Logo

En uge i Istanbul

Byzantium. Konstantinopel. Istanbul.

Kært barn har mange navne. Og Istanbul er et kært barn, som fortryller mange besøgende. Når man står ved bredden af Bosporus-strædet ved solnedgang og ser det røde aftenlys skinne på de slanke minareter på den modsatte bred, forstår man, hvorfor så mange gennem tiden valgte at slå sig ned og bygge imperier netop her. Tyrkiet er et fascinerende land, og denne rejse til Istanbul pirrer alle sanser.

Regioner: Mellemøsten
Lande: Tyrkiet
8 dage Pris Rejseleder Status Information
26. mar 18 til
2. apr 18
10.400 kr Sofie Lopez Højsteen Bestil rejse
21. apr 18 til
28. apr 18
9.900 kr Ahmet Polat Bestil rejse
5. maj 18 til
12. maj 18
9.400 kr Ahmet Polat Bestil rejse
15. sep 18 til
22. sep 18
9.400 kr Ahmet Polat Bestil rejse
13. okt 18 til
20. okt 18
10.400 kr Steffen Dam Bestil rejse
20. okt 18 til
27. okt 18
10.400 kr Ahmet Polat Bestil rejse
Vis alle ledige afgange Vis færre

Istanbul har været hovedstad i det romerske, det byzantinske og det osmanniske rige, og byen er en fascinerende blanding af fortid og nutid, gammelt og nyt, traditionelt og moderne. Museer, paladser, moskeer og kirker er unikke. Hagia Sophia er det flotteste eksempel på byzantinsk arkitektur. Det var verdens største katedral i 1000 år.

Ved siden af seværdighederne er der hele stemningen i byen. Pulsen er høj, der er et vibrerende handels- og udeliv. Verdens største overdækkede bazar er i Istanbul. Vi besøger også den egyptiske bazar, hvor krydderier og dufte straks leder tankerne mod Østen.

Man spiser godt i Istanbul. Beliggenheden på kanten mellem Vest og Øst har medført inspiration fra alle sider. Kebab, meze og friskfanget fisk er byens signatur-retter. Der er en sejltur på Bosporus-strædet, og en dag på egen hånd i denne port til Orienten.

Afhængig af museernes åbningstider, kan der godt blive brug for at bytte om på de enkelte elementer i dagsprogrammerne.

Læs praktiske oplysninger om rejser til Tyrkiet her

Max 20 deltagere!

Vis alle dage Skjul alle dage

Afrejse fra København og ankomst til Istanbul. Efter indkvartering på centralt beliggende hotel slentrer vi en tur for at få det første indtryk af byen.

Måltider: aftensmad

Vi starter dagens sightseeing med at besøge Topkapi paladset, der var det administrative palads i det osmanniske dynasti, der herskede på tre kontinenter fra 15. til 19. århundrede. I disse overdådige omgivelser levede og regerede sultaner og holdt hof.

Vi besøger derefter Sultan Ahmet moskeen, kendt som Den Blå Moske, fordi det indvendige af moskéen skinner med storslåede kakler i blå farver. Den har seks minareter og meget fine kupler. Den blev bygget af arkitekten Mehmet mellem 1609 og 1616.

Efter besøget i Den Blå Moské slentrer vi rundt om den antikke hippodrom, som var skueplads for stridsvogne-løb og centrum for det byzantinske folkelige liv. Hippodromen stod i det åbne rum foran Den Blå Moske.

Vi fortsætter med at besøge den store Hagia Sophia - der nu bliver kaldt "Ayasofya Museum", og som er et helt unikt bygningsværk. Den er en af de fineste bygninger gennem tiden. Bygget af Konstantin den Store og rekonstrueret af Justinian i det 6. århundrede. Dens enorme kuppel rejser sig 55 meter over jorden og dens diameter spænder over 31 meter. Vi vil nyde den majestætiske ro, som dette bygningsværk udstråler, og beundre de fine byzantinske mosaikker.

Senere besøger vi Cisterne Basilikaen.

Måltider: Morgenmad og frokost.

Vi besøger Suleymaniye moskéen, Suleyman den Stores moské, hvor han og hans kone Hurrem Sultan er begravet. Den blev bygget mellem 1550 og 1557 af den berømte arkitekt Sinan. Opført på toppen af en bakke er den iøjnefaldende pga sin store størrelse, som er understreget af fire minareter, en i hvert hjørne af gården. Inde i moskéen ser vi den fine mihrab (bedeniche der viser retningen mod Mekka) og mimbar (høj stol til læsepræsten), som er af fint udskåret hvid marmor, og vi ser de smukke farvede ruder.

Vi besøger museet for tyrkiske og islamisk kunst, der ligger lige ved Sultanahmet Pladsen i Fatihdistriktet. Det er konstrueret i 1524, bygningen var tidligere Damad İbrahim Pashas palads. Han var den første storvesir for Süleyman Den Store, og desuden gift med sultanens søster. Samlingen omfatter fine eksempler på islamisk kalligrafi, kakler og tæpper samt etnografiske udstillinger af forskellige kulturer i Tyrkiet, især nomade grupper. Disse udstillinger er genskabte værelser eller boliger fra forskellige tidsperioder og regioner.

Sidste punkt på dagens program er den store overdækkede bazar, verdens største overdækkede marked. Disse labyrinter af gader og passager huser mere end 4000 butikker. Bazaren er stadig det kommercielle centrum i den gamle by.

Måltider: Morgenmad og frokost.

Vi går til Eminonu, en tur på et kvarter, for at gå om bord på båden, som skal vise os Istanbul fra vandsiden. Bosporus er en vandpassage, der spænder over 36 km mellem Sortehavet og Marmarahavet og er 700 meter bred på det smalleste sted.

På dette sted, på begge sider af sundet, står de to middelalder borge bygget af de osmanniske tyrkere for at de kunne erobre byen Anadolu Hisari (14. århundrede) i Asien, og lige overfor Rumelihisari bygget i det 15. århundrede.

Efter sejlturen, der varer et par timer, besøger vi Den Egyptiske Basar, som med sine farver og dufte sender fantasier til det mystiske Østen. Duften af alle typer af krydderier og parfumer fylder luften. Her er også meget smukke tekstiler til salg.

Måltider: Morgenmad og frokost.

Om morgenen besøger vi det arkæologiske museum, som ligger i udkanten i den første gård i Topkapi-paladset. Museet indeholder en meget rig samling af klassiske antikviteter, bl.a den berømte Alexander sarkofag og Athena templet fra Assos. Den antikke orientalske samling udstiller antikviteter fra sumeriske, babyloniske, assyriske, hatti og hittit civilisationer. Vi besøger Chora Kirken, hvor væggene prydes af en enestående samling byzantinske mosaikker.

Vi fortsætter med at besøge Taksim Beyoglu. Vi vil gå ad Pera (Istiklal) gågaden.

Måltider: Morgenmad og frokost.

En dag på egen hånd. Rejselederen vil komme med forslag. Der er mulighed for shopping eller flere museumsbesøg alt efter temperament og ønsker. Der kan også være steder man ønsker at se en ekstra gang.

Måltider: Morgenmad

I dag tager vi færgen fra Eminönu for at opleve bydelen Kadiköy. Vi ser den imponerende gamle banegård fra Orient Ekspressens tid. Flere kunstnere, forfattere og arkitekter har slået sig ned i Kadikoy, og vi ser nogle interessante værksteder og caféer. En afslappende dag med slentretur i de smalle gader.

Vi tager færgen tilbage om eftermiddagen, hvorefter der er fritid. Om aftenen spiser vi afskedsmiddag.

Måltider: Morgenmad og aftensmad.

Formiddagen er fri. Om eftermiddagen kører vi til lufthavnen og hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad

Alle planlagte afgange

8 dage Pris Rejseleder Status Information
26. mar 18 til
2. apr 18
10.400 kr Sofie Lopez Højsteen Bestil rejse
21. apr 18 til
28. apr 18
9.900 kr Ahmet Polat Bestil rejse
5. maj 18 til
12. maj 18
9.400 kr Ahmet Polat Bestil rejse
15. sep 18 til
22. sep 18
9.400 kr Ahmet Polat Bestil rejse
13. okt 18 til
20. okt 18
10.400 kr Steffen Dam Bestil rejse
20. okt 18 til
27. okt 18
10.400 kr Ahmet Polat Bestil rejse
Viktors Farmor baggrundsbillede