Rosenrejse til Iran

Vi har endnu en dag i Shiraz. Et af dagens helt store højdepunkter er besøget i den lyserøde moské Nasir-al-Molk, hvor lyset om morgenen strømmer ind gennem vinduernes farvede glas og kaster lysstråler i alle regnbuens farver rundt i det smukke bederum. Også moskeens indre gård med vandbassin er ekstremt rigt dekoreret med kakler bemalet i stærke farver – ikke mindst i en sjælden lyserød nuance, der har givet stedets dets navn.

En anden arkitektonisk perle på programmet er det det ottekantede Pars Museum, der oprindeligt blev brugt som modtagelsespavillon i 1740’erne for shah Karim Khan, når han havde audiens for delegationer og honoratiores. I dag huser den fine lille bygning, hvis indre er et mesterværk i filigranstuk med malerier, hvis motiver viser en ualmindelig grad af løssluppenhed. Bygningen huser også et lille museum med håndskrevne koraner. Deriblandt den største af slagsen i Iran. Bygningen ligger i en smuk velholdt have og er udvendig beklædt med smukke farvestrålende kakkelpaneler, der viser livets træ.

I løbet af dagen besøger vi også en anden af Shiraz smukke haver, Naranjestan, hvis navn har rod i anlæggets bitre appelsiner. Midt i den perfekt anlagte have ligger et smukt palads fra 1880´erne, der alene blev benyttet til gæstevisitter for en af Shiraz’s mest velhavende familier. Paladset er åbent, så vi kan opleve paladsets overdådigt spejlmosaik-interiør. Haven er ofte et perfekt stop for en kop te i skyggen af citrustræerne, der i april udsender en berusende duft fra appelsinblomsterne.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Vi forlader Shiraz tidligt om morgenen og kører mod en af de mest storslåede ruinbyer fra dengang, Persien var verdens største imperium. På sit højeste strakte det fra fra nutidens Pakistan i øst til Middelhavet, Balkan, Egypten, Libyen og Etiopien i vest. Persepolis blev påbegyndt i 559 f.Kr. under Kong Dareios I, men senere konger fortsatte udbygningen af den hellige by, der af gamle kilder beskrives som ”Den rigeste by under solen”. Byens pragt oplever vi i Apadana-paladset med sine 22 meter høje søjler samt ved Nationernes Port, hvor alle kom lamslåede ind i paladset. De private gemakker er ikke mindre imponerende. Byen spillede en vigtig rolle under de oldpersiske nytårsceremonier den 21. marts ved forårsjævndøgn, der stadig i dag fejres i hele Iran. Dengang kom delegationer fra alle 24 vasalstater af Det Persiske Rige med kostbare gaver til Persepolis for vise troskab mod kongen. Dette vises i de fantastisk velbevarede trapperelieffer, der har ligget beskyttet under ørkensandet i 2500 år og først blev gravet ud i 1930’erne. Her ses udsendinge fra de forskellige folkeslag, hvis særpræg ses i klædedragter og ikke mindst i deres lokale medbragte dyr som tyre, løver, kameler og tigre.

Reliefferne viser også perserkongens militære magt i form af utallige soldater på ræd og række, og flere steder ses en løve, der bider en tyr eller en hjort i struben. Løven symboliserer det nye år, og tyren er det gamle år, der nu må lade livet. Bygningernes og kongernes dåd og mod er veldokumenteret i de talrige kileskrifter på tre sprog, der stadig kan ses og læses.

Hærføreren Alexander den Store indtog Persepolis i 331 f.Kr., og han lagde byen i ruiner under en brand og plyndrede alt af værdi, der krævede 3000 lastede kameler med byttet. Herefter blev Persepolis forladt og glemt. Byen blev ikke nævnt i hverken græske og romerske skrifter, og den blev først genopdaget i begyndelsen af det 17. årh. I 1765 besøgte Carsten Niebuhr Persepolis på en dansk ekspedition. Han arbejdede en måned med at opmåle grundplaner, aftegne relieffer og kopiere kileindskrifter. Det var Niebuhrs minutiøse aftegninger, der skabte grundlag for tydningen af kileskrifterne oldpersisk, babylonsk og elamitisk i 1809.

Vi besøger også de nærliggende kongegrave for Persepolis-dynastiet kaldet Naqsh-i Rustam udhugget i klippen, inden vi fortsætter til Isfahan og vores hotel for de kommende fire nætter.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Isfahan er uden tvivl en af verdens smukkeste kulturbyer og en sand juvel inden for islamisk arkitektur. Dette skyldes ikke mindst Emam-pladsen, som vi besøger i dag. Den enorme plads på 500 x 163 meter summer af liv fra morgen til langt ud på aftenen. Pladsen flankeres af tre af de smukkeste bygninger i Iran: På den ene langside ses Ali Qapu-paladset, fra hvis store veranda shahen - og i dag os - kan måbe over panoramaudsigten ud over den betagende plads. Overfor paladset ligger den lille men overdådigt udsmykkede Lotfollah-moské, der betegnes som noget af det ypperste inden for islamisk arkitektur med sin påfuglehale-mosaik. Sydsiden af pladsen er domineret af den enorme Emam-moské, der er et vidunder af kakler i smukke turkise og blå nuancer, mens nordsiden prydes af porten ind til Isfahans vidtstrakte bazar.

Vi har god tid til at besøge alle tre bygningsværker samt slentre omkring i basaren, der udgør en sand labyrint af snævre overdækkede gader med hvælvinger af sten. Flere steder udvider gaderne sig til pladser med kupler, og i de små butikker falbydes alt fra kunsthåndværk og guld til krydderier. Der vil være lejlighed til at se filigran-metalarbejde, intarsia-skrin af diverse træsorter og perlemor, tekstiltryk og ægte tæpper. Isfahan er et vigtigst sted for tæppeproduktion, og mange butikker frister med håndknyttede ægte persiske tæpper i smukke mønstre. Vi besøger en af dem og lærer om håndværkets traditioner og de forskellige egne af Irans tæpper. Husk at tinge om prisen…

Læs mere om Isfahan og Emampladsen her

Eftermiddagen er fri til at udforske Isfahan på egen hånd.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Vi starter dagen ved Chehel Sotun, der også er kendt som Palæet med de 40 søjler. Denne pavillon ligger i et smukt haveanlæg, der var en del af hoffets enorme parkanlæg fra 1600-tallet og blev oprindeligt bygget til kongens receptioner. I dag er pavillonen indrettet som museum med meget fine, historiske vægmalerier af slag og fester med vin, dans og kvinder.

Dernæst fortsætter vi til den store Fredagsmoské (Masjed-e-Jameh), hvis arkitektur er en stor vandring gennem mere end 1000 års byggeaktivitet. Helligdommen er enorm, og det er spændende at se de forskellige arkitektoniske stilarter side om side i samme bygning.

Eftermiddagen er fri til egne eventyr. Eksempelvis en gåtur langs floden med et mylder af iranere på picnic, måske en kop te på et tehus i basaren eller blot at betragte det brogede folkeliv på pladser og strøggader.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Dagen starter langs Zyandeh-Rood-floden, hvor fem smukke historiske broer forbinder de to bredder. Vi besøger to af broerne. Den ene er kendt som "33 Buer-broen" og stammer fra år 1602. To etager af arkader - 33 i flodsengen og 99 på selve broen – giver den 300 meter lange bro en elegant silhuet, og der er ofte et rigt liv af iranere omkring broen. Vi fortsætter til den berømte Khaju-bro, der er et enestående bygningsværk med to etager af arkader, hvor det nederste del kunne opstemme floden.

Vi besøger også den fine have botanisk have Bagh Golha lige op ad floden, der er kendt for sin farverige blomsterpragt og enorme samling af alverden træer og buske – og kaktus. Haven kender mange udenlandske besøgende ikke, men den er uforglemmelig med sine hække klippet som påfugle, svævende blomsterskåle, damme og geometriske bede – og skyggefulde café.

Efter besøget i haven er resten af dagen til fri disposition. Det kan anbefales at tage turen til den kristne armenske bydel, Jolfa. Her midt i det muslimske Iran lever i dag omkring 5-8000 armeniere, der frit kan udøve deres religion i områdets 13 kirker. Trækplastret er den storslåede Vank-katedral, der er prydet af smukke vægmalerier fra gulv til kuppelspids om Kristi liv i en blanding af islamisk-persisk og ortodoks kristen stil.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

Fra Isfahan sættes kursen nordpå mod den gamle karavaneby Kashan. På vejen gør vi holdt ved Natanz, der ligger i en frodig dal omgivet af stejle bjerge, hvor de dyrker roser og safran. Vi besøger en lokal rosenplantage. I selve Natanz beser vi et gravkompleks med et kræmmerhusformet kakkelspir for en 1300-tals sufi-præst samt et oldgammelt ildtempel, inden vi fortsætter mod Kashan.

Kashan er en meget gammel oaseby, der kan føre sin historie flere tusinde år tilbage. Storhedstiden var dog først senere med karavanerne, der bragte alverdens skatte og eksotiske varer til byen, der var kendt for sit rosenvand, tæpper og keramik. Det tjente de lokale købmænd i 1800-tallet styrtende på, og for de formuer opførte de overdådige palæer med adskillige indre atriumgårde. Vi besøger et af disse og får et indtryk af den luksus, overklassen omgav sig med. Blandt andet var deres huse udstyret med vindtårne, der var en nødvendig form for alternativ aircondition i Irans varme sommermåneder, hvor temperaturerne godt kan runde de 45 grader. Den dag i dag skaber vindtårnene en særlig termisk cirkulation, der får det varme luft til at søge opad og ud af bygningen, mens brisen presses ned i tårnene og skaber et kølende, sart træk.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

En spændende dag i rosens og havekunstens tegn venter i dag. Vi begynder i den historiske have Bagh-e Fin, der er en af Irans mest berømte haver og på UNESCOs liste over Verdens kulturarv. Haven blev anlagt af herskeren shah Abbas, der også står bag mange af Isfahans smukkeste bygningsværker, og den anses af mange for at være et af de absolutte højdepunkter inden for islamisk havekunst. Den er den klassiske version af paradiset med symmetriske vandløb, boblende fontæner, skyggefulde cypresser, smukke blomsterbede og et palads, der spejler sig i en dam. Haven gemmer også på en luftig havepavillon med frescoer.

Herefter forlader vi Kashan og kører til den lille, nærliggende landsby Niasar, hvor vi overværer den årlige rosenvandsfestival golabgiri - gol betyder rose på farsi. Dette er en meget gammel skik, hvor man hvert år i perioden fra midt april til midt maj plukker især lyserøde duftrosehoveder og fragter dem til små værksteder, hvor de knuste kronblade bliver destilleret i kobberkedler og bliver til klart rosenvand. Til det bruges en særlig art af roser kaldet mohammadi. Blomsten er opkaldt efter profeten Mohammed på grund af dens intense pragtfulde duft. Foruden sin fine søde duft, har rosenvand en række gode egenskaber. Især siges det at være nærende og godt for huden. Særlig luksuriøs er den kostbare rosenolie, der kræver 2000 roser til et gram olie. Vi overværer arbejdet og oplever, hvordan rosenvand fremstilles og udvindes, inden turen går tilbage til Kashan.

Måltider: Morgenmad og enten frokost eller aftensmad afhængigt af programmet.

På hjemrejsedagen kører vi i god tid mod lufthavnen nær Teheran, der ligger godt 220 km nord for Kashan. Der er toldfrie butikker med kosmetik og parfumer, tobak og ikke mindst en overdådighed af iranske lækkerier i form af alskens iranske kager, nødder, honning, krydderier, teblandinger, safran og kaviar. Men bemærk alt er langt dyrere i lufthavnen end i bazar og på gaden! Der er også mulighed for at spise og få lidt at drikke på cafeerne i afgangshallen. Man kan betale med både ens resterende rial og med udenlandsk valuta, men ikke-iranske kreditkort virker ikke.

Måltider: Der serveres mad på flyvningen.