge med boder og kunsthåndværkere i arbejde.

Der vil være lejlighed til at se metalarbejde, ’inlay work’ med perlemor, tekstiltryk og tæppeknytning. Og et utal af tæppehandlere frister med håndknyttede tæpper i smukke mønstre. Men der skal tinges om prisen...

Fem ældgamle broer, alle arkitektoniske mesterværker, fører over floden Zyandeh-Rood. To af disse vil vi gøre ophold ved. Broen "33Buer" er fra 1600. En række arkader giver denne 300 m lange bro en elegant silhuet.

Den anden bro er den mest berømte bro i hele Iran, Khaju-Bridge, et enestående bygningsværk med to etager af arkader.

Fredagsmoskéen (Masjid-i-Jomeh), grundlagt i det 11.årh., er det mest storslåede eksempler på seldsjukkertidens persiske arkitektur. I dette anlæg kan man aflæse 1000 års persisk arkitekturhistorie.

Eftermiddagen er fri, fx til at gå på en af de fine kaffesaloner nær Emam-pladsen.

Besøg i den armenske bydel, Djolfa, hvor der er 13 kristne kirker, deriblandt en storslået katedral, Vank-Katedralen. Det indre af denne kirke er en stilblanding af islamisk-persisk og kristen-europæisk. Her midt i det muslimske Iran er der stadig armeniere, der har frihed til at udøve deres kristne religion.

Chehel Sotun, også kaldet Pavillonen med de 40 søjler, ligger i et berømt haveanlæg. Selve pavillonen er nu et museum med historiske malerier og keramik, men den blev oprindelig bygget til kongens receptioner og forskellig underholdning. To rækker springvand og fontæner i form af stenløver omkranser det store elegante vandbassin.

Fridag i Isfahan. Om aftenen spiser vi afskedsmiddag.

Alle planlagte afgange

11 dage Pris Rejseleder Status Information
14. okt 17 til
24. okt 17
16.900 kr Peter Hersted Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede