Logo

Jordans højdepunkter 2020

Med to hele dage i Petra

Et magisk øjeblik ... Anderledes kan man ikke beskrive det første syn af Petra. Man går gennem en lang, smal slugt. Klipperne rejser sig lodret på begge sider. Slugten snævres ind. Spændingen stiger. Og pludselig, efter et lille knæk på stien, ser man Skatkammeret foran sig. Få minutter senere står man i den storslåede hovedstad fra oldtiden. Petra. Det var herfra stammefolket nabatæerne kontrollerede handelen med røgelse og krydderier gennem århundreder.

Det magiske øjeblik bliver ikke ringere af, at byen var glemt i mange hundrede år. Først i 1812 lykkedes det schweizeren Johann Burckhardt at finde byen igen ved at forklæde sig og blande sig med de lokale. Vi har god tid til at udforske Petra, der på et tidspunkt har haft op mod 40.000 indbyggere, men blev delvist ødelagt af et jordskælv i år 363.

Se dagsprogram
8 dage Pris Rejseleder Status Information
9. feb 20 til
16. feb 20
9.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
16. feb 20 til
23. feb 20
11.700 kr Ruth Hansen Ledige pladser Bestil rejse
1. mar 20 til
8. mar 20
11.700 kr Ulla Jepsen Ledige pladser Bestil rejse
15. mar 20 til
22. mar 20
10.900 kr Mie Ellen Gynther Ledige pladser Bestil rejse
5. apr 20 til
12. apr 20
11.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
9. apr 20 til
16. apr 20
11.900 kr Trine Straarup Delé Ledige pladser Bestil rejse
24. maj 20 til
31. maj 20
9.900 kr Bjarke Vestesen Ledige pladser Bestil rejse
13. sep 20 til
20. sep 20
9.900 kr Joachim Jacobsen Ledige pladser Bestil rejse
4. okt 20 til
11. okt 20
10.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
17. okt 20 til
24. okt 20
11.700 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
31. okt 20 til
7. nov 20
10.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
15. nov 20 til
22. nov 20
9.900 kr Bjarke Vestesen Ledige pladser Bestil rejse
20. dec 20 til
27. dec 20
11.900 kr Ruth Hansen Ledige pladser Bestil rejse
Vis alle afgange Vis færre

Ørkenens smukke enkelhed i Wadi Rum bliver et andet minde fra rejsen. Vi kører i åbne jeeps ud på en ørken-safari for at se de storslåede naturpanoramaer. Jerash var engang en romersk storby. I nutiden kan man foretille sig livet folkelivet dengang, når man går rundt blandt velbevarede søjler, amfiteatre og bygninger. Madaba er et af mange stednavne i Jordan, som kendes fra Bibelen. Det ældste kort over Det Hellige Land findes i Madaba. Lagt som mosaik i gulvet i Georgskirken år 560.

Det store overblik får du fra Nebo-bjerget, hvor Moses engang skuede ud over det forjættede land. Og er du til en saltvands-indsprøjtning, så sopper vi i Det Døde Hav. Endnu en af mange oplevelser i Jordan.

Du kan se en flot video fra rejsen her:

"10 højdepunkter i Jordan. Billedpræsentation med musik"
- af Bent Birkebæk, deltager på rejse til Jordan november 2016.

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Fly fra Kastrup til Amman. Afhentning i lufthavnen og indkvartering. Afhængig af ankomsttidspunktet er der aftensmad efter ankomst.

Vi har to overnatninger i Amman.

Dagens program starter med en lille byrundtur i Amman, hvor vi bl.a. ser Citadellet og Det romerske Teater. Citadelhøjen har restaurerede bygningsværker fra romersk, byzantinsk og islamisk tid.

Herefter kører vi til dagens højdepunkt. Jerash, det bibelske Gerasa og et eksempel på en stor hellenistisk-romersk provinsby. Vi vandrer igennem søjlekolonnader, ser templer, torve og to teatre.

Læs mere om Jerash

Vi fortsætter til borgen Ajlun. Det ligger i 1200 højde med fantastisk udsigt udover Jordandalen og Det Døde Hav. Vejen dertil snor sig gennem olivenplantager.

Ajlun blev bygget i 1185 af en nevø til Saladin på grund af den strategiske beliggenhed i kampene mod korsfarerne. En lille perfekt borg sammenlignet med de mere bastante korsridderborge i landet. Den har et helt andet arabisk design og var en station for udveksling af budskaber ved hjælp af brevduer og bål på højdedragene. Over en af borgens døre er der relieffer af brevduer som symbol på dette.

Vi er tilbage i Amman sidst på eftermiddagen.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi besøger 3 ørkenfæstninger i den nordøstlige del af landet.

Qasr al Karanah står som et imponerende monument halvvejs mellem Amman og Azraq. Der er stadig diskussion om formålet med bygningsværket, men de fleste hælder til, at det har været en slags mødested for umayyadekalifferne. Her kunne de mødes med de lokale høvdinge for de forskellige stammer.

Jagtslottet Qasr Amra var et afslapningssted for kaliffen i Damaskus. Her ser vi fine eksempler på tidlig islamisk kunst og arkitektur og hører om en spændende epoke i landets historie. Fresker og stenudskæringer er inspireret af de persiske og græsk-romerske traditioner, og det hele er med til at illustreret livet, som det udspandt sig i det 8. årh.

I fæstningen al- Azraq opholdt Lawrence af Arabien sig i de kolde vintermåneder 1917-18. Det giver han selv en malende beskrivelse af i sin bog "Visdommens 7 søjler". Her forhandlede han med Rualla beduistammen i hvis territorie Azraq lå. Og det var her han planlagede angrebet på Deraa som førte til, at han kunne indtage Damaskus.

Herefter kører vi til Madaba. Byens historie går mere end 3500 år tilbage. Byen nævnes flere steder i bibelske tekster. David besejrede ammoniterne og aramæerne her. Og nabatæerne styrede den betydningsfulde by i det 1. årh. I dag er Madaba mest kendt for sine byzantinske mosaikker.

Det store Madaba-kort i Skt. Georgskirkens gulv viser det hellige land og dets omgivelser. Middelhavet ses mod vest og Jordans ørkenområder mod øst. Man har identificeret 150 steder, heriblandt Det Døde Hav, de varme kilder ved Ma’in og Jordan-floden. I Jordanfloden ser man fisk, og i Det Døde Hav ses fragtbåde med korn eller salt. Den mest detaljerede del af kortet omhandler Jerusalem med tydelige mure, gader og bygninger.

Vi har én overnatning i Madaba.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi starter dagen med at besøge "The Archaeological Park", hvor man har blotlagt et stykke af den gamle romerske hovedgade. Udstillingsområdet rummer bl.a. en kirke med velbevarede gulvmosaikker og “gulvtæppet” fra en hal i en villa, Hippolytos-hallen. Også andre mosaikker fra omegnen er udstillet her.
Mosaikhåndværket ser vi genoplivet i et af de mange værksteder på egnen.

Vi forlader Madaba og kører til Nebo Bjerget. Et gammelt kristent valfartssted, hvorfra Moses skuede ud over det forjættede land, inden han døde, hvilket er beskrevet i Biblen.

Herefter kører vi "Lille Petra" - en lille snæver dal i nærheden af Petra. I klipperne har nabatæerne udhugget bygninger med deres karakteristiske dekorationer. Stedet var en slags forstad til Petra, et knudepunkt for karavaneruterne mod nord og nord-vest. I nærheden er der også et vandreservoir, Bir al Arais. Det viser, hvordan nabatæerne opsamlede regnvand til senere brug. Et godt bevis på, hvordan de var bevidste om de sparsomme vandressourcer i ørkenen.

Vi har to overnatninger på hotel i Wadi Musa, som er byen lige ved siden af Petra. Vi bor i gåafstand til indgangen til Petra, hvorfra man nemt kan tage sine egne ture ind til den lyserøde by

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi bruger hele dagen i Petra. Denne sagnomspundne by blev bygget /udhugget i klipperne af nabatæerne. Et handelsfolk, der slog sig ned i det sydlige Jordan for mere end 2000 år siden. Det er et spektakulært sted, som åbenbarer sig for os for enden af en snæver kløft.

Om formiddagen vandrer eller rider vi ca. 800 m ned til den snævre klippeslugt, Siq'en. Herfra vandres der ca. 1200 m gennem Siq’en. Undervejs kommer vi forbi kultnicher, som oldtidens besøgende og beboere har udhugget. Så fremkommer byen pludselig for os med dens rosafarvede templer og grave udhugget i sandsten. Et fantastisk område, hvor natur og arkitektur går op i en højere enhed. Forvent at dagens guidet vandretur vil være på ca. 8-10 km. t/r. i adstadigt tempo. Læs mere i de praktiske oplysninger for rejsen.

Eftermiddagen er til fri disposition. Her kan man udforske grave i dalen, eller vandre op til højtliggende grave og helligdomme.

Der er mulighed for at tage op til offerstedet, hvor nabatæerne ofrede dyr. Stedet ligger højt oppe på et bjerg, fordi nabatæerne troede på, at jo højere op, des kortere er der til Gud.

Læs mere om Petra her

Om aftenen får vi en helt unik oplevelse. Vi er inviteret til middag hos en beduinfamilie. Siddende på madrasser og puder får vi serveret traditionelle retter tilberedt over åben ild, og får samtidig et indblik i deres dagligliv. Det bliver en magisk aften.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Dagen er fri til at opleve Petra på egen hånd og gå mere i dybden med seværdighederne. Eller man kan tage på en vandretur. Rejselederen har forslag til, hvordan fridagen kan anvendes - både i Petra og i byen Wadi Musa.

Rejselederen anbefaler at begynde dagen tidligt med at tage op til ”Klostret”, hvor ikke alene klostret er imponerende, men også udsigten. Efter frokost kan man se nærmere på kongegravene eller vandre op til nogle af de andre bjerge.
Man kan også besøge de to museer ved indgangen.

Hen på eftermiddagen kører vi til Wadi Rum, et ørkenområde med utroligt smukke naturpanoramaer. Der er et fantastisk form- og farvespil mellem klipperne, sandet og de grønne vækster. Lawrence of Arabia rejste flere gange gennem Wadi Rum under den arabiske revolte mod osmannerne. En af Wadi Rums mest betagende klippeformationer har senere taget navn efter Lawrences berømte bog »The Seven Pillars of Wisdom« fra 1926, og storfilmen »Lawrence of Arabia« fra 1962 satte for alvor Wadi Rum på verdenskortet.

Vi overnatter i en stationær camp i hytter med senge samt bad og toilet. I vores camp har vi mulighed for at opleve både solnedgangen og solopgangen i ørkenen. 

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi ser området fra åbne jeeps på en off-road tur i ørkenen. Vi kører et par timer rundt i firhjulstrækkere, hvorefter vi kører med bus tilbage til Madaba.

Undervejs standser vi ved Det Døde Hav, jordens laveste område. Her kan vi flyde på vandoverfladen i en 25 % saltopløsning, så husk badetøj og -håndklæde. Der er omklædningsrum og bruser.

Indkvartering i Madaba og afskedsmiddag.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Vi kører til Ammans lufthavn og begynder hjemrejsen.

Måltider: Morgenmad

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
9. feb 20 til
16. feb 20
9.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
16. feb 20 til
23. feb 20
11.700 kr Ruth Hansen Ledige pladser Bestil rejse
1. mar 20 til
8. mar 20
11.700 kr Ulla Jepsen Ledige pladser Bestil rejse
15. mar 20 til
22. mar 20
10.900 kr Mie Ellen Gynther Ledige pladser Bestil rejse
5. apr 20 til
12. apr 20
11.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
9. apr 20 til
16. apr 20
11.900 kr Trine Straarup Delé Ledige pladser Bestil rejse
24. maj 20 til
31. maj 20
9.900 kr Bjarke Vestesen Ledige pladser Bestil rejse
13. sep 20 til
20. sep 20
9.900 kr Joachim Jacobsen Ledige pladser Bestil rejse
4. okt 20 til
11. okt 20
10.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
17. okt 20 til
24. okt 20
11.700 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
31. okt 20 til
7. nov 20
10.900 kr Tine Larssen Frier Ledige pladser Bestil rejse
15. nov 20 til
22. nov 20
9.900 kr Bjarke Vestesen Ledige pladser Bestil rejse
20. dec 20 til
27. dec 20
11.900 kr Ruth Hansen Ledige pladser Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede