Kontrasternes Israel
På rejse med korrespondent Hans Henrik Fafner
Israel er kontrasternes land. Historie, religion, kultur og politik er altid i spil i dette hjørne af verden og bliver også den røde tråd på denne rejse. Vi går bag kulisserne for at få indblik i dagligdagen - midt i det spændingsfelt, landet er.
Undervejs møder vi en række af Hans Henrik Fafners spændende kontakter i Israel: Et kibbutzmedlem og en bosætter. Derudover fortæller beduinkvinder i et kooperativ i Negev-ørkenen om deres kultur og de sociale sider af beduinernes tilværelse.
Rejsen har fået sit personlige snit af Hans Henrik Fafner. Han bor i Israel og har gennem 25 år beskæftiget sig med Israel og Mellemøsten som korrespondent, journalist og forfatter.